Tag-arkiv: #hyld

Ahh! Hyldeblomstsaft!

IMG_6874Sommeren igennem er der nogle ting, der hører særlige tidspunkter til, og som jeg glæder mig ekstra meget til. Fx glæder jeg mig altid usigelig meget til maj måned. Det er her, det hele for alvor tager
fat og form, og vejret bliver typisk dejlig sommerligt. Det eneste, der hvert år kommer bag på mig er, hvor flygtigt maj måneds besøg er – for pludselig er rhododendron, syrener, og naturligvis alle forårsblomsterne blomstret af, bøgens lysegrønne farve er blevet mere ‘voksen-grøn’, og juni har indtaget sin plads. Heldigvis er juni også en skøn måned – her er der særligt tre ting, der får humørbaromeIMG_6865teret skruet yderligere op: det er den måned, hvor sommerferien banker på, det er nu, alle roserne springer ud, og det er nu, vi skal ud at plukke hyldeblomster til årets hyldeblomst-saft!

De seneste to år har jeg – grundet mangel på tid – måttet ty til min kære svigermor for at få den hjemmelavede version af saften. Hun laver en fantastisk hyldeblomstsaft, men i år har jeg haft bedre tid, og har derfor selv været i gang igen!

Tæt på hvor vi bor – for enden af en blind vej – står der en stor, flot busk med hyldeblomstklaser nok til, at mange af os i nabolaget kan plukke flotte, duftende klaser til både enkelt- og dobbeltportioner. IMG_0409Jeg tænker processen som noget, der sker henimod slutningen af juni – men i år gik jeg allerede i gang den 9. juni, og den 13. kunne vi tage årets første glas! Selv om vi nu skriver medio juli, er der heldigvis stadig et par poser levnet i fryseren – så de holder nok ferietiden ud 🙂

Den opskrift jeg bruger, er min svigermors – men da jeg sjældent er voldsom præcis med mængdeangivelserne, smager den lidt forskelligt fra år til år. Sommetider har jeg fået den for sød til min smag, så i år puttede jeg noget mindre sukker i, end opskriften lagde op til, ligesom jeg var grundig med at få presset citronerne rigtig godt, så al saftIMG_0345en kom med.

Eller dvs.
jeg havde god og hyggelig hjælp til citronpresseriet! 🙂 4 dage i køleskab med jævnlig omrøring og så var saften klar til at blive siet/presset gennem et viskestykke for at få al ‘saft og kraft’ med. IMG_0348IMG_0368

Resultatet blev super – lige tilpas frisk og syrlig, lige efter min smag! Uhmm… det er og bliver den ultimative sommerdrik – og så kan den med succes varieres ved at tilsætte hvidvin eller gin, ligesom en lille kvist mynte både pynter og giver den et ekstra lille pift.

Der findes et væld af opskrifter på den populære drik – her får du min (som jo så faktisk er min svigermors :-)). Hylden er afblomstret nu de fleste steder, men jeg har spottet nogle friske blomsterklaser rundt omkring – jeg tager dog først opskriften i brug igen til næste sommer…

Opskrift på hyldeblomstdrik:
20 blomsterklaser uden stilke
2 spsk citronsyre
Saft af 2 citroner
1 ekstra citron i skiver (brug økologisk)
500 g rørsukker
500 g stødt melis
1 liter kogende vand

Bland alle ingredienserne sammen og lad det stå 4-5 dage under låg i køleskabet. Rør dagligt i blandingen. Efter endt trækketid, hældes saften gennem et rent viskestykke. Vrid viskestykket medIMG_0369
blomsterklaserne og citroner i for at få det sidste med – det er her alt det gode sidder 🙂
Saften er nu meget koncentreret og skal fortyndes med vand inden servering. Kan fryses ned.

Drikkes helst iskold og i solskin og godt selskab 🙂 Skål!IMG_0373