Tag-arkiv: #orangeri

Så blev der gravet ud!!

Drømmen om drivhuset er nu kommet et stort skridt videre – nu har vi nemlig fået gravet ud til huset!! Ejner – vores gode entreprenør – har hjulpet os med gravearbejdet, og der er nu gravet en plads på ca. 5 x 6,5  meter. Drivhuset bliver på ca 20 kvm i målene 3,84 x 5,30 m.

Før udgravningen
Før udgravningen

 

Nu
Nu

Når man graver ud på en skrånende grund, er der rigtig (som i ‘virkelig!’) meget jord, der skal graves væk og placeres andre steder!

Vi vil gerne lave en naturlig overgang fra den nuværende terrasse til drivhuset. Det kræver, at der bliver flyttet en del rundt på den jord, der er blevet gravet ud, så niveauforskellene ikke bliver for voldsomme. Grunden skråner ned mod vest, så her er der blevet fyldt godt med jord på for at udligne.

Højdeforskellen er over en meter, som vi skal have sikret imod skred. Det bliver næste skridt.

IMG_4077

Gyngestativet har måttet lade livet – heldigvis har vi et gammelt pæretræ, som kan fungere som gyngestativ for edderkoppegyngen, som stadig bliver brugt. Den gamle vin fra oldefar, som voksede op ad gyngestativet, har vi forsøgt at redde over i en krukke – vi håber, den overlever!

Oldefars gamle vin

Sommerfuglebusken og træpæonen fik lov at stå – bålstedet røg og vores uægte jasmin og den fine, cremehvide Artemis rose skal finde nye steder at bo. Det bliver det hele værd! 🙂

Rose Artemis inden den blev flyttet.
Rose Artemis inden den blev flyttet.

Related Images: