Tag-arkiv: #haven

Hakkejern og havehandsker

Jeg er lidt øm i kroppen – i særdeleshed i fingermuskulaturen på højre hånd, og lænden gør også lidt opmærksom på sig selv. Men jeg er også glad i kroppen – den er nemlig blevet brugt godt i dag! Det er lørdag og jeg har været ude i haven hele dagen. Jeg startede med en mental rekognoscerings-runde for at finde ud af, hvad jeg skulle give mig i kast med. Den blev efterfulgt af en fysisk tur rundt i haven for at blive bekræftet i min plan for dagen – og for lige at bese det hele lidt. Det er virkelig herligt at mærke, at NU er det for alvor ved at blive forår! Der er allerede kommet farve på derude, med alle de søde små tête-a-tête, der lyser op med deres nikkende, gule hoveder og de fine blå forglem-mig-ej og perlehyacinter, der om et øjeblik skaber blå farveklatter i haven.

Vintergækkerne har takket af for i år – jeg vil prøve at dele nogle af de afblomstrede planter, så jeg får endnu flere næste år. Det er på min to-do-liste, men det var ikke noget af det, jeg nåede i dag. Til gengæld fik jeg luget godt i rosenbedet! Bedet fik faktisk en tur allerede i februar, hvor vejret var ualmindeligt mildt og jorden blød og medgørlig. Det var derfor ikke den helt store lugning, der skulle til her, men alligevel var der en del skvalderkål, der var begyndt at titte frem. Jeg er egentlig ikke særlig vild med at luge – det er ikke det, der begejstrer mig ved havelivet – men der er alligevel noget mærkeligt tilfredsstillende ved at få godt fat i skvalderkålens rødder, og kunne trække et langt netværk af rødder lige så let op af jorden. Så fik man da gjort kål på det!! Surbundsbedet fik samme tur, og det blev faktisk til en hel del spandfulde haveaffald, der kom op i komposten. Og så kom turen til staudebedet – mit ‘eksperimenterende bed’, som jeg ind imellem kalder det pga min tendens til at flytte rundt på planterne her for lige at se, om de måske står bedre, hvis nu hostaerne arrangeres anderledes, løvefoden ikke får lov at fylde helt så meget, lupinerne fra Farfars skov mon efterhånden breder sig lidt mere og astilberne lige kan arrangeres, så der bliver plads til en rose også…. Lugning i staudebedet skal dog ske lidt nænsomt på denne tid af året, da det også er her, jeg har sat de fleste af havens tulipan- og alliumløg. Og de skal jo helst ikke i nærkontakt med et hakkejern, så det er ned på knæ og finplukke ukrudtet – deraf den ømme fingermuskulatur!

Foran vores trampolin har vi et bælte med asters. Sidste år satte vi også to hibiscusbuske og en duftende snebolle i bedet. Dem genopdagede jeg i dag, da jeg fik fjernet alle de visne stængler fra de mange asters! Jeg havde næsten glemt, at vi havde sat de nye buske der, da de var helt dækket til af visne stauder og påtrængende vilde brombær (ja, dem der stikker!), så jeg jublede lidt for mig selv, da de dukkede op midt i den visne astersjungle. Nu har de fået luft og lys og jeg glæder mig til at se, hvad de byder på i år!

En tiltrængt pause blev holdt i drivhuset med en dampende varm kop grøn forårste! Skønt!

Inden døre har jeg fået sået artiskokker, auberginer, to slags tomater og en peber. Jeg er noget senere på vej med frøspiringen i år, end jeg plejer. Forhåbentlig får det ikke den store betydning – nogle år har jeg måttet konstatere, at jeg nok var lidt for ivrig med at komme i gang, men tiden vil vise, hvordan spiringen vil gå. Badeværelsets vindueskarm prydes nu af en lang bakke med gennemsigtigt plasticlåg og en masse små frø, der forhåbentlig viser sig som små grønne skud om 7-15 dage. Badeværelset plejer at være et godt sted til spiringen, da der er lyst og varmt. Når planterne så er begyndt at spire, flytter jeg dem ned i stuen og i nogle tilfælde i udestuen, hvor temperaturskiftene i nogen grad kan afspejle de udendørs temperaturskift – bare uden frost!  

En dejlig dag – og en skøn fornemmelse at vide, at jeg er godt med derude. De melder om en varm april, så lige om lidt går det hele lynhurtigt! Glæder mig især til at se alle mine nye tulipaner og allium i blomst!

God weekend!

/Mette 🙂

Eksotiske planter – og snedige snerler

Der har været stille på bloggen her hen over sommeren. Jeg har været så heldig at holde lang ferie – og jeg har været langt væk! En fantastisk rundrejse i Mexico, som bød på både vild jungle og tæmmede prydhaver med de smukkeste eksotiske blomster i skrappe farver, der gør sig rigtig godt i 35 graders varme og brændende sol. Bananpalmer i blomst stod overalt – både som prydplanter, i grøftekanter og som afgrøder. Store agaver skåret til fra bunden, så de nærmest lignede ananas i formen – formentlig til brug i produktionen af tequila. Blomstrende mimoser med deres lysende, orange blomster og store frøbælge. I Palenque trak vi i skygge under et avocadotræ fyldt med frugter. Limefrugter kostede stort set ingenting – vi så ikke deciderede plantager, men der må være en stor produktion af lime, som flittigt bruges til fx guacamole og som pynt og smagsgiver i en kold Sol eller Corona!

Vi besøgte mange pyramider fra mayaernes tid – og kun en lille del af dem er gravet fri af junglen! Man kan undre sig over, hvordan så kæmpemæssige bygninger kan forgå og forsvinde i løbet af så forholdsvist kort tid – og så alligevel ikke. Junglen opsluger alt, hvis den ikke tæmmes. Vi så ofte folk i gang med deres le for at holde huse og landsbyarealer fri for hurtigtvoksende slyngplanter.

Herhjemme igen blev jeg i min egen lille ‘jungle’ bekræftet i mine tanker om, hvordan naturen tager over, hvis den ikke tæmmes. Græsset var fint slået og drivhuset passet og vandet af flinke venner og naboer. Bedene rundt om i haven havde til gengæld haft en lille måneds fri leg! Snerlerne i særdeleshed havde set deres snit til at slå sig løs. Selv om jeg godt ved, at de skal holdes nede, var jeg målløs over at se, hvordan de havde viklet sig om træer, hække, roser, azalaer, rhododendron, blåbærbuske, hortensia og stokroser. I dag har jeg tilbragt 5 timer med havehandskerne på med det primære formål at få has på en del af snerlerne, så de øvrige planter kan ‘trække vejret’ igen. Undervejs fløj mine tanker ofte tilbage til Mexicos jungle. Naturen er fascinerende – særligt, når den er vild. I min have må vildskaben gerne tæmmes lidt. Ikke så alt er perfekt og uden ukrudt. Det kommer alligevel aldrig til at ske, og charmen ved en have ligger ofte i mixet af det vilde og det tæmmede. I haven skal man både yde og nyde. Så…Hængekøjen – og et stort, koldt glas hyldeblomstsaft – kalder… 🙂

 

Skal vi bytte glansbilleder? – eller stauder?

I går, mens jeg sad på knæ med en planteskovl i den ene hånd og en masse delte storkenæbsplanter fordelt rundt om mig, kom jeg til at tænke på den leg, som jeg meget ofte legede med mine veninder for efterhånden mange år siden: bytte glansbilleder – eller ordne glansbilleder! Jeg tror, at det fantastiske ved at ordne og bytte glansbilleder først og fremmest var dét at sidde og nørde med de glansbilleder, der virkelig bare var så flotte – nogle endda med glimmer – og som jeg kendte hvert og ét. IMG_6411Sortere dem, sætte dem pænt ind i de mapper med selvklæbende sider eller i telefonbøger efter et sindrigt arkivsystem, opdele dem efter kategorier (brude, babyer, ‘udlændinge’, blomster, børn, engle, hunde, katte, cirkus, etc.), tage dem ud og sidde med dem i hænderne, snakke om dem med min storesøster eller veninderne og vide, hvilke glansbilleder, jeg manglede for at få et komplet ‘ark’. Ved at bytte med hinanden fik vi mange forskellige, og heldigvis havde vi ofte flere af samme slags, hvilket gjorde det lidt lettere at skille sig af med et for at bytte sig til et nyt til samlingen. Og så var der de helt unikke og specielle yndlings-glansbilleder, som jeg på ingen måde kunne drømme om at bytte væk, da de måske stammede fra et ‘sjældent’ ark, som vi kaldte dem.

Når jeg fik de tanker i går, som jeg sad der med alle mine mange storkenæb omkring mig, var det måske fordi jeg pludselig kunne mærke samme tilgang til mine stauder som dengang til mine glansbilleder. Jeg elsker at snakke blomster og planter med ligesindede havenørder, jeg kan gIMG_6446odt lide at ‘sortere’ dem – måske flytte nogen, så de står i større grupper, inddelt efter farver, arter, blomstringstidspunkt, etc. Jeg ved præcist, hvilke jeg har (udover de, der sommetider pludselig bare er der) og har også ideer til, hvilke jeg ønsker mig. Så jeg så jo lige for mig, hvordan barndommens ‘bytte glansbilleder-leg’ med stor gevinst kunne overføres til havelivet.

IMG_6417

Det er jo ikke fordi, der er noget nyt i, at stauder kan deles, og at man på den måde kan få mange planter og endda ganske gratis – og bytteriet, som selvfølgelig også kan blive mere salgsorienteret, foregår jo i stor stil rundt omkring. Jeg legede lidt med tanken om, at det kunne være sjovt at samle en flok haveinteresserede venner og veninder til en hyggelig dag, hvor vi alle kunne bytte os til nye, ønskede planter og på den måde udvide vores plantesortiment på en måde, der både er meget billigere end at handle i havecentrene, og hvor hver enkelt plante pludselig får sin egen historie med sig! Hvem ved, måske gør jeg noget ved den tanke en dag 🙂

IMG_6419
Skråningen, hvor de små storkenæbsplanter er sat ud. De ser stadig lidt små og sårbare ud, men skal nok komme sig 🙂

Muligheden for – og roen til – tankespinderiet er én af de ting, jeg godt kan li’ ved at gå og pusle i haven – det giver rum til kreative tanker og ideer, samtidig med at jeg får en masse fra hånden. I går handlede det som sagt om vores mange storkenæb, som blev til mange flere. Det grove arbejde med at få dem alle gravet op og renset for efeu, senegræs og andet godt, havde min mand gjort, så der var kun ganske få ‘klumper’ tilbage, som skulle renses, deles og plantes ud igen. Ud over at vores ‘gamle’ storkenæbsbed er blevet genetableret, er der nu sat ca. 30-40 små planter op som bunddække på den skrånende jordside bag vores drivhus – både for at holde lidt på jorden, og for at pryde og pynte hele sommeren igennem! Endnu mere at glæde sig til – og sidenhen over 🙂

 

Sensommer-rengøring i haven

Selv om det kan være svært at forstå, at sommeren allerede er ved at kunne kaldes sensommer, så fornægter det sig ikke i haven. Mange af de blomster, som stod  i pomp og pragt i juni og juli, er  nu ved at takke af. IMG_4420Blomster bliver erstattet af frøkapsler, roserne er endnu en gang blevet nippet og klippet af, så de forhåbentlig vil blomstre igen, hortensiaerne er falmet lidt i farverne, om end de stadig er smukke, og bærbuskene er blevet plyndret  – af os eller af fuglene.

IMG_4414Æblerne begynder at tage farve og se indbydende ud, dahlia og georginer lyser op med deres fine farver, og efterårsstauderne som skt. hans urt, asters og høstanemoner står på spring.IMG_4044

Måske hænger det sammen med, at ferietiden er slut og hverdagen begyndt igen – i hvert fald har jeg en fornemmelse af et skifte også i haven; at nu tager vi hul på lidt nyt. Så skal der nippes af, klippes til, ryddes op og fejes. Olielamperne skal vaskes og fyldes op, nogle krukker skal tømmes og måske fyldes med lidt nyt. Og græsset skal lige slås igen.  Og hold op, hvor det pynter! Lige som når vi piller pynten ned fra jul og nytår, lufter ud og gør rent og fylder stuerne med friske tulipaner og på den måde starter på et nyt år. På samme måde har jeg det i haven på denne årstid.  IMG_4410

Hvor meget jeg end elsker sommeren, så er der også noget fantastisk hyggeligt over efteråret, hvor de mere gyldne og brændte farver dominerer, og hvor vi begynder at tænke på kastanjer, pyntegræskar, lyng og lune sweatre. Og så er det jo også tiden, hvor der snart skal lægges løg og plantes nye planter til næste år. Jeg har allerede købt nogle tulipanløg, som jeg lige ved, hvor skal være. Det er dog stadig lidt for tidligt, så jeg nyder sensommerhaven i fulde drag lige nu.

IMG_3351Og særligt på de dage, hvor naturen flankeres af en blå, blå september himmel, så gør det slet ikke så meget at tænke på, at efteråret er på vej 🙂

Herlige hortensia

IMG_4215

Lige nu er der særligt én blomst, der dominerer i min have – og det er den flotte og farvestrålende hortensia. I år har jeg ventet med ekstra spænding på, at blomsterne skulle tage farve, da den virkelig har været særdeles gavmild med blomsterstandene!

IMG_4212

Jeg har to forskellige slags – en med de runde blomsterhoveder, og en med de mere flade. Det er lidt pudsigt, at selv om de begge tilsyneladende står i sur spagnumjord, så giver nogle af dem blå blomster, og andre står i rosa toner.

 

SAM_3023Hortensia er ikke en decideret surbundsplante, men kan godt li’ at stå i en sur og luftig jord. For de fleste hortensia gælder, at man selv kan være med til at påvirke blomsternes farve. Vil du gerne have blå blomster, skal du sørge for at jorden er sur, dvs. har en pH-værdi mellem 4,5-7. Det er en god ide at vande med regnvand – det vil hjælpe med til at holde på den blå farve. Vander du med kalkholdigt vand, vil jordens pH-værdi øges, og den blå farve vil mattes og blive mere hvid eller rosa. Hvis du hellere vil have rosa eller hvide blomster, skal pH-værdien være neutral, dvs. ca. 7.

Selv om mine hortensia egentlig skulle stå i jord med nogenlunde samme pH-værdi, kan jeg tilsyneladende alligevel ikke helt få lov at ‘bestemme’, siden de tager forskellig farve. 🙂 Én af dem har sågar både blå og rosa blomster på samme plante!

 

IMG_4222

Når blomsterstandene er afblomstret, bliver jeg ofte fristet til at nippe dem af. Det er dog bedst at vente med dette til foråret, da de visne blomster beskytter planten mod frostskader. De kan til gengæld fint nippes af om foråret – pas bare godt på ikke at nippe de nye, grønne skud af, da det er dér, der nye blomsterknopper sidder.

IMG_4230Når hortensiaen blomstrer, er det er farveorgie, der gør glad! Blomsterne kan også fint klippes af og bruges i buketter – og der skal ikke mange til, før det ser ud af meget! Klipper du blomster af, hvor stænglen er blevet ‘grenet’, kan du med fordel klippe lidt op i stænglen forneden, så den bedre kan suge vand til sig.

Ja – flotte ser de ud! 🙂

IMG_4213