Tag-arkiv: #sommer

Ahh! Hyldeblomstsaft!

IMG_6874Sommeren igennem er der nogle ting, der hører særlige tidspunkter til, og som jeg glæder mig ekstra meget til. Fx glæder jeg mig altid usigelig meget til maj måned. Det er her, det hele for alvor tager
fat og form, og vejret bliver typisk dejlig sommerligt. Det eneste, der hvert år kommer bag på mig er, hvor flygtigt maj måneds besøg er – for pludselig er rhododendron, syrener, og naturligvis alle forårsblomsterne blomstret af, bøgens lysegrønne farve er blevet mere ‘voksen-grøn’, og juni har indtaget sin plads. Heldigvis er juni også en skøn måned – her er der særligt tre ting, der får humørbaromeIMG_6865teret skruet yderligere op: det er den måned, hvor sommerferien banker på, det er nu, alle roserne springer ud, og det er nu, vi skal ud at plukke hyldeblomster til årets hyldeblomst-saft!

De seneste to år har jeg – grundet mangel på tid – måttet ty til min kære svigermor for at få den hjemmelavede version af saften. Hun laver en fantastisk hyldeblomstsaft, men i år har jeg haft bedre tid, og har derfor selv været i gang igen!

Tæt på hvor vi bor – for enden af en blind vej – står der en stor, flot busk med hyldeblomstklaser nok til, at mange af os i nabolaget kan plukke flotte, duftende klaser til både enkelt- og dobbeltportioner. IMG_0409Jeg tænker processen som noget, der sker henimod slutningen af juni – men i år gik jeg allerede i gang den 9. juni, og den 13. kunne vi tage årets første glas! Selv om vi nu skriver medio juli, er der heldigvis stadig et par poser levnet i fryseren – så de holder nok ferietiden ud 🙂

Den opskrift jeg bruger, er min svigermors – men da jeg sjældent er voldsom præcis med mængdeangivelserne, smager den lidt forskelligt fra år til år. Sommetider har jeg fået den for sød til min smag, så i år puttede jeg noget mindre sukker i, end opskriften lagde op til, ligesom jeg var grundig med at få presset citronerne rigtig godt, så al saftIMG_0345en kom med.

Eller dvs.
jeg havde god og hyggelig hjælp til citronpresseriet! 🙂 4 dage i køleskab med jævnlig omrøring og så var saften klar til at blive siet/presset gennem et viskestykke for at få al ‘saft og kraft’ med. IMG_0348IMG_0368

Resultatet blev super – lige tilpas frisk og syrlig, lige efter min smag! Uhmm… det er og bliver den ultimative sommerdrik – og så kan den med succes varieres ved at tilsætte hvidvin eller gin, ligesom en lille kvist mynte både pynter og giver den et ekstra lille pift.

Der findes et væld af opskrifter på den populære drik – her får du min (som jo så faktisk er min svigermors :-)). Hylden er afblomstret nu de fleste steder, men jeg har spottet nogle friske blomsterklaser rundt omkring – jeg tager dog først opskriften i brug igen til næste sommer…

Opskrift på hyldeblomstdrik:
20 blomsterklaser uden stilke
2 spsk citronsyre
Saft af 2 citroner
1 ekstra citron i skiver (brug økologisk)
500 g rørsukker
500 g stødt melis
1 liter kogende vand

Bland alle ingredienserne sammen og lad det stå 4-5 dage under låg i køleskabet. Rør dagligt i blandingen. Efter endt trækketid, hældes saften gennem et rent viskestykke. Vrid viskestykket medIMG_0369
blomsterklaserne og citroner i for at få det sidste med – det er her alt det gode sidder 🙂
Saften er nu meget koncentreret og skal fortyndes med vand inden servering. Kan fryses ned.

Drikkes helst iskold og i solskin og godt selskab 🙂 Skål!IMG_0373

 

Mormors solbærmarmelade

Nu er det bær-tid, og det er skønt at kunne gå og nippe til de lækre bær i haven. SAM_3002

I min mormor og morfars have var der masser af både hindbær, solbær, ribs og stikkelsbær, og når vi kom på besøg om sommeren, hvor haven bugnede af modne bær, blev vi udstyret med en lille plasticbæger hver, og så fik vi ellers lov til at gå på rov! Uhm!

I min egen have er det endnu lidt småt med bær. Jeg har nogle hindbær, solbær og ribs, men udbyttet er ikke så stort endnu. Det er det til gengæld i bedsteforældrenes haver, og det plejer vi heldigvis også at nyde godt af. Mormors solbærmarmelade smager supergodt og er ligesom hyldeblomstsaft og vandmelon virkelig smagen af sommer.

Prøv selv, det er så nemt: Trylle-rylle, pund til pund:

Solbærmarmelade af rå bær:

300 g bær til 300 g sukker.

SAM_3004
Hak eller knus bærrene let.
Bland bær og sukker. Pisk blandingen i et kvarter! SAM_3011

 

 

 

Skyl glas i Atamon.

SAM_3009

Hæld på glas.

Bind evt. et bånd om.
Servér – gerne til lune, hjemmebagte boller 🙂

– eller tag et glas med som værtindegave næste gang du skal i byen.

SAM_3012

 

Related Images:

Nu ved vi, hvor drivhuset skal stå – men hvordan skal det se ud?

Nu

Nu hvor området står tydeligt frem – afgrænset og udgravet – begynder tankerne om drivhuset at blive mere konkrete. Nu handler det ikke længere kun om, hvor dejligt det bliver at kunne høste egne tomater og sidde i en komfortabel lænestol og kigge ud over byen, mens man små-nipper til vindruerne i loftet.

IMG_4060

Vores valg af drivhus faldt på et Plus5 fra Willab Garden. Vi har fundet ud af, at et drivhus jo ikke bare er et drivhus – nej, der er mange muligheder for at vælge til og fra. Nu skal vi fx tage stilling til, hvorvidt der skal være stalddøre eller skydedøre, hvor høj sidehøjden skal være, hvor dørene skal placeres, hvor mange automatiske vinduesåbnere, der skal til – og hvilken gulvbelægning, vi gerne vil have.

IMG_4077

Mht sidstnævnte, så har vi hele tiden troet, at vi skulle have stenbelægning – en blanding af fliser og marksten. Det vil dog kræve, at der bliver hældt ufattelige mængder sand og grus på – og eftersom terrænet er noget kuperet og adgangsforholdene ikke de bedste, så melder tanken om et trægulv sig. Den tanke er jeg faktisk blevet lidt lun på, og må i gang med at undersøge, hvilke muligheder der ligger her. Jeg forestiller mig, at det må være rart at træde ind på, og at det giver en visuel varme til rummet. Hvor praktisk det er til et drivhus, er jeg dog lidt i tvivl om. Har du nogle erfaringer, du gerne vil dele ud af, vil jeg rigtig gerne høre om det! 🙂

Related Images:

Sprøde salvieblade – sommerens lækreste snack

En af mine yndlings-sommer-snacks er friske, stegte salvieblade! De er lette at lave, smager herligt, ser flotte ud, og så er der den fordel, at de kan spises som snack inden maden  uden at mætte for meget! 🙂

IMG_3899Pluk en håndfuld flotte, store salvieblade og læg dem på en pande med varm olie. Brug gerne rapsolie, da smagen herfra ikke er så gennemtrængende som fx olivenolie.

IMG_3904

Lad dem stege indtil de er ved at være sprøde, og hæld så både olie og salvieblade over på en tallerken, hvor du forsigtigt trækker bladene op på kanten, så de danner en krans rundt om tallerkenen. Lad olien ligge midt i tallerkenen og drys nogle saltflager over bladene. Nyd synet, for når først de kommer på bordet, er de hurtigt væk! 🙂

En fristende snack af salvieblade, stegte græskarkerner og små stykker ost.
En fristende snack af salvieblade, stegte græskarkerner og små stykker ost.
Her serveres friske, letstegte fennikelstykker sammen med salviebladene.
Her serveres friske, letstegte fennikelstykker sammen med salviebladene.

Du kan også skære nogle små firkanter ost og lægge ved, eller stege nogle græskarkerner, fennikel eller artiskokker til.

Olien kan efterfølgende med fordel bruges til at stege i, og giver smagen et herligt twist af salvie.

Velbekomme!

Related Images:

Kender du ‘ærte-tricket’?

IMG_4057

I år har jeg ærter i haven – det er flere år siden, vi havde det sidst, så jeg havde vist glemt, hvor godt det egentlig er at kunne plukke sine egne! Når først man kaster sig over dem, så er sådan nogle lækre ærter jo hurtigt væk – men skrællen smager også super godt.

IMG_4058Tricket er bare at fjerne den hinde, der sidder mellem selve ærterne og den sprøde skræl. (Gør du ikke det, vil skrællen føles sej at tygge i, og så er det ikke nogen delikatesse.) Du fjerner hinden ved at knække skrællen forsigtigt indad i toppen, i retning væk fra yderskallen. Træk så stille og roligt nedad, så hinden trækkes af. Sæt tænderne i! 🙂

Related Images:

Heritage – en engelsk dronning i haven!

IMG_3552
Heritage

 

Den engelske rose, Heritage, er absolut blandt mine favoritter i haven! Den dufter fantastisk, har den fineste sarte rosa farve, og så er den remonterende, og blomstrer derfor velvilligt fra juni og helt frem til frosten sætter ind.

IMG_3949
Heritage. I baggrunden ses Digitalis.

Heritage bliver mellem 120-150 cm høj og egner sig godt både som solitærplante og i rosenbedet blandt fx lavendel og digitalis. Også rigtig fin i buketter, fx sammen med løvefod og/eller lavendel.

IMG_3946

De engelske roser er en fællesbetegnelse for de rosensorter, som den engelske rosenekspert, David Austin, begyndte at fremavle i 1950erne. Engelske roser er en krydsning mellem historiske roser, storblomstrede roser, og moderne roser, og de er kendetegnende ved, at de besidder de bedste egenskaber fra alle grupper. De engelske roser har både den form og fylde, som kendetegner de historiske roser, og så dufter de fleste sorter vidunderligt. Hvor de historiske roser kun blomstrer én gang, så har de engelske roser fået de moderne rosers evne til at remontere, dvs. at blomstre igen, så vi har glæde af dem hele sommeren igennem. Når ‘Heritage’ springer ud, er farven ren lyserød, men toner efterhånden over i en mere lys rosa. En virkelig skønhed i haven!

IMG_3947

Læs mere om David Austin og de engelske roser her.

 

 

Related Images:

Romantisk sommerdessert

Lækre hindbær fra naboens have.
Lækre hindbær fra naboens have.

Lige nu bugner mange haver af solmodne hindbær, solbær, ribs og stikkelsbær. Jeg var så heldig at få foræret en masse lækre bær i går, og gik fluks i gang med at kreere en herlig sommerdessert – marengsdrøm med blåbærcreme og friske bær. Den smager himmelsk og er en sand vitaminbombe (både på den ene og den anden måde!), og så ser den ualmindeligt fristende ud med den sommerrosa flødeskumscreme sammen med de røde og sorte bær. Et lille grønt nips mynte på toppen vil lige sætte prikken over i’et!

Marengsdrøm med blåbærcreme og friske bær
Marengsdrøm med blåbærcreme og friske bær

Normalt er jeg ikke til den alt for romantiske stil, men om sommeren i haven har den efter min opfattelse helt klart sin berettigelse. Jeg kan se for mig et flot bord med med en fin bomuldsdug i pastelfarver, roser og løvefod i vaser, søde, romantiske tallerkener og kopper og små sølvgafler dækket op i flimrende skygge – og så denne på én gang søde og syrlige sommerdessert serveret på et glasfad! Vejret var ikke helt til det i går, så vi nød desserten inden døre. Selv om jeg måtte nøjes med at drømme om det ideelle set-up for min dessert, var både selskabet og smagen i top 🙂

Prøv selv opskriften og lad dig inspirere til den romantiske stil her.

Mandelbund:
5 æggehvider
200 g økologisk rørsukker
200 g mandler med skal, blendet let groft

Blåbærcreme:
300 g blåbær (frosne kan bruges, hvis fuglene har spist dem fra haven)
150 g økologisk rørsukker
1 spsk kartoffelmel
1 vaniljestang
1/2 l piskefløde (det giver rigeligt, så brug evt. lidt mindre, eller frys det resterende ned til en sommer-is, når du har vendt blåbærmassen i).

Pynt:
400 g blandede friske bær, fx hindbær, jordbær og solbær

Sådan gør du:

Mandelbund:
Pisk æggehviderne og sukker til hviderne er stive. Vend de blendede mandler i æggehviderne. Fordel massen i et rundt tærtefad beklædt med bagepapir (26-28 cm i diameter). Bag mandelbunden ved 175 grader i 20-25 minutter. Lad den afkøle helt.

Blåbærcreme:
Læg bærrene i et smurt, ovnfast fad. Drys med sukker, kartoffelmel og vaniljekorn (læg gerne vaniljebælgen ved, da den giver god smag). Bag det hele i ovnen i 20 minutter ved 175 grader. Lad det afkøle helt og fjern vaniljebælgen. Rør bærrene sammen til en ensartet masse (gerne i blender). Pisk fløden til skum og vend blåbærmassen i. Fordel blåbærmassen over mandelbunden og læg de friske bær på toppen. Pynt gerne med et par grønne blade mynte.

Velbekomme og god sommer!