Tag-arkiv: #sofiero

Dahlia – et farveorgie i sensommerhaven

Et kig til Dahliahaven igennem ‘vinduet’ i bøgehækken

I går var jeg så heldig at være en tur i Sofiero Slotspark. Noget af det, jeg glædede mig mest til på turen var at se dahliahaven. Sidst jeg besøgte parken var en maj måned, hvor dahliaerne stadig var grønne og i voksestadiet, så jeg var selvfølgelig super spændt på at se, hvordan de ville tage sig ud, når de var i blomst. Det er jo lige årstiden for disse fantastiske blomster, som både i farve og form er noget helt for sig selv – og jeg blev heldigvis lige så begejstret, som jeg havde håbet på!  Blodrøde, lilla, pink, orange, gule, hvide – de var der allesammen og i former som pom pomer, stjerner og mere klassiske blomster med støvdragere og kronblade.

Jeg er selv tilbageholdende med de skrappe farver i haven, da jeg godt kan lide den mere romantiske havestil med hvide, rosa og blå farver. Men jeg har fundet ud af, at man sagtens kan skabe et smukt, afstemt og mere farve-afdæmpet dahliabed, hvis det er det, man ønsker. De findes jo i alverdens nuancer!
Samtidig må jeg indrømme, at jeg bliver lidt draget af det festfyrværkeri, som de farvefyldte dahlia byder på, når haven ellers begynder at se lidt ‘brugt’ ud efter en lang sommer. De klare og lidt brændte farver passer på en eller anden måde også godt hen imod slutningen af sommeren, hvor haven er varmet godt op – og om nogle måneder følger træerne jo trop med deres farveskift i løvet.

Jeg har de seneste år forsøgt mig i det små med dahlia og har også fået fine blomster i hvide og rosa/pink/lilla nuancer. De er fantastiske i buketter, og jo flere blomster, man plukker, jo flere kommer der! Dyrkningen har dog ikke været helt problemfri, da sneglene er vældig glade for de spæde dahliaskud!! Faktisk har jeg i år valgt udelukkende at have mine dahlia i krukker, som først blev sat ud, da planterne havde fået en vis størrelse. Resultatet har været, at sneglene ikke har spist dem – til gengæld har de ikke vokset sig lige så store, som hvis de havde stået i jorden. Til gengæld er de nemme at flytte ind, når frosten banker på. Jeg flytter bare krukkerne inden døre – min erfaring er, at knoldene godt kan overleve, hvis bare krukkerne står frostfrit. De behøver ikke at blive gravet op.

Min tur rundt i Dahliahaven gav fornyet inspiration til næste år! 🙂

God søndag! 🙂

/Mette

Sommertur til Sofiero Slotspark

I går var en fantastisk dag! Datoen havde været i kalenderen længe – en fødselsdagstur for nogle gode venner skulle indfries, og vejret viste sig fra sin allerbedste side! Vi skulle til Sofiero Slotspark i Helsingborg – Dronning Ingrids barndomshjem, beliggende lige ned til Øresund.IMG_6816

Vores gode ven, som var fødselaren, er helt vild med have, og Sofiero Slotspark kunne i den grad begejstre! Den overdådige rhododendronhave med 10.000 rhododendron sang på sidste vers, men vi kunne alligevel sagtens forestille os, hvilket bombardement af farver og sanseindtryk vi ville have fået, hvisIMG_6853 vi var kommet et par uger tidligere! Det var helt eventyrligt at gå ned langs ‘Rhododendron Slinga’, i bakket terræn omgivet af kæmpestore (og gamle! – den første blev plantet i 1907) rhododendron, for at ende nede ved Øresund, hvor der er den flotteste udsigt over mod Helsingør og Kronborg.

Rosengangen var til gengæld i fuldt flor med de smukkeste og velduftende roser. IMG_6833Dahliahaven stod og samlede kræfter til sommerens blomsterflor, og som noget nyt var der netop åbnet en jubilæumshave i anledningen af parkens 150 års jubilæum i år. Kendetegnende for parken var blandingen af det meget veltrimmede og symmetriske og det mere vilde og romantiske udtryk. Små hemmelige gange, fine bænke og sjove, ofte diskrete detaljer gjordeIMG_6837 det til en stor oplevelse at gå på opdagelse i parken.
Vi fandt lidt tilfældigt en ‘troldeskov’ af bøgetræer, hvis grene var bøjet ned for at lukke stien inde, og hvis toppe var trimmede. Var man på den store plæne på den anden side, ville man ikke IMG_6857kunne se, at der gemte sig en eventyrlig troldeskov lige på den anden side – og skoven var ikke tegnet ind på det kort, vi fik udleveret over parken, mærkeligt nok. Men inde i troldeskoven gik tankerne til den Forbudte Skov fra Harry Potter – hvor må det have været sjovt at være barn og kunne lege eventyrlige lege i den skov!

Noget af det første vi mødte, var et kæmpe artiskokbed!IMG_6807
Artiskokkerne i min have er nu ved at være ca 30 cm høje – disse her var en meter eller halvanden og havde allerede sat an til blomster! Det var meget imponerende, og det må blive et fantastisk syn, når blomsterne springer ud – hvis de da ikke bliver plukket til et mere kulinarisk formål inden da… 🙂IMG_6808

Duftgeranier var der også mange af, plantet i de flotteste røde terracotta krukker. Jeg elsker mangfoldigheden af geraniernes duft – fra stærkt duftende pebermynte til cola eller eg.

Orangeriet var i jubilæumsåret forvandlet til en 1800-tals lounge, med velourmøbler, kunstværker og eksotiske planter. I vinhuset voksede stokkene tæt op ad væg og tag på drivhuset, og druerne hang allerede i store klaser ned fra taget! Der var også et melonhus, hvor melonerne var godt på vej – og smart indrettet, så man kunne åbne taget og plukke melonerne derfra!IMG_6810

Frokosten blev indtaget i Glasverandaen, hvor vi var heldige at få et bord i solen og med den skønneste udsigt ud over park og Øresund. Menuen stod på røget laks, nye kartofler og pestomarinerede grøntsager og et godt glas kold hvidvin til. Skønt skønt, og laksen smagte forrygende!!IMG_6828

Vi måtte naturligvis også en tur ind forbi plantemarkedet, hvor der både var planter og fristende krukker i massevis – lidt skulle der med hjem fra vores visit til parken IMG_6839– men primært tog vi en masse herlige indtryk og masser af inspiration med hjem til vores egne haver derhjemme, hvor drømmene fortsætter og nogle bliver til virkelighed 🙂