Kategoriarkiv: Mit drivhus

Gødning i drivhuset!

Meningen var god nok… udfaldet måske knapt så heldigt. I hvert fald i starten…

Små druer på vej på Oldefars vin

I år er anden sæson for vores drivhus. Jeg har taget en masse lærdom og erfaring med mig fra sidste år og glæder mig som et lille barn til igen at kunne sidde i duften af frodige tomatplanter, plukke løs af salvieblade og følge, hvordan auberginer og snackpebre vokser. I år er der også tegn på, at der kommer druer på vinrankerne, og ferskentræet har allerede sat an til store, lækre frugter!

Fersknerne gror hastigt på vores lille ‘Frost’ træ

I min iver efter at skabe så gode vækstbetingelser som muligt, har jeg selvfølgelig også tænkt på, at planterne skal både vandes og gødes. Et besøg i et plantecenter giver rig mulighed for at komme hjem med masser af gødning – i fast eller flydende form. Jeg bruger ofte en blanding af gødningspinde og flydende gødning, som jeg regelmæssigt doserer i vandkanderne. 

I år tænkte jeg dog, at jeg ville gøre det ekstra godt. Jeg kom derfor hjem med en spand økologisk, organisk gødning i pilleform. Pillerne skulle blandes med det øverste muldlag, og gødningen ville så være langtidsvirkende – og naturligvis sund og fuldt ud anvendelig både til blomster, men også til spiselige grøntsager!!

Citrustræet i blomst – for en måned siden stod det uden blade!

Jeg gjorde mig umage. Fik pillerne fordelt i alle krukker. Fik blandet dem godt sammen med jordlaget og fik vandet. Sådan – nu var det bare at vente, og jeg var sikker på, at resultatet ikke ville udeblive. Det tror jeg stadig på. Men der var én ting, jeg ikke lige havde tænkt på: lugten! Inden for ganske kort tid bredte der sig en umiskendelig lugt af – ja, gylle – inde i vores ellers så hyggelige og lune drivhus!! Det har jeg måttet høre for – og det er ganske fair. Sådan en lugt tager lidt af den umiddelbare hygge! Faktisk havde jeg tænkt på at lave min egen gødning af brændenældeblade – et tip, jeg har læst i flere haveblade. Det skulle være enormt effektivt, men det skulle også lugte fælt. Med den erfaring, jeg har gjort mig i år, vil jeg nok overveje en ekstra gang, om jeg skal hoppe med på brændenælde-gødnings-vognen… Men når alt det er sagt, så begynder min lidt kiksede indsats rent faktisk at give pote nu.

Stegte salvieblade med små stave Primadonna ost – uhm!

Citrustræerne, som vi klippede helt ned i et sidste forsøg på at redde dem fra vinterens strabadser, skyder voldsomt og har ovenikøbet sat de første blomster, og salviebusken går helt amok – og det er heldigt, da vi elsker oliestegte salvieblade som sommersnack. 

Nu ca. 3 uger efter har lugten fortaget sig – heldigvis. Næste år tror jeg, at jeg vender tilbage til den flydende, lugtfri gødning… 🙂

Forårsrengøring i drivhuset

Åh – hvor det lader vente på sig! Foråret, altså…. Jeg er klar og har været det længe! Og det er drivhuset også nu! Over to weekender har jeg været i gang med at skrubbe og vaske af! Med god og uvurderlig hjælp fra min mand!

Fliserne har fået en ordentlig tur med brun sæbe, og har forvandlet sig fra algegrønne/-sorte sten til de fineste terracotta-røde fliser igen. Ikke helt så uspolerede som sidste år, hvor de blev lagt, men med en fin patina og varm glød – særligt når solen skinner! Og det gjorde den fredag i denne weekend – med ca. 15 grader inden for glasvæggene! Herligt!

Glaspartier og aluminiumsstel er blevet vasket grundigt ned med klorvand. Utroligt som det pynter! De få krukker, vi har stillet ind i drivhuset til overvintring fik lov at komme ud, mens rengøringen stod på – de er blevet vandet og klippet til, og alle visne blade og indtørrede og rådne citrusfrugter er blevet fjernet.

Det er lidt at et sats, at vi har stillet citrustræerne ind i drivhuset, fremfor – som vi plejer – i udestuen, som er uopvarmet, men frostfri. Træerne står i store lerkrukker, som er rigtig flotte, men også ualmindeligt tunge at flytte rundt på! I efteråret blev vi derfor enige om, at nu måtte det briste eller bære – citrustræerne blev kørt ind i drivhuset, og selv om de ser lidt trætte ud nu, så tror jeg på, at de nok skal over
leve. Hvis de gør det, kan det være, at vi næste år alligevel skal alliere os med noget bobleplast eller andet isolerende materiale, for at beskytte dem lidt bedre…

De føromtalte krukker, som træerne står i, havde også forvandlet sig til ugenkendelighed fra den fine terracotta-røde til den mest giftiggrønne farve med det algelag, der havde sat sig! En heftig gang skrubben i sæbevand ude på terrassen gav – ud over særdeles kolde fingre til min mand – krukkerne deres røde farve tilbage!

De planter, der er plantet ned i jorden i drivhuset, ser heldigvis alle ud til at have klaret den første vinter. Det er vinplanter – blandt andet dem, jeg tidligere har skrevet om, som vi kalder ‘Oldefars vin’, fersken og kiwi. Vores passion er også stadig med, omend lidt usikker – heldigvis har vi en back-up i vores udestue, og den har det fint! De rosmarin, vi satte ned til vin og fersken, lever også stadig. Vist ikke i bedste velgående, men bestemt heller ikke i ‘værste’. Vi har endnu til gode at få fat i den ‘rigtige’ rosmarin, som er lidt mere hårdfør. Måske finder vi den i år…

De hvide havemøbler er endnu en gang blevet vasket af, og selv om de møbler, der om nogle måneder skal ud på terrassen, stadig står stablet op, så er der nu mulighed for at sidde på en nyvasket bænk eller stol ved spisebordet og nyde en kop te og en fastelavnsbolle – og vente på foråret!

Et nyt haveår venter…

I disse dage vrimler det med tilbageblik på det år, der netop er gået – hvad var hot, hvad var not, hvad husker vi bedst, hvad gjorde mest indtryk….  

Det er også på denne tid af året, at ideerne om det kommende haveår begynder at spire frem, og jeg gør nok den samme tilbagebliksøvelse, når jeg tænker på, hvordan og hvor jeg kunne tænke mig at lægge kræfterne i haven, når det om nogle måneder går løs.

2016 stod meget i drivhusets tegn hjemme hos os. Eller driverhuset, måske rettere. Fra marts til oktober blev stort set alle måltider indtaget i drivhuset – nok havde vi vidst, at vi ville bruge drivhuset flittigt, men at det skulle få en så central plads ved måltiderne, havde vi vist ikke troet. Størrelsen på vores drivhus (ca. 21 kvm) er super god, og gør, at der er luft og plads til både planter og spisearrangement. For ja, planter var der selvfølgelig også masser af. Årets ‘vinder’ i drivhuset bliver auberginen. Det var helt nyt for os at prøve kræfter med aubergineplanten, men vi fik høstet nogle flotte eksemplarer – store, skinnende, dyblilla og virkelig lækre, når først de havde fået en kærlig behandling på panden med olie, salt og peber!

Af krydderurterne blev vinderen salvie. En enkelt plante købt i foråret blev delt og voksede sig stor og gavmild inden døre i drivhuset, og udenfor havde vi både i potter og som ‘bunddække’ i støttemuren omkring drivhuset. Sprøde salvieblade let stegt i olie og drysset med salt udgør en fantastisk sommer snack!

Årets fejltagelse var uden tvivl den kinesiske slangeagurk, som faktisk lykkedes rigtig fint, men som ikke formåede at leve op til vores forventninger om lækre, sprøde, hjemmedyrkede agurker. Så har vi prøvet det! Om der kommer agurker i drivhuset igen i år er stadig uvist…

Forventningerne til det kommende år i drivhuset er store. Som storforbrugere af rosmarin vil vi forsøge at holde nallerne fra én af de planter, vi sætter i drivhuset. Måske den så kan vokse sig stor og fyldig uden hele tiden at skulle kæmpe for at holde sig kørende, fordi vi ribber den for blade.

Hvad angår tomater så havde vi mange – og mange forskellige – sidste år. Nogen ubetinget succes var det dog ikke, da de var meget længe om at modne, og sorterne var ikke alle lige gode. I år vil vi nøje udvælge de få, der skal pryde drivhuset og forhåbentlig kaste masser af lækre, solmodne tomater af sig. Det vil formentlig blive blomme- eller cherrytomater.

Vindruer og fersken har haft et år at finde sig til rette i – det bliver spændende at se, hvordan og hvor hurtigt de udvikler sig. Og så er der passionen. Den står stadig fin og grøn deroppe – hvis ikke vi får mere frost end det, vi har set indtil nu, er der håb for, at den klarer sig. Ellers må vi starte forfra. Også kiwien vil vi følge i spænding!

Udenfor i haven blev årets vinder artiskokken! Stor og flot som plante og blomst, imponerende og delikat som spise. Flere af dem i år! En skarp konkurrent var dog nok Discovery æblet, som virkelig var en lækkerbisken i 2016.
Og så fik vi for første gang smagt blommerne på det ‘Italiensk Sveske’ træ, jeg fik i fødselsdagsgave for 4 år siden. Det lovede godt for kommende år!

Skal jeg kåre en vinder blandt blomsterne, bliver det straks lidt sværere. Jeg er vild med roser og syrener – alligevel falder tankerne på Allium, når jeg tænker tilbage på 2016. Måske fordi jeg længe har ønsket mig Allium i haven, og sidste år var første år, jeg rent faktisk havde dem. De er så fine og statelige, og stadig lidt sjove og frække, og så har de en skøn farve, der passer godt ind i staudebedets creme, hvide og blå nuancer.

Jeg havde store forventninger til mine dahlia sidste år – men jeg blev udfordret af sneglene, som åd planterne, så snart de var flyttet fra de beskyttede potter ud i havejorden. Jeg prøver igen i år, men nedtoner nok mine forventninger.

I krukker må det være alle de mange pelargonier og geranier, der vinder i 2016. Den store variation i form, farve og duft gør dem helt specielle, og stiklinge forskellige steder fra giver dem tilmed en historie. De store krukker med citrustræer og sukkulenter hører til i vores have, men de bliver større og større og tungere og tungere at køre rundt med, så vi må tænke en lidt anden løsning for dem. Citrustræerne står i drivhuset vinteren over – vi håber på, at de overlever!!

Jeg kiggede i går i min havedagbog for at se, hvornår det nu lige er, at vi kan forvente at se de første vintergækker. Sidste år var det den 28. januar. Foråret må være lige på trapperne!

Godt nytår!

Kinesiske slangeagurker – de stikker og smager af squash!

Jeg har tidligere lovet at skrive lidt om, hvordan mit første fjumreår i drivhuset forløber, og hvor jeg især bliver klogere, som sommeren går. På særligt ét område har jeg høstet nogle gode erfaringer – og det er med mine agurker!

Jeg købte tidligt på foråret en pose agurkefrø – og novice som jeg var, tænkte jeg, at det lød godt og eksotisk med en kinesisk slangeagurk! Det skulle nok blive godt!

Jeg såede dem og satte dem under plastic i  vindueskarmen i badeværelset – et meget velegnet sted til spiring, har det i øvrigt vist sig! De første kimblade viste sig hurtigt og så gik det ellers stIMG_6404ærkt. Inden længe måtte jeg plante dem over i en stor balje, sætte støttepinde ved og sætte min lid til, at foråret snart ville bringe lidt varme med sig. Jeg havde nemlig læst, at agurker først kan komme ud i drivhuset, når nattemperaturen kan holde sig på min. 15 grader!

Først i maj plantede jIMG_6485eg dem om igen, forærede nogle væk og satte to planter op i drivhuset. Jeg satte dem i store spande op på en hylde, så de kunne vokse hen langs taget og danne et skyggenet. Det fungerede fint. Jeg fandt hurtigt ud af, at agurker kræver MEGET vand! Blomster kom der også masser af – men ingen agurker.

En god veninde begyndte at snakke om han-blomster og hun-blomster, så jeg måtte i gang med at undersøge, hvad det handlede om. Og jo, der var noget om snakken. Alle han-blomsterne skulle helst pilles af, da det er på hunblomsterne, agurkerne kommer.  Gør man ikke det, risikerer man også, at agurkerne bliver vandede og med mange kernerIMG_1004 i. Og det var jeg sådan set ikke så interesseret i. Som læst, så gjort – og langt om længe viste ansatsen til den første agurk sig da også, og jeg kunne ånde lettet op. Der skulle nok komme fine agurker!
SidenIMG_0443 da har vi kunnet høste mange agurker – alligevel må vi indrømme en smule skuffelse. En kinesisk slangeagurk har små pigge, så både plante og agurk stikker. Herudover smager de mere af squash end af agurk. I min smag skal en agurk være frisk, sprød og slank – og smage af agurk! Så det vil jeg have in mente næste forår, når jeg skal vælge frø. Måske vil jeg også væbne mig med lidt mere tålmodighed, inden jeg sår agurkefrøene.

Sjovt har det været – og jeg har da også været lidt stolt over, at det trods alt lykkedes så godt, som det gjorde! Dyrkningen i sig selv var en succes, men sorten desværre forkert. Næste år bliver det måske skoleagurker, jeg vil teste af…

Nu har begge planter gjort, hvad de skulle, og jeg har takket pænt af og fjernet dem fra drivhuset – mange slangeagurker og en hel masse erfaring rigere! 🙂

IMG_1232
Her tre af de kinesiske slangeagurker sammen med lidt andet godt fra have og drivhus 🙂

 

Related Images:

Aubergine

IMG_7336For et par dage siden høstede jeg min første aubergine i drivhuset. Den var længe ventet, og jeg havde i mange dage dagligt kigget til den for at sikre mig, at alt nu også var, som det skulle være. Skinnende dybviolet og flot var den – ikke så lang som de, man køber i supermarkederne, men sorten var også mindre, så det så helt rigtigt ud.

Måske skal det siges, at jeg elsker auberginer – når de er tilberedt rigtigt og godt. En aubergine, der ikke er stegt længe nok er stort set uspiselig, hvorimod et fad med velstegte auberginer ikke er til at holde fingrene fra!IMG_7345

Jeg er så heldig at have en mand, der elsker at lave mad og som virkelig forstår at lave auberginerne som jeg kan li’ dem. Normalt steger han dem i olivenolie på panden, evt. vendt i lidt mel, og krydret med salt og peber. Gerne sammen med friske krydderurter som salvie og rosmarin.

Som noget nyt har han forsøgt sig ud i at fritere auberginerne i en lille gryde med planteolie.IMG_7349Også her er der lagt friske krydderurter i, og så har det stået og hygget sig til auberginerne var møre og lækre. Som en lille bonus kan man putte skiver af peberfrugt / snackpebre i,  og nogle af de helt små, nye kartofler – det gør bestemt ikke retten dårligere. Server det som tilbehør til fx laks – eller som en snack før middagen med et godt glas kold hvidvin til.

IMG_7350Det var sådan, min første aubergine blev tilberedt – og uhm, hvor det smagte godt. Derudover var det en fryd for øjet, inden fadet (ret hurtigt) var tømt! 🙂

Kiwi

Jeg kan da lige se det for mig – sidde dér i drivhuset i behagelig varme, ingen vind, duftbølger fra skiftevis krydderurter, tomater og jasmin, et glas iskoldt, hjemmelavet hyldeblomstsaft i hånden, og med et tag af frodighed over mig til at skygge for solen. Sådan!  Vinranker fra den ene side og passionsblomst og kiwi fra den anden. Skønt! Når dét er drømmen, og drivhuset er der, så er det jo bare om at komme i gang med planterne! Vinrankerne er allerede godt på vej (se mit indlæg om ‘Oldefars vin’), og tomater og passion begynder for alvor at tage fat. Kiwien er også på vej… MEN… bedst som jeg tænkte, at jeg havde styr på det, blev jeg pludselig lidt klogere. Èn ting er jo at drømme, en anden er at kunne føre det ud i livet! Kiwiplanten viser sig nemlig godt at kunne være lidt svær at danse med.images

For det første har jeg læst mig frem til, at kiwi faktisk overhovedet ikke kan stå i drivhus, da der bliver alt for varmt! Hmmm…. jeg troede, at en sådan eksotisk plante gerne ville have det rigtig varmt og solrigt – men tilsyneladende kan den i stedet tåle ned til 40 graders frost!! Derudover viser det sig, at erfarne kiwidyrkere kan berette om, at kiwi tilsyneladende er svær at få til at blomstre, og endnu sværere at få til at sætte frugt. Jeg skal nok regne med, at det vil tage 5-10 år før jeg kan forvente at få frugter! Derudover skal jeg sikre mig, at jeg har både en han- og en hunplante – og ikke alle sorter er selvbestøvende!

Næsten alle planter i mit drivhus er sået fra frø – og mange fra frugter eller grøntsager, vi selv har spist og taget frø fra. Det samme har jeg selvfølgelig gjort med kiwi, og nu har jeg små, fine kiwiplanter, med dunede blade på vej. Om det er han- eller hunplanter ved jeg ikke – men jeg finder formentlig ud af det i løbet af IMG_0435sæsonen. Jeg har plantet én af dem ned i jorden og håber, at den hurtigt vil vokse sig stor og fyldig, så den kan fungere som skyggenet i drivhuset.  (Og foreløbig ser de ud til at være glade nok for at bo i drivhuset, selv om der til tider er rigtig varmt! )

Når jeg tager frø fra frugter, er det fordi, jeg synes, det er sjovt. Det er også vel vidende, at sorten tit er ukendt og med risiko for, at den købte og spiste frugt måske er forædlet eller bearbejdet på en måde, så den ikke vil bære frugt. Og at det ind imellem kan vise sig at være lidt bøvlet at have taget frøene fra fx den kiwi, jeg købte i Netto, fordi alle IMG_6350de der nyttige oplysninger selvsagt ikke følger med, betyder ikke så meget. For uanset om der kommer frugter eller ej, så er begejstringen stor, når de første kimblade viser sig, når planten begynder at få sine karakteristiske blade, og når den har vokset sig så stor, at den skal have mere plads. Og når der er tale om de mere eksotiske planter, så er blomstring i sig selv til stor glæde og jubel :-).

I år er mit første eksperimenterende år i drivhuset – og jeg udstyrer mig med en stor portion spænding og væbner mig med god tålmodighed, og så må jeg jo se, hvordan mine planter udvikler sig. SucceskriteIMG_0373riet for min kiwi i år er, at den vil få fat, og at den vil kunne fungere som det skyggenet, som kunne være rigtig rart midt på dagen, hvor det bliver meget varmt i drivhuset. Drømmen om at sidde dér i svalende skygge under vinranker, passion og kiwi-taget lever stadig, kiwiplanten vokser sig stadig en lille bitte smule større og stærkere for hver dag – og årets hyldeblomstsaft er lavet:-).

 

 

Et liv med passion

Sidste år skulle vi finde en gave til et ungt brudepar. Vi ville gerne finde på en sød og personlig gave ud fra devisen om, at man altid skal give noget, man selv kunne tænke sig.IMG_6752

Nogle af ingredienserne til livet, når det er bedst, er for mig at se masser af passion og iskold champagne! Vi tænkte derfor, at en passionsblomst og en god flaske champagne måtte være den helt rigtige gave til det unge par – og sådan blev det!

IMG_6282
Den ‘gamle’ passion, inden den bukkede under.
IMG_6478
Små nye spirer, der har fået deres første ompotning.
IMG_6743
Godt på vej med de karakteristiske blanke blade.

Ideen var nok lidt båret af, at vi tidligere på året havde plantet nogle frø fra en passionsfrugt, vi selv havde spist. Det havde givet tre sunde planter, som med imponerende fart voksede sig store. Den ene fik brudeparret, den anden gik til nogle gode venner, og den tredje stod i vores udestue og voksede sig kæmpestor og var fyldt med blomster, inden vi flyttede den op i drivhuset i efteråret. Hvordan det er gået med de planter, vi gav væk, vides ikke helt. Vores egen stod og så temmelig sølle og vissen ud oppe i drivhuset hen over vinteren, og i slutningen af februar besluttede vi os for at klippe den helt ned – selvfølgelig i håbet om og troen på, at den nok skal komme igen. Det lykkedes desværre ikke.  Vi måtte derfor i gang med at spise nogle flere passionsfrugter, så vi kunne få flere frø. Det er nemlig lidt sjovere at have planter, der har en lille historie med sig – og bare det, at vi selv har skrabet frøene  ud af frugten, lagt dem til tørre, plantet dem og ventet – passet og plejet de små spirer og ompottet dem, når de var store nok – det giver en anden glæde over planten, end hvis den var købt i et havecenter. De små frø er nu blevet til små fine planter – én af dem er sat ned i jorden i hjørnet af drivhuset som erstatning for den gamle. Spiringstiden har været temmelig lang, men nu er de godt på vej, og jeg håber meget, at jeg om nogle uger kan vise billeder af en passionsblomst i vækst, med masser af små nye skud og de flotteste blomster :-).

Forår i drivhuset

Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg har skrevet et indlæg her på bloggen. Der sker så meget derude lige nu, og tiden er derfor blevet lagt i haven – og i drivhuset!

Terrassen ude foran drivhuset er nu blevet lagt med de samme sten, som inde i huset. Det er blevet rigtig godt, og nu fejer vi dagligt lidt rundt på sandet deroppe for at ‘mætte’ terrassen godt. Det vil blive et super spise-/slappe-af-sted, når solen og varmen kommer, og vi går rundt og overvejer lidt, hvordan vi skal møblere den – med bIMG_6468åde møbler og planter. Dørene til drivhuset er nu også næsten færdige – de er blevet justeret, så de kører let, og dørhåndtagene er sat på den ene dobbeltdør. Vi har endnu ikke fået sat de automatiske vinduesåbnere i, hvilket betyder, at vi er begyndt at åbne dørene, inden vi tager af sted om morgenen, for at sikre, at det ikke bliver alt for varmt derinde – kan jo følge med på termometeret og se, at temperaturen let sniger sig op over de 30 grader! Vi har allerede sat mange planter derop, så temperaturen er vigtig.

IMG_6472
Dahlia, der venter på at titte frem

De dahlia, jeg satte for lidt over en måned siden, er i fuld gang med at spire, og der er sat mange krukker med krydderurter – salvie, oregano, mynte, timian, rosmarin, dild, persille, bredbladet persille… – nogle sået fra frø, andre fra planter, vi har købt. Vi har også sat krydderurter mellem stenene på den støttemur, vi har bygget, for både at få duft og nytte – fremfor fx at plante efeu. Vi krydser fingre for, at de får godt fat.

IMG_6421
Granatæblerne har fået hver deres lille potte at vokse videre i
IMG_6474
Bagerste række: snackpebre, to forreste rækker: passionsblomst

Små granatæbletræer står også i spirepotter, ligesom kiwi. Alle plantet fra frø, vi har taget fra frugter, vi selv har spist. Det er lidt sjovere – til gengæld er vi spændte på, om de vil bære frugt, eller om de er så forædlede eller på anden måde manipulerede, at de ikke giver frugter – det vil tiden vise. Passionsfrugterne har taget lidt over en måned at spire, men nu er også de i fuld gang. De blev i går plantet ud i lidt større potter, men står foreløbigt i udestuen, da der er melding om frost, og det tør vi ikke udsætte dem for endnu, hvor de er så små og skrøbelige.

IMG_6473
Artiskokkerne udplantes i haven til maj
IMG_6451
En pelargonie-gren er blevet til fem mindre

Artiskokkerne vokser også planmæssigt – dem sætter vi ud på friland, når vi kommer til maj måned, og det vil også være på det tidspunkt, vi begynder at sætte krukkerne med pelargonier, nerien, sukkulenterne, granatæblet, bougainvillea, eukalyptus, citrus
etc. ud.

 

 

Jeg har lavet nogle  små stiklinge af de pelargonier, vi har overvintret – både de fine Dronning Ingrid, men også af vores duftpelagonier eller duftgeranier, som er så spændende med deres vidt forskellig dufte og anderledes blade.

IMG_6471
Nerie-stiklingen har fået godt fat og har nu fået en større potte, som klæder den godt.
IMG_6470
Små tomatplanter, der lige er blevet pottet om. Ompotning er altid lidt hårdt for planterne lige umiddelbart efter, men de rejser sig hurtigt igen og er glade for mere plads.

Jeg har ompottet de små snackpeber- og tomatplanter, jeg såede i marts, og som nu er så store, at de har brug for lidt mere plads. Der er både små blommetomater og store bøftomater.

En mellemstørrelse klasetomat er forhåbentlig også på vej – frøene er sat, men har endnu ikke spiret, så her går jeg i daglig spænding og forventning og kigger efter, hvornår de små spirer viser sig.

Agurkerne står stadig i vindueskarmen på vores badeværelse, som er lyst og varmt. IMG_6485De har fået en lille pind at støtte sig op ad, da de er blevet så store, at de begynder at bøje sig – men da de kræver lidt mere varme, end nætterne i drivhuset kan tilbyde, må de vente lidt med at komme derop.

Vinplanterne, som vi har plantet i jorden i drivhuset, begynder nu at skyde, og vi er vældig spændte på, hvor hurtigt de vokser, når de først tager fat! I første omgang jubler vi over, at de alle tre har overlevet omflytningerne, som var lidt barske, og nu glæder vi os til forhåbentlig at kunne plukke druer fra ‘taget’ til sommer.

Endelig står mit lille fine ferskentræ – ‘Frost’ – med masser af fine små lyserøde blomster. Tænk, hvis vi får ferskener i drivhuset til sommer!

Størstedelen af havetiden er blevet brugt i drivhuset, men selve haven kalder også nu på både kræfter og opmærksomhed. Hvad der sker her, vil jeg skrive om meget snart. Tulipanerne er godt på vej – i ventetiden nyder jeg en stor, flot buket, som jeg har fået foræret! 🙂IMG_6477

 

 

Forspiring af tomater

Jeg elsker caprese. Og langtidsstegte tomater. Og smagen af en saftig og solmoden tomat som tilbehør til frokosten, eller bare som en lækker snack i sig selv. Faktisk er jeg vild med tomater, men spiser alt for mange, der ikke smager af ret meget – og i øvrigt spiser jeg dem året rundt, med stor variation i smag og kvalitet til følge.

Nu har jeg fået mit drivhus – og nu vil jeg prøve selv at dyrke tomater. Jeg har tit hørtIMG_6407 drivhusejere sige, at de hjemmedyrkede grøntsager bare smager meget bedre end de, man køber i supermarkedet. Om det er fordi der ligger et engagement og et arbejde bag, inden man kan høste herlighederne, eller fordi man rent faktisk opnår en bedre smag ved at dyrke dem under varme og solrige forhold, høste dem, når de er fuldt røde og spise dem straks efter, at de er plukket, vil jeg i år forsøge at blive klogere på ved at gøre mine egne erfaringer.

Men hvilke sorter skal jeg så vælge? Jeg kan selvfølgelig vælge at studere frøkataloger for at finde de helt rigtige; jeg kan købe færdige planter på planteskolen – eller jeg kan vælge at tage frø fra nogle af de tomater, jeg har købt i supermarkedet, og som jeg godt kan li’. Det er sidstnævnte måde, jeg altid har leget med planterne på, så det bliver nok også udgangspunktet i år – det er så ikke sikkert, at successen bliver noget at skrive hjem om, men et eller andet sted synes jeg måske bare, at det er lidt sjovere. Det kan også bringe en del overraskelser og erfaring med sig – fx i form af læring om ‘nemhed’, højde, farve, udbytte, trivsel, høsttidspunkt, etc. Det må tiden vise 🙂IMG_6410

Renvaskede mælkekartoner med afklippede hjørner skulle være gode at forspire tomaterne i, da de med deres højde giver planterne gode muligheder for roddannelse. Jeg er dog startet med et lille minidrivhus til de små frø. Foreløbig har jeg taget frø af en rigtig god cherry-blomme tomat købt i Føtex, og en lille, sprød baby-blommetomat fra Netto. Jeg har læst mange steder, at man endelig skal huske at tørre frøene først – jeg har dog tit bare lagt frøene direkte i så-jorden og det har virket fint. Lige nu står de i spisestuens sydvendte vindueskarm. Når det bliver lidt lunere, vil jeg flytte dem op i drivhuset i løbet af dagen – jeg må jo prøve mig lidt frem. 🙂

Kamelia

IMG_6383I weekenden tog jeg en tur til Geografisk Have i Kolding for at besøge det store væksthus med Kamelia, der lige er åbnet for publikum. Det var bestemt et besøg værd – de mange, imponerende kamelia blomstrede overdådigt og var endda kun lige begyndt. Masser af store knopper varslede om hundredevis af kommende blomster i røde, hvide og rosa nuancer, på én gang eksotiske og elegante med deres flotte farver og mørkegrønne blade. De store blomsterhoveder mindede mig om pæoner, roser eller hibiscus. Jeg har sidenhIMG_6375en læst mig til, at kamelia findes i et utal af arter (ca. 30.000)og kan ligne både pæoner, roser, dahlia og åkander. De blomstrer meget tidligt – mellem februar og april – og det er måske derfor, jeg aldrig har fået købt en. Jeg har gået i den tro, at det ville kræve et drivhus at dyrke kamelia, men planten kan tilsyneladende godt klare at stå i haven, så længe det er de mere hårdføre og frostsikre sorter, der vælges – men ellers er et drivhus ideelt. Nu, hvor jeg har fået mit drivhus, tror jeg, at det må være tiden til, at kameliaen flytter ind 🙂

IMG_6379
Lady Campbell

Eftersom jeg ikke har nogen kamelia-erfaring at trække på, må jeg prøve mig frem og rette mig efter de råd, jeg kan læse mig til. Jeg vil gå efter at finde en froststærk sort, der kan stå i en flot krukke i mit drivhus, når det er blomstringstid. Jeg fandt min klare favorit i Kolding – en flot, ensartet mørkrosa, næsten rød blomst ved navn Lady Campbell. IMG_6371Lidt research har givet mig mod på at prøve den, da den tilsyneladende godt kan tåle lidt frost – mit drivhus er nemlig ikke frostfrit. Der var også en meget fin hvid kamelia, som også var blandt favoritterne – se bare billedet her til højre. Rhododendronmuld (ikke ren spagnum, som bliver for sur) er det bedste at plante i, sammen med lecakugler som dræn. Kamelia kræver godt med vand – helst regnvand eller kalkfrit vand – og skal vandes, når jorden er næsten tør. Rødderne risikerer at rådne, hvis de står i vand, så en krukke med hul i bunden uden underskål er at foretrække. Der skal gødes jævnligt hele vækstsæsonen, og her skal jeg gå efter en langtidsvirkende, organisk surbundsgødning for at sikre en konstant tilførsel af næringsstoffer. Når faren for frost er ovre, kan planten sættes udenfor – det vil jeg nok gøre i løbet af sommeren, og så tage den ind igen til efteråret for at minimere risiko for frostskader.  Kamelia-sorterne har forskellige tålegrænser mod frost – nogle tåler det slet ikke, andre kan klare ned til10-15 frostgrader.

IMG_6381Når man læser om kamelia, som oprindeligt stammer fra Kina, Japan og Korea, finder man ud af flere interessante ting om planten. Ud over at den har en smuk blomst, der med sine sommerlige farver er ekstra iøjnefaldende i det tidlige forår, bruger kineserne dens olie til madlavning. I Kinas køkkener er kameliaolie nemlig lige så almindelig som olivenolie er i Europa! Det er også en gammel plante – i Kina findes der Kamelia-træer, der er op til 900 år gamle!

Med mig på turen til Geografisk have havde jeg en god veninde. Hendes mor har i årevis haft en Kamelia stående i haven, som villigt har blomstret med fine, røde blomster. Hvis vi er heldige, får vi måske lov at tage en stikling, så vi kan prøve at få den fine plante til at sætte rødder og gro – og forhåbentlig hurtigt vokse sig stor og sund og fyldt med blomster. Det behøver ikke tage 900 år! 🙂

Og så må jeg på jagt efter en Lady Campbell…IMG_6385IMG_6380