Grundlovsdag i Geografisk Have

Tirsdag den 5. juni var jeg for første gang til plantemarked i Geografisk Have i Kolding. Det er dog helt sikkert ikke sidste gang – det er en årlig tradition, hvor massevis af både private og professionelle stiller boder op med alverdens forskellige og sjældne planter og andet tilbehør til haven. Hundredevis af besøgende stod i kø for at være med, da haven åbnede kl. 10, og jeg var iblandt dem sammen med min datter og en god veninde, der også elsker at nørde med blomster, krydderurter og sjove planter til have og drivhus.

Vejret var strålende, vi havde en madkurv med og vi fandt hurtigt ud af, at de ‘professionelle’ gæster – altså dem, der havde prøvet det før – alle havde deres egen lille trækvogn med til de mange planter, de formentlig ville få med hjem. Det havde vi ikke, men vi havde fundet en parkeringsplads ikke så langt fra haven, så vi kunne gå lidt frem og tilbage efter behov. Det første, vi gik efter, var krydderurter. Min veninde får i år et 3×1 meters højbed til krydderurter, og selv om hun har mange allerede, er det altid spændende at finde noget nyt. Der var rig mulighed for at finde, hvad vi søgte efter – og vi fik da også indkøbt 13 krydderurter, bl.a. appelsintimian, bredbladet timian, ‘karry’, honningmelonsalvie, isop, oregano og rosmarin.

Der var sat informationsskilte ved alle de forskellige krydderurter. Det bliver spændende at prøve denne ‘karry’ i en simreret til efteråret.

Sælgeren ville gerne opbevare krydderurterne for os bag disken og i skyggen – herligt! Nu skulle vi bare huske at få dem med hjem igen, når den tid kom!

Jeg er på jagt efter nogle ganske særlige valmuer til haven – hvide eller i rosa nuancer, men de er ikke så nemme at finde. Jeg har i flere år forsøgt at så pæonvalmuer i haven fra frø. Det skulle efter sigende være meget nemt, men det er aldrig lykkedes. Valmuer trives bedst i veldrænet jord, så måske er jeg udfordret af den meget lerede jord, jeg har…

Valmue ‘Patty’s Plum’. Billedet er fra Paris, hvor jeg fandt eksemplaret på gåturen ‘Blomster i højden’ langs den gamle jernbane.

Næste skridt er derfor at købe færdige planter og sætte dem i haven. Særligt drømmer jeg om at kunne få staudevalmuen ‘Patty’s Plum’, fjervalmuen ‘Lilac Pompom’, opiumvalmuen ‘Claus’ og pæonvalmuen ‘Black Peony’ i haven.  

Jeg spottede en fin lille hvid valmueplante og den kom med mig hjem. At det så sidenhen viste sig at være en tilfældighed, at de blomster, jeg kunne se på planten, var hvide, var ugens overraskelse. Efter at være blevet plantet i jorden i min egen have, kom de næste blomster hurtigt – men de var rød-orange!!! Det var ikke meningen, og valmuen er nu kommet ud til min veninde at stå. 🙂

Ud over de mange stadeholdere var der også både tombola og planteauktion. Vi skulle selvfølgelig prøve begge dele. Og sandelig om vi ikke alle tre var heldige at vinde på et lod i tombolaen. Det blev til en flot spireabusk, en yndig lime-gul stolt kavaler og en sukkulent-agtig vækst, som ingen rigtig kunne fortælle os, hvad var. Det vil vise sig :-).

Duftsnebolle og roser kom i kurven efter budrunde på auktionen.

Efter en sandwich på tæppet i skyggen skulle vi med til planteauktion! Det er sjovt at være med til – og at følge det spil, der kører, når to budgivere bliver ved at byde hinanden op for at blive den heldige ejer af en ganske særlig og ønsket plante! Jeg vandt budrunden på en duftsnebolle (Virbunum Carlesii), to roser (Home and Garden og Artemis) og jeg var også så heldig at få et eksemplar af buketrosen Heidi Klum med hjem. Hovedattraktionen for mange var en flot koreakornel, med de smukkeste hvidrosa blomster. Sådan en kunne også være et ønske til haven engang 🙂 Tre kødædende planter og en kaktus kom også med hjem til min datters værelse, så bilen var fyldt godt op med spændende sager, da vi ved 16-tiden kørte hjemad igen efter en skøn dag i Geografisk Have. 

Og vi huskede vores krydderurter! 🙂

Related Images:

Jord under neglene igen!

Det har ladet vente på sig i år – foråret! Vejret har været koldt og blæsende, og jorden har været frossen og ikke spor indbydende til havesyslerier. Marts måned plejer at være ensbetydende med bakker fyldt med stiklinge og små kimplanter til den kommende havesæson overalt i huset. Min havedagbog plejer at blive fyldt godt ud med små optegnelser over, hvornår vintergækkerne tittede frem, hvornår havestuen fik sin forårsrengøring og hvornår de forskellige frø blev sået. Men i år har det været anderledes. Meget hænger sammen med, at jeg har været fuldt beskæftiget med at færdiggøre mit 6. album, Home Made, sammen med mit band, TheClowns. Men en stor del hænger også sammen med vejret og de udeblivende små fornemmelser for forår, som sædvanligvis præger marts måned.

Men nu kommer det snigende. Jeg kan mærke forventningens prikken både i fingre og mave, og der skal ikke mange solstråler til, før den velkendte gejst er tilbage og haveplanerne begynder at snurre i hovedet igen.

Et smut i havecenteret i påsken gav ekstra gødning til haveplanerne og lysten til at pynte op med små løgplanter i fine glas og forårsblomster i krukker. Og det lykkedes mig faktisk at tage derfra uden noget i hænderne, men til gengæld med en masse nye ideer i hovedet! Lidt ‘nyt’ blev det dog også til efter en tur på et lokalt loppemarked. Her fandt jeg en rustik lerkande, som passer rigtig godt til en fin krukke med hanke, som jeg fandt sidste år. Pga dens form egner krukken sig bedst til etårige planter, der ikke danner et stort og bredt rodnet. Jeg har derfor skiftet sukkulenten fra Mallorca, som blev plantet i krukken sidste år, men som er vokset eksplosivt, ud med basilikum, der alligevel skal skiftes ud efter sæsonen. Kanden er nok mest til pynt, når den ikke skal bruges til buketter.

Jeg har sået frø af tomat, basilikum, koriander, persille, rucola, aubergine og artiskok. Og jeg forsøger mig med frø fra lupiner fra ‘Farfars skov’ – også selv om de er nogle år gamle og dermed formentlig ikke voldsomt spiredygtige. Vi får se….det kunne være sjovt, hvis det lykkedes, da de har deres egen lille historie med.

Tomater og auberginer har vokset sig så store, at jeg nu har delt dem og sat dem over i hver deres lille tørvpotte – så lidt jord under neglene har jeg da fået. 🙂 Jeg har også kigget lidt til mine overvintrende pelargonier, nippet visne blade af og sat små stiklinge i glas. I går var det både fridag og godt vejr, så jeg tog en tur rundt i haven for at bese det hele. Det er sjovt at bemærke, hvor langt tilbage det hele er i forhold til sidste år. Både ude og inde i drivhuset.

Vintergækker og erantis blomstrer stadig – de plejer at have takket af, når vi når april. Krukker, der i efteråret blev sat om bag huset med små forårsløg i, er så småt ved at vise tegn på liv og skal renses for senegræs og andet ukrudt, så perlehyacinterne kan få lov at shine. Og inde i drivhuset stod ferskentræet i fuldt flor  sidste år ved denne tid. Lige nu er der blot ansats til knopper. Nu lover vejrguderne mildere vejr og tocifrede temperaturer. Det vil sikkert sætte godt gang i alt det grønne, der ligger og venter på at titte frem og springe ud. Jeg er klar til at tage imod! 🙂

Related Images:

Nytårsforsætter og nytte(løs)haver

Januar –  det er den tid på året, hvor mange af os får lyst til at starte på en frisk, trække en streg i sandet og sortere i det, vi vil mere af i det nye år og det, vi vil mindre af. Ofte handler det om at ville dyrke mere motion eller ændre lidt på mindre heldige vaner, med det udgangspunkt, at vi nok lige skal stramme os lidt an. Men det handler også om ønsker for det, der giver os glæde og energi, og som vi næsten ikke kan vente med at gøre mere af – eller komme i gang med igen, hvis vi midt i al jule-hurlumhejet har måttet nedprioritere netop de ting.

Dronningen sagde i sin nytårstale, at vi danskere skulle komme i gang med at gøre mere af det nytteløse, som giver os glæde – og det råd har jeg tænkt mig at følge i 2018. Faktisk synes jeg, at jeg allerede gør mange ting, bare fordi jeg har lyst og ikke kan lade være. Men da hverdagen ofte suser af sted med arbejde, praktiske gøremål, familieaftaler etc., bliver min tid til det ‘nytteløse’ prioriteret derefter. Groft sagt går efterår og den første del af vinteren med at lave musik, hvorimod min have får en stor del af min opmærksomhed i forårs- og sommermånederne. Januar,  februar og lidt af marts er ‘skifte-måneder’. Musikken  får konkurrence af den kriblende fornemmelse i fingrene og lysten til at tage hul på haveåret. Forspiring og tanker om, hvad der skal ske i haven i år rykker opad på den mentale hitliste.

Mine ønsker på musikfronten for 2018 er at kunne udgive endnu et album med mit band, TheClowns. Vi er i fuld gang med indspilning af 7-8 nye numre – det skal nok lykkes, og jeg glæder mig meget til at se og høre det endelige resultat!

Hvad der skal ske i min have og mit drivhus, har jeg endnu ikke helt besluttet mig for. Måske vil vi anlægge et aspargesbed. Måske vil vi lave en lidt størrekøkkenhave. Måske skal vi have høns. Måske vil vi prøve skoleagurker i år.

Måske vil jeg have flere Allium – og dyrke flere ingefær og rødløg… Når jeg tænker over det, er det vel egentlig altsammen ret nyttigt. Så helt nytteløst er det nok ikke, når jeg kaster min energi og glæde over haverelaterede sysler. Jeg tænker, at jeg nok skal få succes med at følge mit nytårsforsæt – og jeg glæder mig! 

Godt nytår!

/Mette

Related Images:

Efterår

I søndags var det fantastisk vejr! Det er langt fra en selvfølge på denne årstid – men det er måske også noget af det charmerende ved efteråret. De dage, hvor solen skinner fra en blå himmel, føler jeg mig ekstra heldig og fristet til en lang gåtur med mand, børn og hund – eller til at sætte mig ud i solen med en kop te og nyde de varmende stråler. Alle de andre dage, hvor alt er mere gråt og ruskende, kan jeg faktisk godt få et lille  forventningens sug i maven over den forestående årstid og de aktiviteter, den bringer med sig. Både ude og inde.

Svampeturen er selvskrevet i september og oktober. Det ‘kick’, det giver, når man finder en flot og ægte Karl Johan, er herlig! Ofte er vi ikke så heldige, men andre rørsvampe kan også udgøre en lækkerbidsken, og vi har ikke altid lov til at være voldsomt kræsne eller krævende. Krukkerne skal køres inden døre. (Og hvert år kommer overvejelserne om, hvorvidt vi vil fortsætte med de mange krukker – de er umådeligt tunge at flytte rundt på!!) Staudebedet skal klippes ned og nye forårsløg skal i jorden. Æbler skal samles sammen og bruges til tærter og gele, og en lille plasticpose tages med på traveturen for at samle brombær til marmelade. Uldsweatrene skal findes frem igen, og stearinlysene skal tændes. Enkelte krukker skal plantes om med husløg og lyng, og der skal indkøbes et stort og fint græskar, som i efterårsferien skal skæres ud til et (u)hyggeligt ansigt med lys i. Hækken skal nok også klippes en gang mere og græsplænen holdes forholdsvist kort (hvilket kan være svært med de mange regnvejrsdage!). Sankt Hansurt skal nydes i buketter – gerne sammen med de sidste dahlia. Tomat- og agurkeplanter skal ud af drivhuset, og middelhavsplanterne som oliven og nerie flyttes til et køligt, men frostfrit overvintringssted.  

Drivhuset skal rengøres og klargøres til vinteren og havehyndernes betræk skal vaskes. Terrassen skal have en tur med ukrudtsbrænderen og fejekosten, og lanternerne skal rengøres og tages i brug igen med fyldte olieglas eller nye langtidsbrændende bloklys.

Nætterne er ikke længere lange og lyse, så de mange aktiviteter skal helst foregå før spisetid om aftenen. Så er det til gengæld også årstiden for de mange indendørs aftenaktiviteter, som ikke får så meget tid og opmærksomhed i løbet af foråret og sommeren. Tid til at spille musik og lave nye numre, tid til at se aftenfilm med børnene eller spille skak, 500, Meier eller Partners. Tid til god mad og veltempereret rødvin efter en dejlig lang sommer med god mad og kølig hvidvin. Tid til at sidde lunt og godt inde og høre efteråret ruske udenfor. 

Forventningens sug er oftest kortvarigt. Det bliver hurtigt hverdag igen. Men efteråret er nu også en dejlig årstid 🙂

Dahlia – et farveorgie i sensommerhaven

Et kig til Dahliahaven igennem ‘vinduet’ i bøgehækken

I går var jeg så heldig at være en tur i Sofiero Slotspark. Noget af det, jeg glædede mig mest til på turen var at se dahliahaven. Sidst jeg besøgte parken var en maj måned, hvor dahliaerne stadig var grønne og i voksestadiet, så jeg var selvfølgelig super spændt på at se, hvordan de ville tage sig ud, når de var i blomst. Det er jo lige årstiden for disse fantastiske blomster, som både i farve og form er noget helt for sig selv – og jeg blev heldigvis lige så begejstret, som jeg havde håbet på!  Blodrøde, lilla, pink, orange, gule, hvide – de var der allesammen og i former som pom pomer, stjerner og mere klassiske blomster med støvdragere og kronblade.

Jeg er selv tilbageholdende med de skrappe farver i haven, da jeg godt kan lide den mere romantiske havestil med hvide, rosa og blå farver. Men jeg har fundet ud af, at man sagtens kan skabe et smukt, afstemt og mere farve-afdæmpet dahliabed, hvis det er det, man ønsker. De findes jo i alverdens nuancer!
Samtidig må jeg indrømme, at jeg bliver lidt draget af det festfyrværkeri, som de farvefyldte dahlia byder på, når haven ellers begynder at se lidt ‘brugt’ ud efter en lang sommer. De klare og lidt brændte farver passer på en eller anden måde også godt hen imod slutningen af sommeren, hvor haven er varmet godt op – og om nogle måneder følger træerne jo trop med deres farveskift i løvet.

Jeg har de seneste år forsøgt mig i det små med dahlia og har også fået fine blomster i hvide og rosa/pink/lilla nuancer. De er fantastiske i buketter, og jo flere blomster, man plukker, jo flere kommer der! Dyrkningen har dog ikke været helt problemfri, da sneglene er vældig glade for de spæde dahliaskud!! Faktisk har jeg i år valgt udelukkende at have mine dahlia i krukker, som først blev sat ud, da planterne havde fået en vis størrelse. Resultatet har været, at sneglene ikke har spist dem – til gengæld har de ikke vokset sig lige så store, som hvis de havde stået i jorden. Til gengæld er de nemme at flytte ind, når frosten banker på. Jeg flytter bare krukkerne inden døre – min erfaring er, at knoldene godt kan overleve, hvis bare krukkerne står frostfrit. De behøver ikke at blive gravet op.

Min tur rundt i Dahliahaven gav fornyet inspiration til næste år! 🙂

God søndag! 🙂

/Mette

Eksotiske planter – og snedige snerler

Der har været stille på bloggen her hen over sommeren. Jeg har været så heldig at holde lang ferie – og jeg har været langt væk! En fantastisk rundrejse i Mexico, som bød på både vild jungle og tæmmede prydhaver med de smukkeste eksotiske blomster i skrappe farver, der gør sig rigtig godt i 35 graders varme og brændende sol. Bananpalmer i blomst stod overalt – både som prydplanter, i grøftekanter og som afgrøder. Store agaver skåret til fra bunden, så de nærmest lignede ananas i formen – formentlig til brug i produktionen af tequila. Blomstrende mimoser med deres lysende, orange blomster og store frøbælge. I Palenque trak vi i skygge under et avocadotræ fyldt med frugter. Limefrugter kostede stort set ingenting – vi så ikke deciderede plantager, men der må være en stor produktion af lime, som flittigt bruges til fx guacamole og som pynt og smagsgiver i en kold Sol eller Corona!

Vi besøgte mange pyramider fra mayaernes tid – og kun en lille del af dem er gravet fri af junglen! Man kan undre sig over, hvordan så kæmpemæssige bygninger kan forgå og forsvinde i løbet af så forholdsvist kort tid – og så alligevel ikke. Junglen opsluger alt, hvis den ikke tæmmes. Vi så ofte folk i gang med deres le for at holde huse og landsbyarealer fri for hurtigtvoksende slyngplanter.

Herhjemme igen blev jeg i min egen lille ‘jungle’ bekræftet i mine tanker om, hvordan naturen tager over, hvis den ikke tæmmes. Græsset var fint slået og drivhuset passet og vandet af flinke venner og naboer. Bedene rundt om i haven havde til gengæld haft en lille måneds fri leg! Snerlerne i særdeleshed havde set deres snit til at slå sig løs. Selv om jeg godt ved, at de skal holdes nede, var jeg målløs over at se, hvordan de havde viklet sig om træer, hække, roser, azalaer, rhododendron, blåbærbuske, hortensia og stokroser. I dag har jeg tilbragt 5 timer med havehandskerne på med det primære formål at få has på en del af snerlerne, så de øvrige planter kan ‘trække vejret’ igen. Undervejs fløj mine tanker ofte tilbage til Mexicos jungle. Naturen er fascinerende – særligt, når den er vild. I min have må vildskaben gerne tæmmes lidt. Ikke så alt er perfekt og uden ukrudt. Det kommer alligevel aldrig til at ske, og charmen ved en have ligger ofte i mixet af det vilde og det tæmmede. I haven skal man både yde og nyde. Så…Hængekøjen – og et stort, koldt glas hyldeblomstsaft – kalder… 🙂

 

Syren – en favorit i haven

Lige før blomsterne springer ud!

Jeg har en svaghed for syrener. Da vi for første gang flyttede i eget hus for ca. 15 år siden, var mit eneste ‘krav’ til haven, at der skulle være hvide syrener – og det var der heldigvis! 

Jeg elsker duften – den er helt uimodståelig og giver gode associationer og en ‘feel-good’ fornemmelse i hele kroppen. Er det mon universelt og blot en fantastisk egenskab, som syrenen er udstyret med? Eller hænger det måske sammen med, at min mormor og morfar havde en syrenhæk langs huset, som duftede så dejligt og giver gode minder om hyggelige søndagsbesøg hos dem? Jeg ved det ikke, men jeg ved dog, at syrenerne gør noget ganske særligt ved mig.

Haven til vores første hus var en rigtig ‘mormor-have’. Ud over syrenerne var der krogede æbletræer, bonderoser og hindbærbuske. En virkelig hyggelig (lerjord i kuperet terræn!!) have, hvor der også var plads til både legehus, kaninbur og trampolin.

Da vi nogle år senere flyttede i et lidt større hus, kom vi til en flot og velanlagt have i tre niveauer. Der havde været en havearkitekt på, som havde gjort sig gode tanker om opbygning og udnyttelse af havens rum, og de muligheder, der ligger i en have, der har flere meters højdeforskel fra for- til baghave. Der manglede dog noget helt essentielt: syrener! Jeg fik derfor i indflyttergave en hvid syren, som straks blev sat lige ude ved terrassen, så vi både kunne nyde synet og duften, når blomsterne ville springe ud i maj.

Ludwig Spaeth

Sidenhen har jeg tilføjet to andre slags – den klassiske lilla Ludwig Spaeth, som nu pryder på midterste niveau og forsøger at stjæle lidt opmærksomhed fra trampolinen samtidig med, at den dækker for vores store, grønne ormekompost.

Beauty of Moscow

Den anden har jeg skaffet mig efter et tip fra en god veninde. Den hedder ‘Beauty of Moscow’ og dufter helt vidunderligt! Den har hvide til let-rosa blomster og skal både ses og duftes! Buskene er endnu forholdsvist unge, så jeg nænner sjældent at plukke ind til store buketter, men en enkelt eller to blomster gør det også rigtig godt i en buket blandede maj-blomster. For at undgå, at de falder sammen efter kort tid, flosser jeg stilken med hammer og saks, så vandet får mulighed for at trænge ind mange steder, frem for kun via et enkelt snit. (Lidt bagepulver eller kartoffelmel i vandet  får blomsterne til at stå ranke og flotte.)

Foran indgangen til vores drivhus står en lille dværgsyren, som byder velkommen til drivhuset med den skønneste duft!

Heldigvis er der også masser af vilde syrenhække i naturen – og en gåtur i maj er en oplevelse for alle sanser. Særligt når man kommer forbi syrenerne! 🙂

Nu har vi juni, og syrenerne er allerede ved at takke af for i år. Det er en kort fornøjelse, men hold op, hvor jeg nyder det, mens blomstringen står på!

Gødning i drivhuset!

Meningen var god nok… udfaldet måske knapt så heldigt. I hvert fald i starten…

Små druer på vej på Oldefars vin

I år er anden sæson for vores drivhus. Jeg har taget en masse lærdom og erfaring med mig fra sidste år og glæder mig som et lille barn til igen at kunne sidde i duften af frodige tomatplanter, plukke løs af salvieblade og følge, hvordan auberginer og snackpebre vokser. I år er der også tegn på, at der kommer druer på vinrankerne, og ferskentræet har allerede sat an til store, lækre frugter!

Fersknerne gror hastigt på vores lille ‘Frost’ træ

I min iver efter at skabe så gode vækstbetingelser som muligt, har jeg selvfølgelig også tænkt på, at planterne skal både vandes og gødes. Et besøg i et plantecenter giver rig mulighed for at komme hjem med masser af gødning – i fast eller flydende form. Jeg bruger ofte en blanding af gødningspinde og flydende gødning, som jeg regelmæssigt doserer i vandkanderne. 

I år tænkte jeg dog, at jeg ville gøre det ekstra godt. Jeg kom derfor hjem med en spand økologisk, organisk gødning i pilleform. Pillerne skulle blandes med det øverste muldlag, og gødningen ville så være langtidsvirkende – og naturligvis sund og fuldt ud anvendelig både til blomster, men også til spiselige grøntsager!!

Citrustræet i blomst – for en måned siden stod det uden blade!

Jeg gjorde mig umage. Fik pillerne fordelt i alle krukker. Fik blandet dem godt sammen med jordlaget og fik vandet. Sådan – nu var det bare at vente, og jeg var sikker på, at resultatet ikke ville udeblive. Det tror jeg stadig på. Men der var én ting, jeg ikke lige havde tænkt på: lugten! Inden for ganske kort tid bredte der sig en umiskendelig lugt af – ja, gylle – inde i vores ellers så hyggelige og lune drivhus!! Det har jeg måttet høre for – og det er ganske fair. Sådan en lugt tager lidt af den umiddelbare hygge! Faktisk havde jeg tænkt på at lave min egen gødning af brændenældeblade – et tip, jeg har læst i flere haveblade. Det skulle være enormt effektivt, men det skulle også lugte fælt. Med den erfaring, jeg har gjort mig i år, vil jeg nok overveje en ekstra gang, om jeg skal hoppe med på brændenælde-gødnings-vognen… Men når alt det er sagt, så begynder min lidt kiksede indsats rent faktisk at give pote nu.

Stegte salvieblade med små stave Primadonna ost – uhm!

Citrustræerne, som vi klippede helt ned i et sidste forsøg på at redde dem fra vinterens strabadser, skyder voldsomt og har ovenikøbet sat de første blomster, og salviebusken går helt amok – og det er heldigt, da vi elsker oliestegte salvieblade som sommersnack. 

Nu ca. 3 uger efter har lugten fortaget sig – heldigvis. Næste år tror jeg, at jeg vender tilbage til den flydende, lugtfri gødning… 🙂

Haven i maj – et liv i overhalingsbanen!

Den 30. april skulle vi fejre konfirmation i år. Festen skulle holdes hjemme, og de første forberedelser hertil gik allerede i gang i efteråret. Her satte jeg nemlig nogle flere tulipaner i staudebedet – hvide og sorte/dyblilla – så de kunne blomstre fint til den store dag. Som forårsmånederne skred frem, blev den øvrige have også trimmet – rhododendron blev flyttet rundt, buksbom klippet til, roser og lavendler klippet ned, og en generel lugning med jævne mellemrum gjorde, at haven stod fin og flot.  Vores lille kirsebærtræ i forhaven blomstrede med masser af små fine lyserøde blomster, og jeg holdt nøje øje med, om vores Cunningham’s White mon ville nå at springe ud?

Alle de små forårsblomster – på nær Kærmindesøstrene og nogle få Perlehyacinter – havde takket af for i år, og planen var jo så, at tulipanerne skulle tage over og stå ranke og flotte og byde velkommen i haven. Sådan havde jeg i hvert fald forestillet mig det. Jeg holdt derfor også nøje øje med de dér tulipaner… Hallooo!!! Er I der? Og det var de selvfølgelig – men det gik nu lidt trægt med blomstringen. Varmen lod som bekendt vente på sig, så ‘timingen’ i forhold til de blomster, jeg havde håbet på ville stå flot og i flor, var måske ikke liiige i øjet. Vi havde dog en fantastisk dag og havens rammer var yderst tilfredsstillende – og til gengæld holdt det velplejede look i haven længe, da kulden satte det hele lidt ned i tempo. 🙂

Sådan var det i april.

Nu er vi på den anden side af den store fest – vi er kommet ind i maj. Solen har fået mere magt, og vi har haft nogle dage, hvor varmegraderne har sneget sig helt op omkring de 25 grader! Skønt! Særligt for de mange, der i Bededagsferien også skulle fejre konfirmation! Vi var heldige at være med til to af slagsen den weekend. Lune forsommerdage med lysegrønne bøgetræer løfter stemningen yderligere. Udsprungne spirea-grene står i øvrigt rigtig flot til de søde konfirmander i deres hvide kjoler eller skjorter! 🙂

Den herlige weekend blev fulgt op af to kursusdage udenbys – og selv om jeg havde sagt til mig selv adskillige gange: ‘Husk nu IKKE at vende ryggen til!’, så var det lige præcis, hvad jeg havde gjort! Haven så ganske anderledes ud, da jeg kom hjem onsdag, end da jeg tog af sted mandag. Solen og varmen havde gjort sit indtog, og haven var nærmest eksploderet i et farveorgie, der fik mig til at glemme, hvordan det hele så ud for bare 14 dage siden. Akelejer står nu og nikker i rosenbedet, azaleaerne lyser op med deres stærke farver, og frugttræerne blomstrer med de fineste hvide og sartrosa blomster. Mælkebøtter og tusindfryd gør også hævd på en del af haven, græsset gror om kap med sig selv, tulipanerne er på tilbagetog, mens løjtnantshjerter og storkenæb tager over. Det er lige nu, haven er allermest skøn – og det er bare om at nyde det, for det hele foregår i overhalingsbanen!

Nyd duftene, farverne, formerne og fornemmelsen af den sommer, der venter lige om hjørnet! Det er lige nu, det sker – vi har ventet et helt år, og når jeg står midt i det hele og stikker næsen i en blomstrende syren, bliver jeg hvert år bekræftet i, hvorfor det er, jeg er så vild med maj!

Forårsrengøring i drivhuset

Åh – hvor det lader vente på sig! Foråret, altså…. Jeg er klar og har været det længe! Og det er drivhuset også nu! Over to weekender har jeg været i gang med at skrubbe og vaske af! Med god og uvurderlig hjælp fra min mand!

Fliserne har fået en ordentlig tur med brun sæbe, og har forvandlet sig fra algegrønne/-sorte sten til de fineste terracotta-røde fliser igen. Ikke helt så uspolerede som sidste år, hvor de blev lagt, men med en fin patina og varm glød – særligt når solen skinner! Og det gjorde den fredag i denne weekend – med ca. 15 grader inden for glasvæggene! Herligt!

Glaspartier og aluminiumsstel er blevet vasket grundigt ned med klorvand. Utroligt som det pynter! De få krukker, vi har stillet ind i drivhuset til overvintring fik lov at komme ud, mens rengøringen stod på – de er blevet vandet og klippet til, og alle visne blade og indtørrede og rådne citrusfrugter er blevet fjernet.

Det er lidt at et sats, at vi har stillet citrustræerne ind i drivhuset, fremfor – som vi plejer – i udestuen, som er uopvarmet, men frostfri. Træerne står i store lerkrukker, som er rigtig flotte, men også ualmindeligt tunge at flytte rundt på! I efteråret blev vi derfor enige om, at nu måtte det briste eller bære – citrustræerne blev kørt ind i drivhuset, og selv om de ser lidt trætte ud nu, så tror jeg på, at de nok skal over
leve. Hvis de gør det, kan det være, at vi næste år alligevel skal alliere os med noget bobleplast eller andet isolerende materiale, for at beskytte dem lidt bedre…

De føromtalte krukker, som træerne står i, havde også forvandlet sig til ugenkendelighed fra den fine terracotta-røde til den mest giftiggrønne farve med det algelag, der havde sat sig! En heftig gang skrubben i sæbevand ude på terrassen gav – ud over særdeles kolde fingre til min mand – krukkerne deres røde farve tilbage!

De planter, der er plantet ned i jorden i drivhuset, ser heldigvis alle ud til at have klaret den første vinter. Det er vinplanter – blandt andet dem, jeg tidligere har skrevet om, som vi kalder ‘Oldefars vin’, fersken og kiwi. Vores passion er også stadig med, omend lidt usikker – heldigvis har vi en back-up i vores udestue, og den har det fint! De rosmarin, vi satte ned til vin og fersken, lever også stadig. Vist ikke i bedste velgående, men bestemt heller ikke i ‘værste’. Vi har endnu til gode at få fat i den ‘rigtige’ rosmarin, som er lidt mere hårdfør. Måske finder vi den i år…

De hvide havemøbler er endnu en gang blevet vasket af, og selv om de møbler, der om nogle måneder skal ud på terrassen, stadig står stablet op, så er der nu mulighed for at sidde på en nyvasket bænk eller stol ved spisebordet og nyde en kop te og en fastelavnsbolle – og vente på foråret!

– om blomster, drømme og havelivets glæder