Tag-arkiv: #pæon

Træpæon – værd at vente på!

For 18 år siden købte min mand og jeg vores første hus. Et dejligt lille to-plans hus fra 1927 med en gammel opvokset have. Hvide syrener og krogede frugttræer, bærbuske og store rhododendron… Jeg var begejstret – omend med en lille datter på 11/2 år og lillebror på vej, var havearbejde ikke altid lige det, der stod øverst på to-do-listen. Men små havedrømme var sat til spiring og jeg havde mange nybegynder-ideer! 

 

I det gamle rosenbed stod en enkelt pæon – rigtig smuk i sin gammelrosa nuance. Dem ville jeg gerne have flere af! Og der findes mange forskellige – staudepæoner, som var den, der allerede stod i haven,  men også træpæoner, som vokser vildt i Kina. Måske var det en tilfældighed, måske havde min søster hørt en lille fugl synge – i hvert fald fik vi i indflyttergave af min søster og svoger en fin træpæon, som ville få nogle smukke mørkrosa blomster med lidt gullig midte. Med forventning om, at den ville være gavmild med blomsterne, når først den fik fat!

Vi fandt et godt sted i haven til træpæonen og fik den gravet ned. Ikke for dybt, som vi havde læst lidt om…. Og måske var det dér, der gik galt. Blomsterne udeblev nemlig. År efter år. Vi væbnede os dog med tålmodighed. Vi havde læst lidt om, at pæoner skulle have tid til at finde sig selv, inden de rigtigt ville blomstre. Tålmodighed blev en dyd.

Efter 4 år var familien nu vokset til 5, og vi valgte at flytte i et lidt større hus med god plads både ude og inde. Vi sagde farvel til mange hyggelige havekroge og masser af arbejde lagt i bede og forbedringer i haven – men træpæonen valgte vi alligevel at tage med os til den nye have. Her blev den plantet godt og grundigt oppe bag i haven. Vores nye have var – og er stadig – kendetegnet ved at være i 3 niveauer, da vores hus ligger på en ret skrånende grund. Det bagerste og øverste niveau havde et stort gyngestativ, en lille bålplads, nogle store fyrretræer og et højt pæretræ. I behørig afstand fra bålpladsen satte vi træpæonen, og fortsatte med at vente på de fine blomster. Og vi ventede. Og minsandten om der ikke kom en enkelt blomst!! Men et overdådigt blomsterflor kunne man ikke ligefrem kalde det. Den var nu ikke særlig gavmild, syntes vi ikke. Måske gjorde vi noget forkert?

I forbindelse med vores drivhusprojekt, som vi satte i gang for nu snart 4 år siden,  måtte vi endnu en gang flytte vores træpæon. Vi læste lidt mere op på træpæonens behov, bl.a. hos Dansk Pæonselskab, og nogle af de ting, der tilsyneladende er vigtige i forhold til denne plante, er plantedybden og mængden af sollys. Planter man træpæonen i samme dybde som staudepæonen, går det galt. Så vil blomstringen udeblive! Plantedybden for træpæonen skal nemlig være noget dybere end for staudepæonen. Aha!!

Vi flyttede træpæonen ned på havens mellemste niveau. Her blev den plantet som hjørnebusk til en lille stenterrasse sammen med et bunddække af storkenæb. Her ville den stå lidt i læ og få sol det meste af dagen. Og den blev gravet lidt dybere ned, end vi måske tidligere havde gjort. Den gode historie med den lykkelige slutning fortæller nok sig selv herfra. Siden vi flyttede træpæonen til dens nuværende vokseplads, har den blomstret gavmildt og overdådigt med de smukkeste blomster hvert år i starten af maj. Om det udelukkende skyldes plantedybden, eller om det også har noget med alder, sollys og øvrige jordforhold at gøre, vil jeg ikke gøre mig klog på. Jeg vil nøjes med at glæde mig over, at vi bevarede tålmodigheden og nu kan nyde de smukke blomster – fra de svulmende knophoveder til de indtagende udsprungne blomster. Den var værd at vente på!