Tag-arkiv: #forår

Hakkejern og havehandsker

Jeg er lidt øm i kroppen – i særdeleshed i fingermuskulaturen på højre hånd, og lænden gør også lidt opmærksom på sig selv. Men jeg er også glad i kroppen – den er nemlig blevet brugt godt i dag! Det er lørdag og jeg har været ude i haven hele dagen. Jeg startede med en mental rekognoscerings-runde for at finde ud af, hvad jeg skulle give mig i kast med. Den blev efterfulgt af en fysisk tur rundt i haven for at blive bekræftet i min plan for dagen – og for lige at bese det hele lidt. Det er virkelig herligt at mærke, at NU er det for alvor ved at blive forår! Der er allerede kommet farve på derude, med alle de søde små tête-a-tête, der lyser op med deres nikkende, gule hoveder og de fine blå forglem-mig-ej og perlehyacinter, der om et øjeblik skaber blå farveklatter i haven.

Vintergækkerne har takket af for i år – jeg vil prøve at dele nogle af de afblomstrede planter, så jeg får endnu flere næste år. Det er på min to-do-liste, men det var ikke noget af det, jeg nåede i dag. Til gengæld fik jeg luget godt i rosenbedet! Bedet fik faktisk en tur allerede i februar, hvor vejret var ualmindeligt mildt og jorden blød og medgørlig. Det var derfor ikke den helt store lugning, der skulle til her, men alligevel var der en del skvalderkål, der var begyndt at titte frem. Jeg er egentlig ikke særlig vild med at luge – det er ikke det, der begejstrer mig ved havelivet – men der er alligevel noget mærkeligt tilfredsstillende ved at få godt fat i skvalderkålens rødder, og kunne trække et langt netværk af rødder lige så let op af jorden. Så fik man da gjort kål på det!! Surbundsbedet fik samme tur, og det blev faktisk til en hel del spandfulde haveaffald, der kom op i komposten. Og så kom turen til staudebedet – mit ‘eksperimenterende bed’, som jeg ind imellem kalder det pga min tendens til at flytte rundt på planterne her for lige at se, om de måske står bedre, hvis nu hostaerne arrangeres anderledes, løvefoden ikke får lov at fylde helt så meget, lupinerne fra Farfars skov mon efterhånden breder sig lidt mere og astilberne lige kan arrangeres, så der bliver plads til en rose også…. Lugning i staudebedet skal dog ske lidt nænsomt på denne tid af året, da det også er her, jeg har sat de fleste af havens tulipan- og alliumløg. Og de skal jo helst ikke i nærkontakt med et hakkejern, så det er ned på knæ og finplukke ukrudtet – deraf den ømme fingermuskulatur!

Foran vores trampolin har vi et bælte med asters. Sidste år satte vi også to hibiscusbuske og en duftende snebolle i bedet. Dem genopdagede jeg i dag, da jeg fik fjernet alle de visne stængler fra de mange asters! Jeg havde næsten glemt, at vi havde sat de nye buske der, da de var helt dækket til af visne stauder og påtrængende vilde brombær (ja, dem der stikker!), så jeg jublede lidt for mig selv, da de dukkede op midt i den visne astersjungle. Nu har de fået luft og lys og jeg glæder mig til at se, hvad de byder på i år!

En tiltrængt pause blev holdt i drivhuset med en dampende varm kop grøn forårste! Skønt!

Inden døre har jeg fået sået artiskokker, auberginer, to slags tomater og en peber. Jeg er noget senere på vej med frøspiringen i år, end jeg plejer. Forhåbentlig får det ikke den store betydning – nogle år har jeg måttet konstatere, at jeg nok var lidt for ivrig med at komme i gang, men tiden vil vise, hvordan spiringen vil gå. Badeværelsets vindueskarm prydes nu af en lang bakke med gennemsigtigt plasticlåg og en masse små frø, der forhåbentlig viser sig som små grønne skud om 7-15 dage. Badeværelset plejer at være et godt sted til spiringen, da der er lyst og varmt. Når planterne så er begyndt at spire, flytter jeg dem ned i stuen og i nogle tilfælde i udestuen, hvor temperaturskiftene i nogen grad kan afspejle de udendørs temperaturskift – bare uden frost!  

En dejlig dag – og en skøn fornemmelse at vide, at jeg er godt med derude. De melder om en varm april, så lige om lidt går det hele lynhurtigt! Glæder mig især til at se alle mine nye tulipaner og allium i blomst!

God weekend!

/Mette 🙂

Jord under neglene igen!

Det har ladet vente på sig i år – foråret! Vejret har været koldt og blæsende, og jorden har været frossen og ikke spor indbydende til havesyslerier. Marts måned plejer at være ensbetydende med bakker fyldt med stiklinge og små kimplanter til den kommende havesæson overalt i huset. Min havedagbog plejer at blive fyldt godt ud med små optegnelser over, hvornår vintergækkerne tittede frem, hvornår havestuen fik sin forårsrengøring og hvornår de forskellige frø blev sået. Men i år har det været anderledes. Meget hænger sammen med, at jeg har været fuldt beskæftiget med at færdiggøre mit 6. album, Home Made, sammen med mit band, TheClowns. Men en stor del hænger også sammen med vejret og de udeblivende små fornemmelser for forår, som sædvanligvis præger marts måned.

Men nu kommer det snigende. Jeg kan mærke forventningens prikken både i fingre og mave, og der skal ikke mange solstråler til, før den velkendte gejst er tilbage og haveplanerne begynder at snurre i hovedet igen.

Et smut i havecenteret i påsken gav ekstra gødning til haveplanerne og lysten til at pynte op med små løgplanter i fine glas og forårsblomster i krukker. Og det lykkedes mig faktisk at tage derfra uden noget i hænderne, men til gengæld med en masse nye ideer i hovedet! Lidt ‘nyt’ blev det dog også til efter en tur på et lokalt loppemarked. Her fandt jeg en rustik lerkande, som passer rigtig godt til en fin krukke med hanke, som jeg fandt sidste år. Pga dens form egner krukken sig bedst til etårige planter, der ikke danner et stort og bredt rodnet. Jeg har derfor skiftet sukkulenten fra Mallorca, som blev plantet i krukken sidste år, men som er vokset eksplosivt, ud med basilikum, der alligevel skal skiftes ud efter sæsonen. Kanden er nok mest til pynt, når den ikke skal bruges til buketter.

Jeg har sået frø af tomat, basilikum, koriander, persille, rucola, aubergine og artiskok. Og jeg forsøger mig med frø fra lupiner fra ‘Farfars skov’ – også selv om de er nogle år gamle og dermed formentlig ikke voldsomt spiredygtige. Vi får se….det kunne være sjovt, hvis det lykkedes, da de har deres egen lille historie med.

Tomater og auberginer har vokset sig så store, at jeg nu har delt dem og sat dem over i hver deres lille tørvpotte – så lidt jord under neglene har jeg da fået. 🙂 Jeg har også kigget lidt til mine overvintrende pelargonier, nippet visne blade af og sat små stiklinge i glas. I går var det både fridag og godt vejr, så jeg tog en tur rundt i haven for at bese det hele. Det er sjovt at bemærke, hvor langt tilbage det hele er i forhold til sidste år. Både ude og inde i drivhuset.

Vintergækker og erantis blomstrer stadig – de plejer at have takket af, når vi når april. Krukker, der i efteråret blev sat om bag huset med små forårsløg i, er så småt ved at vise tegn på liv og skal renses for senegræs og andet ukrudt, så perlehyacinterne kan få lov at shine. Og inde i drivhuset stod ferskentræet i fuldt flor  sidste år ved denne tid. Lige nu er der blot ansats til knopper. Nu lover vejrguderne mildere vejr og tocifrede temperaturer. Det vil sikkert sætte godt gang i alt det grønne, der ligger og venter på at titte frem og springe ud. Jeg er klar til at tage imod! 🙂

Related Images:

Forårsrengøring i drivhuset

Åh – hvor det lader vente på sig! Foråret, altså…. Jeg er klar og har været det længe! Og det er drivhuset også nu! Over to weekender har jeg været i gang med at skrubbe og vaske af! Med god og uvurderlig hjælp fra min mand!

Fliserne har fået en ordentlig tur med brun sæbe, og har forvandlet sig fra algegrønne/-sorte sten til de fineste terracotta-røde fliser igen. Ikke helt så uspolerede som sidste år, hvor de blev lagt, men med en fin patina og varm glød – særligt når solen skinner! Og det gjorde den fredag i denne weekend – med ca. 15 grader inden for glasvæggene! Herligt!

Glaspartier og aluminiumsstel er blevet vasket grundigt ned med klorvand. Utroligt som det pynter! De få krukker, vi har stillet ind i drivhuset til overvintring fik lov at komme ud, mens rengøringen stod på – de er blevet vandet og klippet til, og alle visne blade og indtørrede og rådne citrusfrugter er blevet fjernet.

Det er lidt at et sats, at vi har stillet citrustræerne ind i drivhuset, fremfor – som vi plejer – i udestuen, som er uopvarmet, men frostfri. Træerne står i store lerkrukker, som er rigtig flotte, men også ualmindeligt tunge at flytte rundt på! I efteråret blev vi derfor enige om, at nu måtte det briste eller bære – citrustræerne blev kørt ind i drivhuset, og selv om de ser lidt trætte ud nu, så tror jeg på, at de nok skal over
leve. Hvis de gør det, kan det være, at vi næste år alligevel skal alliere os med noget bobleplast eller andet isolerende materiale, for at beskytte dem lidt bedre…

De føromtalte krukker, som træerne står i, havde også forvandlet sig til ugenkendelighed fra den fine terracotta-røde til den mest giftiggrønne farve med det algelag, der havde sat sig! En heftig gang skrubben i sæbevand ude på terrassen gav – ud over særdeles kolde fingre til min mand – krukkerne deres røde farve tilbage!

De planter, der er plantet ned i jorden i drivhuset, ser heldigvis alle ud til at have klaret den første vinter. Det er vinplanter – blandt andet dem, jeg tidligere har skrevet om, som vi kalder ‘Oldefars vin’, fersken og kiwi. Vores passion er også stadig med, omend lidt usikker – heldigvis har vi en back-up i vores udestue, og den har det fint! De rosmarin, vi satte ned til vin og fersken, lever også stadig. Vist ikke i bedste velgående, men bestemt heller ikke i ‘værste’. Vi har endnu til gode at få fat i den ‘rigtige’ rosmarin, som er lidt mere hårdfør. Måske finder vi den i år…

De hvide havemøbler er endnu en gang blevet vasket af, og selv om de møbler, der om nogle måneder skal ud på terrassen, stadig står stablet op, så er der nu mulighed for at sidde på en nyvasket bænk eller stol ved spisebordet og nyde en kop te og en fastelavnsbolle – og vente på foråret!

Forår i drivhuset

Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg har skrevet et indlæg her på bloggen. Der sker så meget derude lige nu, og tiden er derfor blevet lagt i haven – og i drivhuset!

Terrassen ude foran drivhuset er nu blevet lagt med de samme sten, som inde i huset. Det er blevet rigtig godt, og nu fejer vi dagligt lidt rundt på sandet deroppe for at ‘mætte’ terrassen godt. Det vil blive et super spise-/slappe-af-sted, når solen og varmen kommer, og vi går rundt og overvejer lidt, hvordan vi skal møblere den – med bIMG_6468åde møbler og planter. Dørene til drivhuset er nu også næsten færdige – de er blevet justeret, så de kører let, og dørhåndtagene er sat på den ene dobbeltdør. Vi har endnu ikke fået sat de automatiske vinduesåbnere i, hvilket betyder, at vi er begyndt at åbne dørene, inden vi tager af sted om morgenen, for at sikre, at det ikke bliver alt for varmt derinde – kan jo følge med på termometeret og se, at temperaturen let sniger sig op over de 30 grader! Vi har allerede sat mange planter derop, så temperaturen er vigtig.

IMG_6472
Dahlia, der venter på at titte frem

De dahlia, jeg satte for lidt over en måned siden, er i fuld gang med at spire, og der er sat mange krukker med krydderurter – salvie, oregano, mynte, timian, rosmarin, dild, persille, bredbladet persille… – nogle sået fra frø, andre fra planter, vi har købt. Vi har også sat krydderurter mellem stenene på den støttemur, vi har bygget, for både at få duft og nytte – fremfor fx at plante efeu. Vi krydser fingre for, at de får godt fat.

IMG_6421
Granatæblerne har fået hver deres lille potte at vokse videre i
IMG_6474
Bagerste række: snackpebre, to forreste rækker: passionsblomst

Små granatæbletræer står også i spirepotter, ligesom kiwi. Alle plantet fra frø, vi har taget fra frugter, vi selv har spist. Det er lidt sjovere – til gengæld er vi spændte på, om de vil bære frugt, eller om de er så forædlede eller på anden måde manipulerede, at de ikke giver frugter – det vil tiden vise. Passionsfrugterne har taget lidt over en måned at spire, men nu er også de i fuld gang. De blev i går plantet ud i lidt større potter, men står foreløbigt i udestuen, da der er melding om frost, og det tør vi ikke udsætte dem for endnu, hvor de er så små og skrøbelige.

IMG_6473
Artiskokkerne udplantes i haven til maj
IMG_6451
En pelargonie-gren er blevet til fem mindre

Artiskokkerne vokser også planmæssigt – dem sætter vi ud på friland, når vi kommer til maj måned, og det vil også være på det tidspunkt, vi begynder at sætte krukkerne med pelargonier, nerien, sukkulenterne, granatæblet, bougainvillea, eukalyptus, citrus
etc. ud.

 

 

Jeg har lavet nogle  små stiklinge af de pelargonier, vi har overvintret – både de fine Dronning Ingrid, men også af vores duftpelagonier eller duftgeranier, som er så spændende med deres vidt forskellig dufte og anderledes blade.

IMG_6471
Nerie-stiklingen har fået godt fat og har nu fået en større potte, som klæder den godt.
IMG_6470
Små tomatplanter, der lige er blevet pottet om. Ompotning er altid lidt hårdt for planterne lige umiddelbart efter, men de rejser sig hurtigt igen og er glade for mere plads.

Jeg har ompottet de små snackpeber- og tomatplanter, jeg såede i marts, og som nu er så store, at de har brug for lidt mere plads. Der er både små blommetomater og store bøftomater.

En mellemstørrelse klasetomat er forhåbentlig også på vej – frøene er sat, men har endnu ikke spiret, så her går jeg i daglig spænding og forventning og kigger efter, hvornår de små spirer viser sig.

Agurkerne står stadig i vindueskarmen på vores badeværelse, som er lyst og varmt. IMG_6485De har fået en lille pind at støtte sig op ad, da de er blevet så store, at de begynder at bøje sig – men da de kræver lidt mere varme, end nætterne i drivhuset kan tilbyde, må de vente lidt med at komme derop.

Vinplanterne, som vi har plantet i jorden i drivhuset, begynder nu at skyde, og vi er vældig spændte på, hvor hurtigt de vokser, når de først tager fat! I første omgang jubler vi over, at de alle tre har overlevet omflytningerne, som var lidt barske, og nu glæder vi os til forhåbentlig at kunne plukke druer fra ‘taget’ til sommer.

Endelig står mit lille fine ferskentræ – ‘Frost’ – med masser af fine små lyserøde blomster. Tænk, hvis vi får ferskener i drivhuset til sommer!

Størstedelen af havetiden er blevet brugt i drivhuset, men selve haven kalder også nu på både kræfter og opmærksomhed. Hvad der sker her, vil jeg skrive om meget snart. Tulipanerne er godt på vej – i ventetiden nyder jeg en stor, flot buket, som jeg har fået foræret! 🙂IMG_6477

 

 

Hyacinter

I januar og februar er der ikke noget, der frisker op i stuen som friske tulipaner eller duften og synet af hyacinter i fine glasvaser i vindueskarmen – jeg kan særligt godt li’ de hvide.  Faktisk synes jeg næsten, at det er med hyacinter som med tulipaner – de er allerflottest, når de er lige på nippet til at springe ud.
For hyacinternes vedkommende er duften dog på sit højeste, når de er fuldt udsprungne. Ulempen er bare, at de let kan blive så tunge, at de bøjer sig og kommer til at hænge skævt i vasen. Jeg har læst – men endnu ikke selv prøvet – at man kan stikke en tynd mad- eller blomsterpind forsigtigt ind i stilken, for på den måde at holde den rank og flot. Det er måske værd at prøve 🙂IMG_6263

I haven blomstrer hyacinten naturligt i april-maj måned, men den egner sig godt til drivning, og det nyder vi godt af i årets første måneder, hvor hyacinterne kan købes og drives i blomst. ‘Købe-løg’ er allerede drevet et langt stykke af vejen, og der vil ikke gå lang tid, før de vil blomstre og fylde stuen med deres fantastiske duft. Jeg har efterhånden lært, at når løget sættes i hyacintglasset, skal der fyldes så meget vand i, at rødderne kan finde ned og få næring – men ikke så meget, at løget er dækket af vand, da der så er stor risiko for, at det vil rådne. Når hyacinterne er afblomstrede, planter jeg dem ud i haven, hvor de med god sandsynlighed vil blomstre naturligt i april-maj måned året efter.

I april er en anden form for hyacint, nemlig perlehyacinterne nogle af mine yndlings-forårsblomster. Her er det de blå, jeg sværger til (de fås også i hvide). Perlehyacinten er ligesom den almindelige hyacint en løgplante, og den har et fint kegleformet hovede med mange små, blå blomster, der ligner perler på en snor. IMG_6271Den trives i både sol og halvskygge og kan vokse i stort set al slags jord. Ligesom almindelig hyacint har den en dejlig duft, og den er rigtig fin i forårskrukker udendørs – men også god at plukke ind i en lille forårsbuket, eller som bordpynt. Jeg fristes tit til at købe nogle stykker til de tidlige krukker, og så bliver de efterfølgende plantet ud i haven, hvor de med tiden vil brede sig flot og blåt ud i forårshaven. Lige for tiden holder jeg godt øje med den krukke, jeg satte op i drivhuset med små løgplanter i for et par uger siden – nu kan jeg nemlig se de små perlehyacinter, der er på vej.  🙂

 

 

Forsythia og forårsgrene i fine vaser

Vi har stort set kun lige taget hul på februar – alligevel er der dage, hvoIMG_6235r jeg synes, at det dufter og mærkes helt forårsagtigt udenfor. Om det er duften, fugtigheden, lyden af flere fuglestemmer, eller lyset, der langsomt, men sikkert vender tilbage, ved jeg ikke. Men det er på vej – og ved at ‘snyde’ lidt og klippe nogle nøgne grene ind til drivning, kan jeg fremskynde foråret lidt – i hvert fald inden døre.

Jeg hænger mine fuglefoderklokker op i den hvide syrenbusk, vi plantede ved vores terrasse, da vi flyttede ind i 2007. For hver gang jeg er ude for at skifte de sørgelige rester ud med nye forsyninger, synes jeg næsten, jeg kan se, hvordan knopperne på syrenen vokser og gør klar til at springe ud, og jeg får helt lyst til at klippe nogle grene af og tage med indenfor. Syrenen lader jeg dog stå, da jeg hellere vil nyde blomsterne til maj, hvor jeg får duften med. I stedet klipper jeg grene af forsythia eller fra havens pæretræ. Magnolien vil også være fin at klippe ind – vores er dog ikke så stor endnu, at jeg nænner at gøre det, men måske om nogle år…

Ude i vores redskabsskur har jeg en hel hylde fyldt med forskellige vaser og krukker. Alligevel er det på en eller anden måde altid de samme, der får lov at komme med ind og pryde i stuen.

IMG_6229
Den fine, gamle, hvide kande med et par grene fra pæretræet i.

Min klare favorit er et gammelt arvestykke – en hvid porcelænskande med en fin struktur og romantisk form. Glasvaser er også fine, og i de helt tidlige forårsmåneder får jeg gang i snapseglassene, når jeg plukker en lille buket vintergækker ind. For et par år siden fik jeg foræret en grå-meleret vase i en god størrelse til netop forårsgrenene – den har jeg sat forsythiagrenene i i år. Tænker, at det kan blive et fint farvespil med de lysende gule blomster mod den grå bund.

IMG_6237
Lige nu ser de ikke ud af meget – men om kort tid vil de stå og lyse op i entreen med deres gule blomster.

Min klasselærer i folkeskolen var meget planteinteresseret, og hendes entusiasme smittede ofte af på os, når hun fyldte vindueskarmene i klasseværelset med små stiklinge af de mange planter, hun dyrkede derhjemme. Hun forsøgte også at lære os huskeregler for nogle af planternes navne. Den jeg husker bedst, er netop forsythiaen. Huskereglen går på, at om FORåret er man ofte SYg, og så nyser man: THIA!! Måske vil  man hellere tænke på foråret som en dejlig tid uden sygdom og nysen, men navnet ‘Forsythia’ har jeg aldrig haft svært ved at huske 🙂

imgres.jpg