Tag-arkiv: #frø

Hakkejern og havehandsker

Jeg er lidt øm i kroppen – i særdeleshed i fingermuskulaturen på højre hånd, og lænden gør også lidt opmærksom på sig selv. Men jeg er også glad i kroppen – den er nemlig blevet brugt godt i dag! Det er lørdag og jeg har været ude i haven hele dagen. Jeg startede med en mental rekognoscerings-runde for at finde ud af, hvad jeg skulle give mig i kast med. Den blev efterfulgt af en fysisk tur rundt i haven for at blive bekræftet i min plan for dagen – og for lige at bese det hele lidt. Det er virkelig herligt at mærke, at NU er det for alvor ved at blive forår! Der er allerede kommet farve på derude, med alle de søde små tête-a-tête, der lyser op med deres nikkende, gule hoveder og de fine blå forglem-mig-ej og perlehyacinter, der om et øjeblik skaber blå farveklatter i haven.

Vintergækkerne har takket af for i år – jeg vil prøve at dele nogle af de afblomstrede planter, så jeg får endnu flere næste år. Det er på min to-do-liste, men det var ikke noget af det, jeg nåede i dag. Til gengæld fik jeg luget godt i rosenbedet! Bedet fik faktisk en tur allerede i februar, hvor vejret var ualmindeligt mildt og jorden blød og medgørlig. Det var derfor ikke den helt store lugning, der skulle til her, men alligevel var der en del skvalderkål, der var begyndt at titte frem. Jeg er egentlig ikke særlig vild med at luge – det er ikke det, der begejstrer mig ved havelivet – men der er alligevel noget mærkeligt tilfredsstillende ved at få godt fat i skvalderkålens rødder, og kunne trække et langt netværk af rødder lige så let op af jorden. Så fik man da gjort kål på det!! Surbundsbedet fik samme tur, og det blev faktisk til en hel del spandfulde haveaffald, der kom op i komposten. Og så kom turen til staudebedet – mit ‘eksperimenterende bed’, som jeg ind imellem kalder det pga min tendens til at flytte rundt på planterne her for lige at se, om de måske står bedre, hvis nu hostaerne arrangeres anderledes, løvefoden ikke får lov at fylde helt så meget, lupinerne fra Farfars skov mon efterhånden breder sig lidt mere og astilberne lige kan arrangeres, så der bliver plads til en rose også…. Lugning i staudebedet skal dog ske lidt nænsomt på denne tid af året, da det også er her, jeg har sat de fleste af havens tulipan- og alliumløg. Og de skal jo helst ikke i nærkontakt med et hakkejern, så det er ned på knæ og finplukke ukrudtet – deraf den ømme fingermuskulatur!

Foran vores trampolin har vi et bælte med asters. Sidste år satte vi også to hibiscusbuske og en duftende snebolle i bedet. Dem genopdagede jeg i dag, da jeg fik fjernet alle de visne stængler fra de mange asters! Jeg havde næsten glemt, at vi havde sat de nye buske der, da de var helt dækket til af visne stauder og påtrængende vilde brombær (ja, dem der stikker!), så jeg jublede lidt for mig selv, da de dukkede op midt i den visne astersjungle. Nu har de fået luft og lys og jeg glæder mig til at se, hvad de byder på i år!

En tiltrængt pause blev holdt i drivhuset med en dampende varm kop grøn forårste! Skønt!

Inden døre har jeg fået sået artiskokker, auberginer, to slags tomater og en peber. Jeg er noget senere på vej med frøspiringen i år, end jeg plejer. Forhåbentlig får det ikke den store betydning – nogle år har jeg måttet konstatere, at jeg nok var lidt for ivrig med at komme i gang, men tiden vil vise, hvordan spiringen vil gå. Badeværelsets vindueskarm prydes nu af en lang bakke med gennemsigtigt plasticlåg og en masse små frø, der forhåbentlig viser sig som små grønne skud om 7-15 dage. Badeværelset plejer at være et godt sted til spiringen, da der er lyst og varmt. Når planterne så er begyndt at spire, flytter jeg dem ned i stuen og i nogle tilfælde i udestuen, hvor temperaturskiftene i nogen grad kan afspejle de udendørs temperaturskift – bare uden frost!  

En dejlig dag – og en skøn fornemmelse at vide, at jeg er godt med derude. De melder om en varm april, så lige om lidt går det hele lynhurtigt! Glæder mig især til at se alle mine nye tulipaner og allium i blomst!

God weekend!

/Mette 🙂

Jord under neglene igen!

Det har ladet vente på sig i år – foråret! Vejret har været koldt og blæsende, og jorden har været frossen og ikke spor indbydende til havesyslerier. Marts måned plejer at være ensbetydende med bakker fyldt med stiklinge og små kimplanter til den kommende havesæson overalt i huset. Min havedagbog plejer at blive fyldt godt ud med små optegnelser over, hvornår vintergækkerne tittede frem, hvornår havestuen fik sin forårsrengøring og hvornår de forskellige frø blev sået. Men i år har det været anderledes. Meget hænger sammen med, at jeg har været fuldt beskæftiget med at færdiggøre mit 6. album, Home Made, sammen med mit band, TheClowns. Men en stor del hænger også sammen med vejret og de udeblivende små fornemmelser for forår, som sædvanligvis præger marts måned.

Men nu kommer det snigende. Jeg kan mærke forventningens prikken både i fingre og mave, og der skal ikke mange solstråler til, før den velkendte gejst er tilbage og haveplanerne begynder at snurre i hovedet igen.

Et smut i havecenteret i påsken gav ekstra gødning til haveplanerne og lysten til at pynte op med små løgplanter i fine glas og forårsblomster i krukker. Og det lykkedes mig faktisk at tage derfra uden noget i hænderne, men til gengæld med en masse nye ideer i hovedet! Lidt ‘nyt’ blev det dog også til efter en tur på et lokalt loppemarked. Her fandt jeg en rustik lerkande, som passer rigtig godt til en fin krukke med hanke, som jeg fandt sidste år. Pga dens form egner krukken sig bedst til etårige planter, der ikke danner et stort og bredt rodnet. Jeg har derfor skiftet sukkulenten fra Mallorca, som blev plantet i krukken sidste år, men som er vokset eksplosivt, ud med basilikum, der alligevel skal skiftes ud efter sæsonen. Kanden er nok mest til pynt, når den ikke skal bruges til buketter.

Jeg har sået frø af tomat, basilikum, koriander, persille, rucola, aubergine og artiskok. Og jeg forsøger mig med frø fra lupiner fra ‘Farfars skov’ – også selv om de er nogle år gamle og dermed formentlig ikke voldsomt spiredygtige. Vi får se….det kunne være sjovt, hvis det lykkedes, da de har deres egen lille historie med.

Tomater og auberginer har vokset sig så store, at jeg nu har delt dem og sat dem over i hver deres lille tørvpotte – så lidt jord under neglene har jeg da fået. 🙂 Jeg har også kigget lidt til mine overvintrende pelargonier, nippet visne blade af og sat små stiklinge i glas. I går var det både fridag og godt vejr, så jeg tog en tur rundt i haven for at bese det hele. Det er sjovt at bemærke, hvor langt tilbage det hele er i forhold til sidste år. Både ude og inde i drivhuset.

Vintergækker og erantis blomstrer stadig – de plejer at have takket af, når vi når april. Krukker, der i efteråret blev sat om bag huset med små forårsløg i, er så småt ved at vise tegn på liv og skal renses for senegræs og andet ukrudt, så perlehyacinterne kan få lov at shine. Og inde i drivhuset stod ferskentræet i fuldt flor  sidste år ved denne tid. Lige nu er der blot ansats til knopper. Nu lover vejrguderne mildere vejr og tocifrede temperaturer. Det vil sikkert sætte godt gang i alt det grønne, der ligger og venter på at titte frem og springe ud. Jeg er klar til at tage imod! 🙂

Related Images:

Kinesiske slangeagurker – de stikker og smager af squash!

Jeg har tidligere lovet at skrive lidt om, hvordan mit første fjumreår i drivhuset forløber, og hvor jeg især bliver klogere, som sommeren går. På særligt ét område har jeg høstet nogle gode erfaringer – og det er med mine agurker!

Jeg købte tidligt på foråret en pose agurkefrø – og novice som jeg var, tænkte jeg, at det lød godt og eksotisk med en kinesisk slangeagurk! Det skulle nok blive godt!

Jeg såede dem og satte dem under plastic i  vindueskarmen i badeværelset – et meget velegnet sted til spiring, har det i øvrigt vist sig! De første kimblade viste sig hurtigt og så gik det ellers stIMG_6404ærkt. Inden længe måtte jeg plante dem over i en stor balje, sætte støttepinde ved og sætte min lid til, at foråret snart ville bringe lidt varme med sig. Jeg havde nemlig læst, at agurker først kan komme ud i drivhuset, når nattemperaturen kan holde sig på min. 15 grader!

Først i maj plantede jIMG_6485eg dem om igen, forærede nogle væk og satte to planter op i drivhuset. Jeg satte dem i store spande op på en hylde, så de kunne vokse hen langs taget og danne et skyggenet. Det fungerede fint. Jeg fandt hurtigt ud af, at agurker kræver MEGET vand! Blomster kom der også masser af – men ingen agurker.

En god veninde begyndte at snakke om han-blomster og hun-blomster, så jeg måtte i gang med at undersøge, hvad det handlede om. Og jo, der var noget om snakken. Alle han-blomsterne skulle helst pilles af, da det er på hunblomsterne, agurkerne kommer.  Gør man ikke det, risikerer man også, at agurkerne bliver vandede og med mange kernerIMG_1004 i. Og det var jeg sådan set ikke så interesseret i. Som læst, så gjort – og langt om længe viste ansatsen til den første agurk sig da også, og jeg kunne ånde lettet op. Der skulle nok komme fine agurker!
SidenIMG_0443 da har vi kunnet høste mange agurker – alligevel må vi indrømme en smule skuffelse. En kinesisk slangeagurk har små pigge, så både plante og agurk stikker. Herudover smager de mere af squash end af agurk. I min smag skal en agurk være frisk, sprød og slank – og smage af agurk! Så det vil jeg have in mente næste forår, når jeg skal vælge frø. Måske vil jeg også væbne mig med lidt mere tålmodighed, inden jeg sår agurkefrøene.

Sjovt har det været – og jeg har da også været lidt stolt over, at det trods alt lykkedes så godt, som det gjorde! Dyrkningen i sig selv var en succes, men sorten desværre forkert. Næste år bliver det måske skoleagurker, jeg vil teste af…

Nu har begge planter gjort, hvad de skulle, og jeg har takket pænt af og fjernet dem fra drivhuset – mange slangeagurker og en hel masse erfaring rigere! 🙂

IMG_1232
Her tre af de kinesiske slangeagurker sammen med lidt andet godt fra have og drivhus 🙂

 

Related Images:

Et liv med passion

Sidste år skulle vi finde en gave til et ungt brudepar. Vi ville gerne finde på en sød og personlig gave ud fra devisen om, at man altid skal give noget, man selv kunne tænke sig.IMG_6752

Nogle af ingredienserne til livet, når det er bedst, er for mig at se masser af passion og iskold champagne! Vi tænkte derfor, at en passionsblomst og en god flaske champagne måtte være den helt rigtige gave til det unge par – og sådan blev det!

IMG_6282
Den ‘gamle’ passion, inden den bukkede under.
IMG_6478
Små nye spirer, der har fået deres første ompotning.
IMG_6743
Godt på vej med de karakteristiske blanke blade.

Ideen var nok lidt båret af, at vi tidligere på året havde plantet nogle frø fra en passionsfrugt, vi selv havde spist. Det havde givet tre sunde planter, som med imponerende fart voksede sig store. Den ene fik brudeparret, den anden gik til nogle gode venner, og den tredje stod i vores udestue og voksede sig kæmpestor og var fyldt med blomster, inden vi flyttede den op i drivhuset i efteråret. Hvordan det er gået med de planter, vi gav væk, vides ikke helt. Vores egen stod og så temmelig sølle og vissen ud oppe i drivhuset hen over vinteren, og i slutningen af februar besluttede vi os for at klippe den helt ned – selvfølgelig i håbet om og troen på, at den nok skal komme igen. Det lykkedes desværre ikke.  Vi måtte derfor i gang med at spise nogle flere passionsfrugter, så vi kunne få flere frø. Det er nemlig lidt sjovere at have planter, der har en lille historie med sig – og bare det, at vi selv har skrabet frøene  ud af frugten, lagt dem til tørre, plantet dem og ventet – passet og plejet de små spirer og ompottet dem, når de var store nok – det giver en anden glæde over planten, end hvis den var købt i et havecenter. De små frø er nu blevet til små fine planter – én af dem er sat ned i jorden i hjørnet af drivhuset som erstatning for den gamle. Spiringstiden har været temmelig lang, men nu er de godt på vej, og jeg håber meget, at jeg om nogle uger kan vise billeder af en passionsblomst i vækst, med masser af små nye skud og de flotteste blomster :-).

Stokroser

En af de stauder, der hvert år IMG_3892imponerer mig, er stokrosen. Med sin højde og smukke blomster er den flot bagest i staudebedet, op ad husmuren – eller trampolinen! Det er en 2- til flerårig urt, der formår at skyde meterhøje stængler op, selv mellem fliser og brosten. Stokroser blomstrer i et væld af farver og de er lette at have med at gøre i haven.  Hvis du tager frø fra en blomst med en særligt flot farve, kan du dog ikke altid være sikker på, at dine kommende eksemplarer vil få samme farve. Heldigvis harmonerer alle stokrosernes farver smukt sammen, og når de blomstrer i al deres pragt, er det virkelig et flot syn. Humlebierne er også glade for blomsten og samler ivrigt pollen herfra.

En humlebi samler pollen
En humlebi samler pollen

Stokrosen selvsår sig velvilligt – og det er jo fint, hvis man ikke har noget imod, at der skyder stokroser op rundt omkring i haven. Du kan også let samle frø til såning på steder, hvor du gerne vil have den. Frøene samles, når de runde frørondeller er modne, og frøene kan enten drysses ud på det ønskede voksested i efteråret, eller de kan opbevares tørt og køligt vinteren over. Sår du frøene i det tidlige efterår, kan du være heldig at de når at danne små bladrosetter, så de vil blomstre allerede næste år. Ellers må du vente på blomstringen til året efter.

Stokroser og poppelroser står godt til hinanden
Stokroser og poppelroser står godt til hinanden

Stokrosen har en lang pælerod og kræver en del vand – tørster den for meget, risikerer den at få stokroserust, der får bladene til at visne. Med sin høje vækst, kan det være nødvendigt at binde stokrosen op, så den ikke vælter i blæsevejr.

IMG_3651IMG_3646

Stokroser på stængel i vaser bliver sjældent godt, og blomsterne tager sig ikke ret godt ud, da de typisk vil lukke sig lidt sammen. Vil du gerne have stokroserne til at pynte indendøre, kan du plukke nogle enkelte blomster og lægge i et fad med koldt vand. Her kan de holde sig fine i flere dage.

Related Images:

Tid til at samle frø!

IMG_3929

Så er det ved at være tid til at samle frø – lige nu samler jeg fra akelejer og valmuer. Frøstandene er ved at være klar – de er blevet brune, tørre og har åbnet sig, og så gælder det om at få frøene samlet ind, før de springer ud af frøkapslerne af sig selv :-).

Saml dem i et kaffefilter eller en lille skål og sørg for, at de tørrer godt, inden du lukker dem ned i en lille kuvert til senere brug. Frøene har godt af en kold vinter, så hvis du gemmer dem inden døre, skal det være på et køligt sted.

Hvis du gerne vil have flere af disse søde blomster i haven, er det også nu, du kan sprede frøene ud dér, hvor du gerne vil have de nye planter til at vokse.

Sibirisk valmue
Sibirisk valmue
...og her er valmuens frø klar til at blive samlet ind
…og her er valmuens frø klar til at blive samlet ind

At samle frø er sjovt, og der kan gå en hel sport i at samle fra forskellige blomster/planter. Der er også stor tilfredsstillelse i at kunne følge det lille frøs forvandling fra frø til plante til nye frø.

De fleste haveelskere køber nogle forskellige frøposer i foråret – det gør jeg også. Jeg kan godt li’ at studere frøkataloger i de tidlige forårsmåneder, hvor det begynder at krible i de grønne fingre og planerne for den kommende havesæson bliver lagt. Jeg synes dog, det er rigtig sjovt, når blomsterne i min have har en historie med sig – og det har de i særlig grad, når de kommer fra små frø, jeg enten har høstet i min egen have eller fra venners eller familiers haver. Det er også en nem og billig måde at få nye blomster på, og det gør jo heller ikke spor :-).

IMG_5491

Jeg er meget inspireret af Claus Dalbys haveskriverier og ved, at han  venter med at så sine frø til sommerblomster til marts måned, da planterne ellers risikerer at blive for lange og ranglede, inden de er klar til at blive plantet ud. Den erfaring har jeg også gjort mig, da jeg netop ofte bliver for ivrig efter at komme i gang efter en mørk vinter. Jeg smider derfor også altid nogle frø særligt fra akelejer, velduftende aftenpragtstjerner og stokroser i efteråret, lige når frøene er klar. Så ligger de bare og venter på at forårssolen kalder på dem. Tålmodighed er en dyd – i haven er der heldigvis rigtig meget, der er værd at vente på 🙂