Kategoriarkiv: Frø

Hakkejern og havehandsker

Jeg er lidt øm i kroppen – i særdeleshed i fingermuskulaturen på højre hånd, og lænden gør også lidt opmærksom på sig selv. Men jeg er også glad i kroppen – den er nemlig blevet brugt godt i dag! Det er lørdag og jeg har været ude i haven hele dagen. Jeg startede med en mental rekognoscerings-runde for at finde ud af, hvad jeg skulle give mig i kast med. Den blev efterfulgt af en fysisk tur rundt i haven for at blive bekræftet i min plan for dagen – og for lige at bese det hele lidt. Det er virkelig herligt at mærke, at NU er det for alvor ved at blive forår! Der er allerede kommet farve på derude, med alle de søde små tête-a-tête, der lyser op med deres nikkende, gule hoveder og de fine blå forglem-mig-ej og perlehyacinter, der om et øjeblik skaber blå farveklatter i haven.

Vintergækkerne har takket af for i år – jeg vil prøve at dele nogle af de afblomstrede planter, så jeg får endnu flere næste år. Det er på min to-do-liste, men det var ikke noget af det, jeg nåede i dag. Til gengæld fik jeg luget godt i rosenbedet! Bedet fik faktisk en tur allerede i februar, hvor vejret var ualmindeligt mildt og jorden blød og medgørlig. Det var derfor ikke den helt store lugning, der skulle til her, men alligevel var der en del skvalderkål, der var begyndt at titte frem. Jeg er egentlig ikke særlig vild med at luge – det er ikke det, der begejstrer mig ved havelivet – men der er alligevel noget mærkeligt tilfredsstillende ved at få godt fat i skvalderkålens rødder, og kunne trække et langt netværk af rødder lige så let op af jorden. Så fik man da gjort kål på det!! Surbundsbedet fik samme tur, og det blev faktisk til en hel del spandfulde haveaffald, der kom op i komposten. Og så kom turen til staudebedet – mit ‘eksperimenterende bed’, som jeg ind imellem kalder det pga min tendens til at flytte rundt på planterne her for lige at se, om de måske står bedre, hvis nu hostaerne arrangeres anderledes, løvefoden ikke får lov at fylde helt så meget, lupinerne fra Farfars skov mon efterhånden breder sig lidt mere og astilberne lige kan arrangeres, så der bliver plads til en rose også…. Lugning i staudebedet skal dog ske lidt nænsomt på denne tid af året, da det også er her, jeg har sat de fleste af havens tulipan- og alliumløg. Og de skal jo helst ikke i nærkontakt med et hakkejern, så det er ned på knæ og finplukke ukrudtet – deraf den ømme fingermuskulatur!

Foran vores trampolin har vi et bælte med asters. Sidste år satte vi også to hibiscusbuske og en duftende snebolle i bedet. Dem genopdagede jeg i dag, da jeg fik fjernet alle de visne stængler fra de mange asters! Jeg havde næsten glemt, at vi havde sat de nye buske der, da de var helt dækket til af visne stauder og påtrængende vilde brombær (ja, dem der stikker!), så jeg jublede lidt for mig selv, da de dukkede op midt i den visne astersjungle. Nu har de fået luft og lys og jeg glæder mig til at se, hvad de byder på i år!

En tiltrængt pause blev holdt i drivhuset med en dampende varm kop grøn forårste! Skønt!

Inden døre har jeg fået sået artiskokker, auberginer, to slags tomater og en peber. Jeg er noget senere på vej med frøspiringen i år, end jeg plejer. Forhåbentlig får det ikke den store betydning – nogle år har jeg måttet konstatere, at jeg nok var lidt for ivrig med at komme i gang, men tiden vil vise, hvordan spiringen vil gå. Badeværelsets vindueskarm prydes nu af en lang bakke med gennemsigtigt plasticlåg og en masse små frø, der forhåbentlig viser sig som små grønne skud om 7-15 dage. Badeværelset plejer at være et godt sted til spiringen, da der er lyst og varmt. Når planterne så er begyndt at spire, flytter jeg dem ned i stuen og i nogle tilfælde i udestuen, hvor temperaturskiftene i nogen grad kan afspejle de udendørs temperaturskift – bare uden frost!  

En dejlig dag – og en skøn fornemmelse at vide, at jeg er godt med derude. De melder om en varm april, så lige om lidt går det hele lynhurtigt! Glæder mig især til at se alle mine nye tulipaner og allium i blomst!

God weekend!

/Mette 🙂

Kiwi

Jeg kan da lige se det for mig – sidde dér i drivhuset i behagelig varme, ingen vind, duftbølger fra skiftevis krydderurter, tomater og jasmin, et glas iskoldt, hjemmelavet hyldeblomstsaft i hånden, og med et tag af frodighed over mig til at skygge for solen. Sådan!  Vinranker fra den ene side og passionsblomst og kiwi fra den anden. Skønt! Når dét er drømmen, og drivhuset er der, så er det jo bare om at komme i gang med planterne! Vinrankerne er allerede godt på vej (se mit indlæg om ‘Oldefars vin’), og tomater og passion begynder for alvor at tage fat. Kiwien er også på vej… MEN… bedst som jeg tænkte, at jeg havde styr på det, blev jeg pludselig lidt klogere. Èn ting er jo at drømme, en anden er at kunne føre det ud i livet! Kiwiplanten viser sig nemlig godt at kunne være lidt svær at danse med.images

For det første har jeg læst mig frem til, at kiwi faktisk overhovedet ikke kan stå i drivhus, da der bliver alt for varmt! Hmmm…. jeg troede, at en sådan eksotisk plante gerne ville have det rigtig varmt og solrigt – men tilsyneladende kan den i stedet tåle ned til 40 graders frost!! Derudover viser det sig, at erfarne kiwidyrkere kan berette om, at kiwi tilsyneladende er svær at få til at blomstre, og endnu sværere at få til at sætte frugt. Jeg skal nok regne med, at det vil tage 5-10 år før jeg kan forvente at få frugter! Derudover skal jeg sikre mig, at jeg har både en han- og en hunplante – og ikke alle sorter er selvbestøvende!

Næsten alle planter i mit drivhus er sået fra frø – og mange fra frugter eller grøntsager, vi selv har spist og taget frø fra. Det samme har jeg selvfølgelig gjort med kiwi, og nu har jeg små, fine kiwiplanter, med dunede blade på vej. Om det er han- eller hunplanter ved jeg ikke – men jeg finder formentlig ud af det i løbet af IMG_0435sæsonen. Jeg har plantet én af dem ned i jorden og håber, at den hurtigt vil vokse sig stor og fyldig, så den kan fungere som skyggenet i drivhuset.  (Og foreløbig ser de ud til at være glade nok for at bo i drivhuset, selv om der til tider er rigtig varmt! )

Når jeg tager frø fra frugter, er det fordi, jeg synes, det er sjovt. Det er også vel vidende, at sorten tit er ukendt og med risiko for, at den købte og spiste frugt måske er forædlet eller bearbejdet på en måde, så den ikke vil bære frugt. Og at det ind imellem kan vise sig at være lidt bøvlet at have taget frøene fra fx den kiwi, jeg købte i Netto, fordi alle IMG_6350de der nyttige oplysninger selvsagt ikke følger med, betyder ikke så meget. For uanset om der kommer frugter eller ej, så er begejstringen stor, når de første kimblade viser sig, når planten begynder at få sine karakteristiske blade, og når den har vokset sig så stor, at den skal have mere plads. Og når der er tale om de mere eksotiske planter, så er blomstring i sig selv til stor glæde og jubel :-).

I år er mit første eksperimenterende år i drivhuset – og jeg udstyrer mig med en stor portion spænding og væbner mig med god tålmodighed, og så må jeg jo se, hvordan mine planter udvikler sig. SucceskriteIMG_0373riet for min kiwi i år er, at den vil få fat, og at den vil kunne fungere som det skyggenet, som kunne være rigtig rart midt på dagen, hvor det bliver meget varmt i drivhuset. Drømmen om at sidde dér i svalende skygge under vinranker, passion og kiwi-taget lever stadig, kiwiplanten vokser sig stadig en lille bitte smule større og stærkere for hver dag – og årets hyldeblomstsaft er lavet:-).

 

 

Et liv med passion

Sidste år skulle vi finde en gave til et ungt brudepar. Vi ville gerne finde på en sød og personlig gave ud fra devisen om, at man altid skal give noget, man selv kunne tænke sig.IMG_6752

Nogle af ingredienserne til livet, når det er bedst, er for mig at se masser af passion og iskold champagne! Vi tænkte derfor, at en passionsblomst og en god flaske champagne måtte være den helt rigtige gave til det unge par – og sådan blev det!

IMG_6282
Den ‘gamle’ passion, inden den bukkede under.
IMG_6478
Små nye spirer, der har fået deres første ompotning.
IMG_6743
Godt på vej med de karakteristiske blanke blade.

Ideen var nok lidt båret af, at vi tidligere på året havde plantet nogle frø fra en passionsfrugt, vi selv havde spist. Det havde givet tre sunde planter, som med imponerende fart voksede sig store. Den ene fik brudeparret, den anden gik til nogle gode venner, og den tredje stod i vores udestue og voksede sig kæmpestor og var fyldt med blomster, inden vi flyttede den op i drivhuset i efteråret. Hvordan det er gået med de planter, vi gav væk, vides ikke helt. Vores egen stod og så temmelig sølle og vissen ud oppe i drivhuset hen over vinteren, og i slutningen af februar besluttede vi os for at klippe den helt ned – selvfølgelig i håbet om og troen på, at den nok skal komme igen. Det lykkedes desværre ikke.  Vi måtte derfor i gang med at spise nogle flere passionsfrugter, så vi kunne få flere frø. Det er nemlig lidt sjovere at have planter, der har en lille historie med sig – og bare det, at vi selv har skrabet frøene  ud af frugten, lagt dem til tørre, plantet dem og ventet – passet og plejet de små spirer og ompottet dem, når de var store nok – det giver en anden glæde over planten, end hvis den var købt i et havecenter. De små frø er nu blevet til små fine planter – én af dem er sat ned i jorden i hjørnet af drivhuset som erstatning for den gamle. Spiringstiden har været temmelig lang, men nu er de godt på vej, og jeg håber meget, at jeg om nogle uger kan vise billeder af en passionsblomst i vækst, med masser af små nye skud og de flotteste blomster :-).

Forspiring af tomater

Jeg elsker caprese. Og langtidsstegte tomater. Og smagen af en saftig og solmoden tomat som tilbehør til frokosten, eller bare som en lækker snack i sig selv. Faktisk er jeg vild med tomater, men spiser alt for mange, der ikke smager af ret meget – og i øvrigt spiser jeg dem året rundt, med stor variation i smag og kvalitet til følge.

Nu har jeg fået mit drivhus – og nu vil jeg prøve selv at dyrke tomater. Jeg har tit hørtIMG_6407 drivhusejere sige, at de hjemmedyrkede grøntsager bare smager meget bedre end de, man køber i supermarkedet. Om det er fordi der ligger et engagement og et arbejde bag, inden man kan høste herlighederne, eller fordi man rent faktisk opnår en bedre smag ved at dyrke dem under varme og solrige forhold, høste dem, når de er fuldt røde og spise dem straks efter, at de er plukket, vil jeg i år forsøge at blive klogere på ved at gøre mine egne erfaringer.

Men hvilke sorter skal jeg så vælge? Jeg kan selvfølgelig vælge at studere frøkataloger for at finde de helt rigtige; jeg kan købe færdige planter på planteskolen – eller jeg kan vælge at tage frø fra nogle af de tomater, jeg har købt i supermarkedet, og som jeg godt kan li’. Det er sidstnævnte måde, jeg altid har leget med planterne på, så det bliver nok også udgangspunktet i år – det er så ikke sikkert, at successen bliver noget at skrive hjem om, men et eller andet sted synes jeg måske bare, at det er lidt sjovere. Det kan også bringe en del overraskelser og erfaring med sig – fx i form af læring om ‘nemhed’, højde, farve, udbytte, trivsel, høsttidspunkt, etc. Det må tiden vise 🙂IMG_6410

Renvaskede mælkekartoner med afklippede hjørner skulle være gode at forspire tomaterne i, da de med deres højde giver planterne gode muligheder for roddannelse. Jeg er dog startet med et lille minidrivhus til de små frø. Foreløbig har jeg taget frø af en rigtig god cherry-blomme tomat købt i Føtex, og en lille, sprød baby-blommetomat fra Netto. Jeg har læst mange steder, at man endelig skal huske at tørre frøene først – jeg har dog tit bare lagt frøene direkte i så-jorden og det har virket fint. Lige nu står de i spisestuens sydvendte vindueskarm. Når det bliver lidt lunere, vil jeg flytte dem op i drivhuset i løbet af dagen – jeg må jo prøve mig lidt frem. 🙂

Lav din egen krydderurte-salt

IMG_3920

Krydderurter smager allerbedst når de er helt friske. Der er mange muligheder for at bruge krydderurterne i madlavningen – både i salater, som snacks, som topping på det hjemmebagte brød (her er rosmarin fantastisk), til pesto og som klassisk smagsfarvning i den enkelte ret. I år har jeg forsøgt mig med at lave krydderurtesalt – og det med stor succes! 🙂

IMG_3897

Det er meget, meget enkelt – man plukker en håndfuld af den ønskede krydderurt og lægger det i en blender. Så tilsætter man en passende mængde salt (jeg har både prøvet med Maldon’s flagesalt og almindelig, groft salt – og det almindelige salt gav faktisk det bedste resultat) og trykker på knappen. Når salt og krydderurter er blendet godt sammen, fyldes blandingen i et glas med tætsluttende låg. Laver du flere forskellige slags, kan du sætte et fint lille mærkat på glasset, så du kan kende forskel på dem. Du kan selvfølgelig også dufte dig frem 🙂

IMG_3966

Jeg troede egentlig, at krydderurterne skulle ligge og tørre først – men jo længere de tørrer, jo mere smag mister de. Jeg har foreløbigt lavet tre forskellige slags – timiansalt, basilikumsalt og løvstikkesalt. Lækkert, lækkert. 🙂 Den med løvstikke er nok min favorit.

Du kan købe friske krydderurter i de fleste dagligvarebutikker – eller du kan købe dem som frø og selv så dem. Der er et stort udvalg af frøbutikker på nettet. Plantefrø.dk er én af dem, og de har rigtig mange krydderurtefrø – du kan se deres store udvalg her.

Tid til at samle frø!

IMG_3929

Så er det ved at være tid til at samle frø – lige nu samler jeg fra akelejer og valmuer. Frøstandene er ved at være klar – de er blevet brune, tørre og har åbnet sig, og så gælder det om at få frøene samlet ind, før de springer ud af frøkapslerne af sig selv :-).

Saml dem i et kaffefilter eller en lille skål og sørg for, at de tørrer godt, inden du lukker dem ned i en lille kuvert til senere brug. Frøene har godt af en kold vinter, så hvis du gemmer dem inden døre, skal det være på et køligt sted.

Hvis du gerne vil have flere af disse søde blomster i haven, er det også nu, du kan sprede frøene ud dér, hvor du gerne vil have de nye planter til at vokse.

Sibirisk valmue
Sibirisk valmue
...og her er valmuens frø klar til at blive samlet ind
…og her er valmuens frø klar til at blive samlet ind

At samle frø er sjovt, og der kan gå en hel sport i at samle fra forskellige blomster/planter. Der er også stor tilfredsstillelse i at kunne følge det lille frøs forvandling fra frø til plante til nye frø.

De fleste haveelskere køber nogle forskellige frøposer i foråret – det gør jeg også. Jeg kan godt li’ at studere frøkataloger i de tidlige forårsmåneder, hvor det begynder at krible i de grønne fingre og planerne for den kommende havesæson bliver lagt. Jeg synes dog, det er rigtig sjovt, når blomsterne i min have har en historie med sig – og det har de i særlig grad, når de kommer fra små frø, jeg enten har høstet i min egen have eller fra venners eller familiers haver. Det er også en nem og billig måde at få nye blomster på, og det gør jo heller ikke spor :-).

IMG_5491

Jeg er meget inspireret af Claus Dalbys haveskriverier og ved, at han  venter med at så sine frø til sommerblomster til marts måned, da planterne ellers risikerer at blive for lange og ranglede, inden de er klar til at blive plantet ud. Den erfaring har jeg også gjort mig, da jeg netop ofte bliver for ivrig efter at komme i gang efter en mørk vinter. Jeg smider derfor også altid nogle frø særligt fra akelejer, velduftende aftenpragtstjerner og stokroser i efteråret, lige når frøene er klar. Så ligger de bare og venter på at forårssolen kalder på dem. Tålmodighed er en dyd – i haven er der heldigvis rigtig meget, der er værd at vente på 🙂