Kategoriarkiv: haven

Hakkejern og havehandsker

Jeg er lidt øm i kroppen – i særdeleshed i fingermuskulaturen på højre hånd, og lænden gør også lidt opmærksom på sig selv. Men jeg er også glad i kroppen – den er nemlig blevet brugt godt i dag! Det er lørdag og jeg har været ude i haven hele dagen. Jeg startede med en mental rekognoscerings-runde for at finde ud af, hvad jeg skulle give mig i kast med. Den blev efterfulgt af en fysisk tur rundt i haven for at blive bekræftet i min plan for dagen – og for lige at bese det hele lidt. Det er virkelig herligt at mærke, at NU er det for alvor ved at blive forår! Der er allerede kommet farve på derude, med alle de søde små tête-a-tête, der lyser op med deres nikkende, gule hoveder og de fine blå forglem-mig-ej og perlehyacinter, der om et øjeblik skaber blå farveklatter i haven.

Vintergækkerne har takket af for i år – jeg vil prøve at dele nogle af de afblomstrede planter, så jeg får endnu flere næste år. Det er på min to-do-liste, men det var ikke noget af det, jeg nåede i dag. Til gengæld fik jeg luget godt i rosenbedet! Bedet fik faktisk en tur allerede i februar, hvor vejret var ualmindeligt mildt og jorden blød og medgørlig. Det var derfor ikke den helt store lugning, der skulle til her, men alligevel var der en del skvalderkål, der var begyndt at titte frem. Jeg er egentlig ikke særlig vild med at luge – det er ikke det, der begejstrer mig ved havelivet – men der er alligevel noget mærkeligt tilfredsstillende ved at få godt fat i skvalderkålens rødder, og kunne trække et langt netværk af rødder lige så let op af jorden. Så fik man da gjort kål på det!! Surbundsbedet fik samme tur, og det blev faktisk til en hel del spandfulde haveaffald, der kom op i komposten. Og så kom turen til staudebedet – mit ‘eksperimenterende bed’, som jeg ind imellem kalder det pga min tendens til at flytte rundt på planterne her for lige at se, om de måske står bedre, hvis nu hostaerne arrangeres anderledes, løvefoden ikke får lov at fylde helt så meget, lupinerne fra Farfars skov mon efterhånden breder sig lidt mere og astilberne lige kan arrangeres, så der bliver plads til en rose også…. Lugning i staudebedet skal dog ske lidt nænsomt på denne tid af året, da det også er her, jeg har sat de fleste af havens tulipan- og alliumløg. Og de skal jo helst ikke i nærkontakt med et hakkejern, så det er ned på knæ og finplukke ukrudtet – deraf den ømme fingermuskulatur!

Foran vores trampolin har vi et bælte med asters. Sidste år satte vi også to hibiscusbuske og en duftende snebolle i bedet. Dem genopdagede jeg i dag, da jeg fik fjernet alle de visne stængler fra de mange asters! Jeg havde næsten glemt, at vi havde sat de nye buske der, da de var helt dækket til af visne stauder og påtrængende vilde brombær (ja, dem der stikker!), så jeg jublede lidt for mig selv, da de dukkede op midt i den visne astersjungle. Nu har de fået luft og lys og jeg glæder mig til at se, hvad de byder på i år!

En tiltrængt pause blev holdt i drivhuset med en dampende varm kop grøn forårste! Skønt!

Inden døre har jeg fået sået artiskokker, auberginer, to slags tomater og en peber. Jeg er noget senere på vej med frøspiringen i år, end jeg plejer. Forhåbentlig får det ikke den store betydning – nogle år har jeg måttet konstatere, at jeg nok var lidt for ivrig med at komme i gang, men tiden vil vise, hvordan spiringen vil gå. Badeværelsets vindueskarm prydes nu af en lang bakke med gennemsigtigt plasticlåg og en masse små frø, der forhåbentlig viser sig som små grønne skud om 7-15 dage. Badeværelset plejer at være et godt sted til spiringen, da der er lyst og varmt. Når planterne så er begyndt at spire, flytter jeg dem ned i stuen og i nogle tilfælde i udestuen, hvor temperaturskiftene i nogen grad kan afspejle de udendørs temperaturskift – bare uden frost!  

En dejlig dag – og en skøn fornemmelse at vide, at jeg er godt med derude. De melder om en varm april, så lige om lidt går det hele lynhurtigt! Glæder mig især til at se alle mine nye tulipaner og allium i blomst!

God weekend!

/Mette 🙂

Grundlovsdag i Geografisk Have

Tirsdag den 5. juni var jeg for første gang til plantemarked i Geografisk Have i Kolding. Det er dog helt sikkert ikke sidste gang – det er en årlig tradition, hvor massevis af både private og professionelle stiller boder op med alverdens forskellige og sjældne planter og andet tilbehør til haven. Hundredevis af besøgende stod i kø for at være med, da haven åbnede kl. 10, og jeg var iblandt dem sammen med min datter og en god veninde, der også elsker at nørde med blomster, krydderurter og sjove planter til have og drivhus.

Vejret var strålende, vi havde en madkurv med og vi fandt hurtigt ud af, at de ‘professionelle’ gæster – altså dem, der havde prøvet det før – alle havde deres egen lille trækvogn med til de mange planter, de formentlig ville få med hjem. Det havde vi ikke, men vi havde fundet en parkeringsplads ikke så langt fra haven, så vi kunne gå lidt frem og tilbage efter behov. Det første, vi gik efter, var krydderurter. Min veninde får i år et 3×1 meters højbed til krydderurter, og selv om hun har mange allerede, er det altid spændende at finde noget nyt. Der var rig mulighed for at finde, hvad vi søgte efter – og vi fik da også indkøbt 13 krydderurter, bl.a. appelsintimian, bredbladet timian, ‘karry’, honningmelonsalvie, isop, oregano og rosmarin.

Der var sat informationsskilte ved alle de forskellige krydderurter. Det bliver spændende at prøve denne ‘karry’ i en simreret til efteråret.

Sælgeren ville gerne opbevare krydderurterne for os bag disken og i skyggen – herligt! Nu skulle vi bare huske at få dem med hjem igen, når den tid kom!

Jeg er på jagt efter nogle ganske særlige valmuer til haven – hvide eller i rosa nuancer, men de er ikke så nemme at finde. Jeg har i flere år forsøgt at så pæonvalmuer i haven fra frø. Det skulle efter sigende være meget nemt, men det er aldrig lykkedes. Valmuer trives bedst i veldrænet jord, så måske er jeg udfordret af den meget lerede jord, jeg har…

Valmue ‘Patty’s Plum’. Billedet er fra Paris, hvor jeg fandt eksemplaret på gåturen ‘Blomster i højden’ langs den gamle jernbane.

Næste skridt er derfor at købe færdige planter og sætte dem i haven. Særligt drømmer jeg om at kunne få staudevalmuen ‘Patty’s Plum’, fjervalmuen ‘Lilac Pompom’, opiumvalmuen ‘Claus’ og pæonvalmuen ‘Black Peony’ i haven.  

Jeg spottede en fin lille hvid valmueplante og den kom med mig hjem. At det så sidenhen viste sig at være en tilfældighed, at de blomster, jeg kunne se på planten, var hvide, var ugens overraskelse. Efter at være blevet plantet i jorden i min egen have, kom de næste blomster hurtigt – men de var rød-orange!!! Det var ikke meningen, og valmuen er nu kommet ud til min veninde at stå. 🙂

Ud over de mange stadeholdere var der også både tombola og planteauktion. Vi skulle selvfølgelig prøve begge dele. Og sandelig om vi ikke alle tre var heldige at vinde på et lod i tombolaen. Det blev til en flot spireabusk, en yndig lime-gul stolt kavaler og en sukkulent-agtig vækst, som ingen rigtig kunne fortælle os, hvad var. Det vil vise sig :-).

Duftsnebolle og roser kom i kurven efter budrunde på auktionen.

Efter en sandwich på tæppet i skyggen skulle vi med til planteauktion! Det er sjovt at være med til – og at følge det spil, der kører, når to budgivere bliver ved at byde hinanden op for at blive den heldige ejer af en ganske særlig og ønsket plante! Jeg vandt budrunden på en duftsnebolle (Virbunum Carlesii), to roser (Home and Garden og Artemis) og jeg var også så heldig at få et eksemplar af buketrosen Heidi Klum med hjem. Hovedattraktionen for mange var en flot koreakornel, med de smukkeste hvidrosa blomster. Sådan en kunne også være et ønske til haven engang 🙂 Tre kødædende planter og en kaktus kom også med hjem til min datters værelse, så bilen var fyldt godt op med spændende sager, da vi ved 16-tiden kørte hjemad igen efter en skøn dag i Geografisk Have. 

Og vi huskede vores krydderurter! 🙂

Related Images:

Jord under neglene igen!

Det har ladet vente på sig i år – foråret! Vejret har været koldt og blæsende, og jorden har været frossen og ikke spor indbydende til havesyslerier. Marts måned plejer at være ensbetydende med bakker fyldt med stiklinge og små kimplanter til den kommende havesæson overalt i huset. Min havedagbog plejer at blive fyldt godt ud med små optegnelser over, hvornår vintergækkerne tittede frem, hvornår havestuen fik sin forårsrengøring og hvornår de forskellige frø blev sået. Men i år har det været anderledes. Meget hænger sammen med, at jeg har været fuldt beskæftiget med at færdiggøre mit 6. album, Home Made, sammen med mit band, TheClowns. Men en stor del hænger også sammen med vejret og de udeblivende små fornemmelser for forår, som sædvanligvis præger marts måned.

Men nu kommer det snigende. Jeg kan mærke forventningens prikken både i fingre og mave, og der skal ikke mange solstråler til, før den velkendte gejst er tilbage og haveplanerne begynder at snurre i hovedet igen.

Et smut i havecenteret i påsken gav ekstra gødning til haveplanerne og lysten til at pynte op med små løgplanter i fine glas og forårsblomster i krukker. Og det lykkedes mig faktisk at tage derfra uden noget i hænderne, men til gengæld med en masse nye ideer i hovedet! Lidt ‘nyt’ blev det dog også til efter en tur på et lokalt loppemarked. Her fandt jeg en rustik lerkande, som passer rigtig godt til en fin krukke med hanke, som jeg fandt sidste år. Pga dens form egner krukken sig bedst til etårige planter, der ikke danner et stort og bredt rodnet. Jeg har derfor skiftet sukkulenten fra Mallorca, som blev plantet i krukken sidste år, men som er vokset eksplosivt, ud med basilikum, der alligevel skal skiftes ud efter sæsonen. Kanden er nok mest til pynt, når den ikke skal bruges til buketter.

Jeg har sået frø af tomat, basilikum, koriander, persille, rucola, aubergine og artiskok. Og jeg forsøger mig med frø fra lupiner fra ‘Farfars skov’ – også selv om de er nogle år gamle og dermed formentlig ikke voldsomt spiredygtige. Vi får se….det kunne være sjovt, hvis det lykkedes, da de har deres egen lille historie med.

Tomater og auberginer har vokset sig så store, at jeg nu har delt dem og sat dem over i hver deres lille tørvpotte – så lidt jord under neglene har jeg da fået. 🙂 Jeg har også kigget lidt til mine overvintrende pelargonier, nippet visne blade af og sat små stiklinge i glas. I går var det både fridag og godt vejr, så jeg tog en tur rundt i haven for at bese det hele. Det er sjovt at bemærke, hvor langt tilbage det hele er i forhold til sidste år. Både ude og inde i drivhuset.

Vintergækker og erantis blomstrer stadig – de plejer at have takket af, når vi når april. Krukker, der i efteråret blev sat om bag huset med små forårsløg i, er så småt ved at vise tegn på liv og skal renses for senegræs og andet ukrudt, så perlehyacinterne kan få lov at shine. Og inde i drivhuset stod ferskentræet i fuldt flor  sidste år ved denne tid. Lige nu er der blot ansats til knopper. Nu lover vejrguderne mildere vejr og tocifrede temperaturer. Det vil sikkert sætte godt gang i alt det grønne, der ligger og venter på at titte frem og springe ud. Jeg er klar til at tage imod! 🙂

Related Images:

Efterår

I søndags var det fantastisk vejr! Det er langt fra en selvfølge på denne årstid – men det er måske også noget af det charmerende ved efteråret. De dage, hvor solen skinner fra en blå himmel, føler jeg mig ekstra heldig og fristet til en lang gåtur med mand, børn og hund – eller til at sætte mig ud i solen med en kop te og nyde de varmende stråler. Alle de andre dage, hvor alt er mere gråt og ruskende, kan jeg faktisk godt få et lille  forventningens sug i maven over den forestående årstid og de aktiviteter, den bringer med sig. Både ude og inde.

Svampeturen er selvskrevet i september og oktober. Det ‘kick’, det giver, når man finder en flot og ægte Karl Johan, er herlig! Ofte er vi ikke så heldige, men andre rørsvampe kan også udgøre en lækkerbidsken, og vi har ikke altid lov til at være voldsomt kræsne eller krævende. Krukkerne skal køres inden døre. (Og hvert år kommer overvejelserne om, hvorvidt vi vil fortsætte med de mange krukker – de er umådeligt tunge at flytte rundt på!!) Staudebedet skal klippes ned og nye forårsløg skal i jorden. Æbler skal samles sammen og bruges til tærter og gele, og en lille plasticpose tages med på traveturen for at samle brombær til marmelade. Uldsweatrene skal findes frem igen, og stearinlysene skal tændes. Enkelte krukker skal plantes om med husløg og lyng, og der skal indkøbes et stort og fint græskar, som i efterårsferien skal skæres ud til et (u)hyggeligt ansigt med lys i. Hækken skal nok også klippes en gang mere og græsplænen holdes forholdsvist kort (hvilket kan være svært med de mange regnvejrsdage!). Sankt Hansurt skal nydes i buketter – gerne sammen med de sidste dahlia. Tomat- og agurkeplanter skal ud af drivhuset, og middelhavsplanterne som oliven og nerie flyttes til et køligt, men frostfrit overvintringssted.  

Drivhuset skal rengøres og klargøres til vinteren og havehyndernes betræk skal vaskes. Terrassen skal have en tur med ukrudtsbrænderen og fejekosten, og lanternerne skal rengøres og tages i brug igen med fyldte olieglas eller nye langtidsbrændende bloklys.

Nætterne er ikke længere lange og lyse, så de mange aktiviteter skal helst foregå før spisetid om aftenen. Så er det til gengæld også årstiden for de mange indendørs aftenaktiviteter, som ikke får så meget tid og opmærksomhed i løbet af foråret og sommeren. Tid til at spille musik og lave nye numre, tid til at se aftenfilm med børnene eller spille skak, 500, Meier eller Partners. Tid til god mad og veltempereret rødvin efter en dejlig lang sommer med god mad og kølig hvidvin. Tid til at sidde lunt og godt inde og høre efteråret ruske udenfor. 

Forventningens sug er oftest kortvarigt. Det bliver hurtigt hverdag igen. Men efteråret er nu også en dejlig årstid 🙂

Dahlia – et farveorgie i sensommerhaven

Et kig til Dahliahaven igennem ‘vinduet’ i bøgehækken

I går var jeg så heldig at være en tur i Sofiero Slotspark. Noget af det, jeg glædede mig mest til på turen var at se dahliahaven. Sidst jeg besøgte parken var en maj måned, hvor dahliaerne stadig var grønne og i voksestadiet, så jeg var selvfølgelig super spændt på at se, hvordan de ville tage sig ud, når de var i blomst. Det er jo lige årstiden for disse fantastiske blomster, som både i farve og form er noget helt for sig selv – og jeg blev heldigvis lige så begejstret, som jeg havde håbet på!  Blodrøde, lilla, pink, orange, gule, hvide – de var der allesammen og i former som pom pomer, stjerner og mere klassiske blomster med støvdragere og kronblade.

Jeg er selv tilbageholdende med de skrappe farver i haven, da jeg godt kan lide den mere romantiske havestil med hvide, rosa og blå farver. Men jeg har fundet ud af, at man sagtens kan skabe et smukt, afstemt og mere farve-afdæmpet dahliabed, hvis det er det, man ønsker. De findes jo i alverdens nuancer!
Samtidig må jeg indrømme, at jeg bliver lidt draget af det festfyrværkeri, som de farvefyldte dahlia byder på, når haven ellers begynder at se lidt ‘brugt’ ud efter en lang sommer. De klare og lidt brændte farver passer på en eller anden måde også godt hen imod slutningen af sommeren, hvor haven er varmet godt op – og om nogle måneder følger træerne jo trop med deres farveskift i løvet.

Jeg har de seneste år forsøgt mig i det små med dahlia og har også fået fine blomster i hvide og rosa/pink/lilla nuancer. De er fantastiske i buketter, og jo flere blomster, man plukker, jo flere kommer der! Dyrkningen har dog ikke været helt problemfri, da sneglene er vældig glade for de spæde dahliaskud!! Faktisk har jeg i år valgt udelukkende at have mine dahlia i krukker, som først blev sat ud, da planterne havde fået en vis størrelse. Resultatet har været, at sneglene ikke har spist dem – til gengæld har de ikke vokset sig lige så store, som hvis de havde stået i jorden. Til gengæld er de nemme at flytte ind, når frosten banker på. Jeg flytter bare krukkerne inden døre – min erfaring er, at knoldene godt kan overleve, hvis bare krukkerne står frostfrit. De behøver ikke at blive gravet op.

Min tur rundt i Dahliahaven gav fornyet inspiration til næste år! 🙂

God søndag! 🙂

/Mette

Eksotiske planter – og snedige snerler

Der har været stille på bloggen her hen over sommeren. Jeg har været så heldig at holde lang ferie – og jeg har været langt væk! En fantastisk rundrejse i Mexico, som bød på både vild jungle og tæmmede prydhaver med de smukkeste eksotiske blomster i skrappe farver, der gør sig rigtig godt i 35 graders varme og brændende sol. Bananpalmer i blomst stod overalt – både som prydplanter, i grøftekanter og som afgrøder. Store agaver skåret til fra bunden, så de nærmest lignede ananas i formen – formentlig til brug i produktionen af tequila. Blomstrende mimoser med deres lysende, orange blomster og store frøbælge. I Palenque trak vi i skygge under et avocadotræ fyldt med frugter. Limefrugter kostede stort set ingenting – vi så ikke deciderede plantager, men der må være en stor produktion af lime, som flittigt bruges til fx guacamole og som pynt og smagsgiver i en kold Sol eller Corona!

Vi besøgte mange pyramider fra mayaernes tid – og kun en lille del af dem er gravet fri af junglen! Man kan undre sig over, hvordan så kæmpemæssige bygninger kan forgå og forsvinde i løbet af så forholdsvist kort tid – og så alligevel ikke. Junglen opsluger alt, hvis den ikke tæmmes. Vi så ofte folk i gang med deres le for at holde huse og landsbyarealer fri for hurtigtvoksende slyngplanter.

Herhjemme igen blev jeg i min egen lille ‘jungle’ bekræftet i mine tanker om, hvordan naturen tager over, hvis den ikke tæmmes. Græsset var fint slået og drivhuset passet og vandet af flinke venner og naboer. Bedene rundt om i haven havde til gengæld haft en lille måneds fri leg! Snerlerne i særdeleshed havde set deres snit til at slå sig løs. Selv om jeg godt ved, at de skal holdes nede, var jeg målløs over at se, hvordan de havde viklet sig om træer, hække, roser, azalaer, rhododendron, blåbærbuske, hortensia og stokroser. I dag har jeg tilbragt 5 timer med havehandskerne på med det primære formål at få has på en del af snerlerne, så de øvrige planter kan ‘trække vejret’ igen. Undervejs fløj mine tanker ofte tilbage til Mexicos jungle. Naturen er fascinerende – særligt, når den er vild. I min have må vildskaben gerne tæmmes lidt. Ikke så alt er perfekt og uden ukrudt. Det kommer alligevel aldrig til at ske, og charmen ved en have ligger ofte i mixet af det vilde og det tæmmede. I haven skal man både yde og nyde. Så…Hængekøjen – og et stort, koldt glas hyldeblomstsaft – kalder… 🙂

 

Syren – en favorit i haven

Lige før blomsterne springer ud!

Jeg har en svaghed for syrener. Da vi for første gang flyttede i eget hus for ca. 15 år siden, var mit eneste ‘krav’ til haven, at der skulle være hvide syrener – og det var der heldigvis! 

Jeg elsker duften – den er helt uimodståelig og giver gode associationer og en ‘feel-good’ fornemmelse i hele kroppen. Er det mon universelt og blot en fantastisk egenskab, som syrenen er udstyret med? Eller hænger det måske sammen med, at min mormor og morfar havde en syrenhæk langs huset, som duftede så dejligt og giver gode minder om hyggelige søndagsbesøg hos dem? Jeg ved det ikke, men jeg ved dog, at syrenerne gør noget ganske særligt ved mig.

Haven til vores første hus var en rigtig ‘mormor-have’. Ud over syrenerne var der krogede æbletræer, bonderoser og hindbærbuske. En virkelig hyggelig (lerjord i kuperet terræn!!) have, hvor der også var plads til både legehus, kaninbur og trampolin.

Da vi nogle år senere flyttede i et lidt større hus, kom vi til en flot og velanlagt have i tre niveauer. Der havde været en havearkitekt på, som havde gjort sig gode tanker om opbygning og udnyttelse af havens rum, og de muligheder, der ligger i en have, der har flere meters højdeforskel fra for- til baghave. Der manglede dog noget helt essentielt: syrener! Jeg fik derfor i indflyttergave en hvid syren, som straks blev sat lige ude ved terrassen, så vi både kunne nyde synet og duften, når blomsterne ville springe ud i maj.

Ludwig Spaeth

Sidenhen har jeg tilføjet to andre slags – den klassiske lilla Ludwig Spaeth, som nu pryder på midterste niveau og forsøger at stjæle lidt opmærksomhed fra trampolinen samtidig med, at den dækker for vores store, grønne ormekompost.

Beauty of Moscow

Den anden har jeg skaffet mig efter et tip fra en god veninde. Den hedder ‘Beauty of Moscow’ og dufter helt vidunderligt! Den har hvide til let-rosa blomster og skal både ses og duftes! Buskene er endnu forholdsvist unge, så jeg nænner sjældent at plukke ind til store buketter, men en enkelt eller to blomster gør det også rigtig godt i en buket blandede maj-blomster. For at undgå, at de falder sammen efter kort tid, flosser jeg stilken med hammer og saks, så vandet får mulighed for at trænge ind mange steder, frem for kun via et enkelt snit. (Lidt bagepulver eller kartoffelmel i vandet  får blomsterne til at stå ranke og flotte.)

Foran indgangen til vores drivhus står en lille dværgsyren, som byder velkommen til drivhuset med den skønneste duft!

Heldigvis er der også masser af vilde syrenhække i naturen – og en gåtur i maj er en oplevelse for alle sanser. Særligt når man kommer forbi syrenerne! 🙂

Nu har vi juni, og syrenerne er allerede ved at takke af for i år. Det er en kort fornøjelse, men hold op, hvor jeg nyder det, mens blomstringen står på!