Tag-arkiv: #planter

Hakkejern og havehandsker

Jeg er lidt øm i kroppen – i særdeleshed i fingermuskulaturen på højre hånd, og lænden gør også lidt opmærksom på sig selv. Men jeg er også glad i kroppen – den er nemlig blevet brugt godt i dag! Det er lørdag og jeg har været ude i haven hele dagen. Jeg startede med en mental rekognoscerings-runde for at finde ud af, hvad jeg skulle give mig i kast med. Den blev efterfulgt af en fysisk tur rundt i haven for at blive bekræftet i min plan for dagen – og for lige at bese det hele lidt. Det er virkelig herligt at mærke, at NU er det for alvor ved at blive forår! Der er allerede kommet farve på derude, med alle de søde små tête-a-tête, der lyser op med deres nikkende, gule hoveder og de fine blå forglem-mig-ej og perlehyacinter, der om et øjeblik skaber blå farveklatter i haven.

Vintergækkerne har takket af for i år – jeg vil prøve at dele nogle af de afblomstrede planter, så jeg får endnu flere næste år. Det er på min to-do-liste, men det var ikke noget af det, jeg nåede i dag. Til gengæld fik jeg luget godt i rosenbedet! Bedet fik faktisk en tur allerede i februar, hvor vejret var ualmindeligt mildt og jorden blød og medgørlig. Det var derfor ikke den helt store lugning, der skulle til her, men alligevel var der en del skvalderkål, der var begyndt at titte frem. Jeg er egentlig ikke særlig vild med at luge – det er ikke det, der begejstrer mig ved havelivet – men der er alligevel noget mærkeligt tilfredsstillende ved at få godt fat i skvalderkålens rødder, og kunne trække et langt netværk af rødder lige så let op af jorden. Så fik man da gjort kål på det!! Surbundsbedet fik samme tur, og det blev faktisk til en hel del spandfulde haveaffald, der kom op i komposten. Og så kom turen til staudebedet – mit ‘eksperimenterende bed’, som jeg ind imellem kalder det pga min tendens til at flytte rundt på planterne her for lige at se, om de måske står bedre, hvis nu hostaerne arrangeres anderledes, løvefoden ikke får lov at fylde helt så meget, lupinerne fra Farfars skov mon efterhånden breder sig lidt mere og astilberne lige kan arrangeres, så der bliver plads til en rose også…. Lugning i staudebedet skal dog ske lidt nænsomt på denne tid af året, da det også er her, jeg har sat de fleste af havens tulipan- og alliumløg. Og de skal jo helst ikke i nærkontakt med et hakkejern, så det er ned på knæ og finplukke ukrudtet – deraf den ømme fingermuskulatur!

Foran vores trampolin har vi et bælte med asters. Sidste år satte vi også to hibiscusbuske og en duftende snebolle i bedet. Dem genopdagede jeg i dag, da jeg fik fjernet alle de visne stængler fra de mange asters! Jeg havde næsten glemt, at vi havde sat de nye buske der, da de var helt dækket til af visne stauder og påtrængende vilde brombær (ja, dem der stikker!), så jeg jublede lidt for mig selv, da de dukkede op midt i den visne astersjungle. Nu har de fået luft og lys og jeg glæder mig til at se, hvad de byder på i år!

En tiltrængt pause blev holdt i drivhuset med en dampende varm kop grøn forårste! Skønt!

Inden døre har jeg fået sået artiskokker, auberginer, to slags tomater og en peber. Jeg er noget senere på vej med frøspiringen i år, end jeg plejer. Forhåbentlig får det ikke den store betydning – nogle år har jeg måttet konstatere, at jeg nok var lidt for ivrig med at komme i gang, men tiden vil vise, hvordan spiringen vil gå. Badeværelsets vindueskarm prydes nu af en lang bakke med gennemsigtigt plasticlåg og en masse små frø, der forhåbentlig viser sig som små grønne skud om 7-15 dage. Badeværelset plejer at være et godt sted til spiringen, da der er lyst og varmt. Når planterne så er begyndt at spire, flytter jeg dem ned i stuen og i nogle tilfælde i udestuen, hvor temperaturskiftene i nogen grad kan afspejle de udendørs temperaturskift – bare uden frost!  

En dejlig dag – og en skøn fornemmelse at vide, at jeg er godt med derude. De melder om en varm april, så lige om lidt går det hele lynhurtigt! Glæder mig især til at se alle mine nye tulipaner og allium i blomst!

God weekend!

/Mette 🙂

Et nyt haveår venter…

I disse dage vrimler det med tilbageblik på det år, der netop er gået – hvad var hot, hvad var not, hvad husker vi bedst, hvad gjorde mest indtryk….  

Det er også på denne tid af året, at ideerne om det kommende haveår begynder at spire frem, og jeg gør nok den samme tilbagebliksøvelse, når jeg tænker på, hvordan og hvor jeg kunne tænke mig at lægge kræfterne i haven, når det om nogle måneder går løs.

2016 stod meget i drivhusets tegn hjemme hos os. Eller driverhuset, måske rettere. Fra marts til oktober blev stort set alle måltider indtaget i drivhuset – nok havde vi vidst, at vi ville bruge drivhuset flittigt, men at det skulle få en så central plads ved måltiderne, havde vi vist ikke troet. Størrelsen på vores drivhus (ca. 21 kvm) er super god, og gør, at der er luft og plads til både planter og spisearrangement. For ja, planter var der selvfølgelig også masser af. Årets ‘vinder’ i drivhuset bliver auberginen. Det var helt nyt for os at prøve kræfter med aubergineplanten, men vi fik høstet nogle flotte eksemplarer – store, skinnende, dyblilla og virkelig lækre, når først de havde fået en kærlig behandling på panden med olie, salt og peber!

Af krydderurterne blev vinderen salvie. En enkelt plante købt i foråret blev delt og voksede sig stor og gavmild inden døre i drivhuset, og udenfor havde vi både i potter og som ‘bunddække’ i støttemuren omkring drivhuset. Sprøde salvieblade let stegt i olie og drysset med salt udgør en fantastisk sommer snack!

Årets fejltagelse var uden tvivl den kinesiske slangeagurk, som faktisk lykkedes rigtig fint, men som ikke formåede at leve op til vores forventninger om lækre, sprøde, hjemmedyrkede agurker. Så har vi prøvet det! Om der kommer agurker i drivhuset igen i år er stadig uvist…

Forventningerne til det kommende år i drivhuset er store. Som storforbrugere af rosmarin vil vi forsøge at holde nallerne fra én af de planter, vi sætter i drivhuset. Måske den så kan vokse sig stor og fyldig uden hele tiden at skulle kæmpe for at holde sig kørende, fordi vi ribber den for blade.

Hvad angår tomater så havde vi mange – og mange forskellige – sidste år. Nogen ubetinget succes var det dog ikke, da de var meget længe om at modne, og sorterne var ikke alle lige gode. I år vil vi nøje udvælge de få, der skal pryde drivhuset og forhåbentlig kaste masser af lækre, solmodne tomater af sig. Det vil formentlig blive blomme- eller cherrytomater.

Vindruer og fersken har haft et år at finde sig til rette i – det bliver spændende at se, hvordan og hvor hurtigt de udvikler sig. Og så er der passionen. Den står stadig fin og grøn deroppe – hvis ikke vi får mere frost end det, vi har set indtil nu, er der håb for, at den klarer sig. Ellers må vi starte forfra. Også kiwien vil vi følge i spænding!

Udenfor i haven blev årets vinder artiskokken! Stor og flot som plante og blomst, imponerende og delikat som spise. Flere af dem i år! En skarp konkurrent var dog nok Discovery æblet, som virkelig var en lækkerbisken i 2016.
Og så fik vi for første gang smagt blommerne på det ‘Italiensk Sveske’ træ, jeg fik i fødselsdagsgave for 4 år siden. Det lovede godt for kommende år!

Skal jeg kåre en vinder blandt blomsterne, bliver det straks lidt sværere. Jeg er vild med roser og syrener – alligevel falder tankerne på Allium, når jeg tænker tilbage på 2016. Måske fordi jeg længe har ønsket mig Allium i haven, og sidste år var første år, jeg rent faktisk havde dem. De er så fine og statelige, og stadig lidt sjove og frække, og så har de en skøn farve, der passer godt ind i staudebedets creme, hvide og blå nuancer.

Jeg havde store forventninger til mine dahlia sidste år – men jeg blev udfordret af sneglene, som åd planterne, så snart de var flyttet fra de beskyttede potter ud i havejorden. Jeg prøver igen i år, men nedtoner nok mine forventninger.

I krukker må det være alle de mange pelargonier og geranier, der vinder i 2016. Den store variation i form, farve og duft gør dem helt specielle, og stiklinge forskellige steder fra giver dem tilmed en historie. De store krukker med citrustræer og sukkulenter hører til i vores have, men de bliver større og større og tungere og tungere at køre rundt med, så vi må tænke en lidt anden løsning for dem. Citrustræerne står i drivhuset vinteren over – vi håber på, at de overlever!!

Jeg kiggede i går i min havedagbog for at se, hvornår det nu lige er, at vi kan forvente at se de første vintergækker. Sidste år var det den 28. januar. Foråret må være lige på trapperne!

Godt nytår!

Pas på planterne, når du salter

Jeg synes, der er noget næsten magisk over naturen, når alt ude er klædt i hvidt og træer, grene og blade på de stedsegrønne planter står med et fint frostlag mod en klar, blå himmel. Jeg elsker også lyden af sne, der knager under støvlerne. Og jeg kan faktisk også godt lide, at vores hverdagsrutiner og alt det, vi plejer at gøre uden at tænke over det, pludselig kan blive forstyrret af naturen, og tvinge os til at gøre tingene lidt anderledes.IMG_6150

Vores forstyrrelser på denne årstid begrænser sig typisk til en snestorm med efterfølgende trafikale problemer – på den måde er vi stadig lidt forskånede i Danmark i forhold til så mange andre steder i verden. Men store mængder sne kan også vende op og ned på mange ting. Børnene elsker for det meste, når der endelig kommer sne, med alle de særlige lege, der så kan gå i gang – bygge snemænd, kælke, lave engle i sneen, bygge snelygter eller tage en rask sneboldkamp- det er fantastisk.

IMG_6142

Vi voksne ser ofte lidt anderledes på det – i hvert fald i hverdagene! Her er fokus mere på fortovet, der skal ryddes, bilruden der skal skrabes, glatte veje, saltrande på støvlerne, sne og sjap indendøre og udfordringer med at komme til og fra arbejde. Vores lille samfund kan nærmest gå i stå, og sneen og vejrudsigten vil være det store samtaleemne rundt omkring i hjemmene og på arbejdspladserne for de, der har fundet vej gennem snemasserne.

Heldigvis bor vi i et land, hvor der rykkes ud med sneplove og vejsaltere, når behovet er der – så hjulene og hverdagen kommer hurtigt op at køre igen. Vejsalt er godt mod glatte veje og fortove – men knapt så godt for fliser, hundepoter – eller de planter, der bliver ramt i processen. Værst for planterne er den salt, der trænger ned i jorden. Forårets regn vasker ofte en del af saltet ud igen, men om sommeren, hvor fordampningen fra jorden typisk er større end nedbøren, stiger koncentrationen af salt i jorden, og det er hårdt for planterødderne.  IMG_6133Saltstøv og saltdråber kan også trænge ind i planterne gennem nåle, blade og knopper og ødelægge planterne. Vær derfor varsom, hvis du salter terrassen eller flisebelægningen op mod huset – et godt alternativ hertil kan være at bruge sand eller grus. Det er både billigere og mere miljøvenligt – men kræver selvfølgelig en ny omgang, hvis der falder mere sne.

I morges viste termometeret -13 grader! Jeg vælger at nyde vinteren og frosten, mens den er her – for lige om lidt er den væk igen. Hvad sne og glatte fortove angår, har vi indtil nu kunnet klare os med en skovl og en kost, så jeg håber, mine lavendler ud mod vejen også klarer sig godt gennem vinteren!