Tag-arkiv: #agurker

Kinesiske slangeagurker – de stikker og smager af squash!

Jeg har tidligere lovet at skrive lidt om, hvordan mit første fjumreår i drivhuset forløber, og hvor jeg især bliver klogere, som sommeren går. På særligt ét område har jeg høstet nogle gode erfaringer – og det er med mine agurker!

Jeg købte tidligt på foråret en pose agurkefrø – og novice som jeg var, tænkte jeg, at det lød godt og eksotisk med en kinesisk slangeagurk! Det skulle nok blive godt!

Jeg såede dem og satte dem under plastic i  vindueskarmen i badeværelset – et meget velegnet sted til spiring, har det i øvrigt vist sig! De første kimblade viste sig hurtigt og så gik det ellers stIMG_6404ærkt. Inden længe måtte jeg plante dem over i en stor balje, sætte støttepinde ved og sætte min lid til, at foråret snart ville bringe lidt varme med sig. Jeg havde nemlig læst, at agurker først kan komme ud i drivhuset, når nattemperaturen kan holde sig på min. 15 grader!

Først i maj plantede jIMG_6485eg dem om igen, forærede nogle væk og satte to planter op i drivhuset. Jeg satte dem i store spande op på en hylde, så de kunne vokse hen langs taget og danne et skyggenet. Det fungerede fint. Jeg fandt hurtigt ud af, at agurker kræver MEGET vand! Blomster kom der også masser af – men ingen agurker.

En god veninde begyndte at snakke om han-blomster og hun-blomster, så jeg måtte i gang med at undersøge, hvad det handlede om. Og jo, der var noget om snakken. Alle han-blomsterne skulle helst pilles af, da det er på hunblomsterne, agurkerne kommer.  Gør man ikke det, risikerer man også, at agurkerne bliver vandede og med mange kernerIMG_1004 i. Og det var jeg sådan set ikke så interesseret i. Som læst, så gjort – og langt om længe viste ansatsen til den første agurk sig da også, og jeg kunne ånde lettet op. Der skulle nok komme fine agurker!
SidenIMG_0443 da har vi kunnet høste mange agurker – alligevel må vi indrømme en smule skuffelse. En kinesisk slangeagurk har små pigge, så både plante og agurk stikker. Herudover smager de mere af squash end af agurk. I min smag skal en agurk være frisk, sprød og slank – og smage af agurk! Så det vil jeg have in mente næste forår, når jeg skal vælge frø. Måske vil jeg også væbne mig med lidt mere tålmodighed, inden jeg sår agurkefrøene.

Sjovt har det været – og jeg har da også været lidt stolt over, at det trods alt lykkedes så godt, som det gjorde! Dyrkningen i sig selv var en succes, men sorten desværre forkert. Næste år bliver det måske skoleagurker, jeg vil teste af…

Nu har begge planter gjort, hvad de skulle, og jeg har takket pænt af og fjernet dem fra drivhuset – mange slangeagurker og en hel masse erfaring rigere! 🙂

IMG_1232
Her tre af de kinesiske slangeagurker sammen med lidt andet godt fra have og drivhus 🙂

 

Related Images: