Kategoriarkiv: Inspiration og ideer

Grundlovsdag i Geografisk Have

Tirsdag den 5. juni var jeg for første gang til plantemarked i Geografisk Have i Kolding. Det er dog helt sikkert ikke sidste gang – det er en årlig tradition, hvor massevis af både private og professionelle stiller boder op med alverdens forskellige og sjældne planter og andet tilbehør til haven. Hundredevis af besøgende stod i kø for at være med, da haven åbnede kl. 10, og jeg var iblandt dem sammen med min datter og en god veninde, der også elsker at nørde med blomster, krydderurter og sjove planter til have og drivhus.

Vejret var strålende, vi havde en madkurv med og vi fandt hurtigt ud af, at de ‘professionelle’ gæster – altså dem, der havde prøvet det før – alle havde deres egen lille trækvogn med til de mange planter, de formentlig ville få med hjem. Det havde vi ikke, men vi havde fundet en parkeringsplads ikke så langt fra haven, så vi kunne gå lidt frem og tilbage efter behov. Det første, vi gik efter, var krydderurter. Min veninde får i år et 3×1 meters højbed til krydderurter, og selv om hun har mange allerede, er det altid spændende at finde noget nyt. Der var rig mulighed for at finde, hvad vi søgte efter – og vi fik da også indkøbt 13 krydderurter, bl.a. appelsintimian, bredbladet timian, ‘karry’, honningmelonsalvie, isop, oregano og rosmarin.

Der var sat informationsskilte ved alle de forskellige krydderurter. Det bliver spændende at prøve denne ‘karry’ i en simreret til efteråret.

Sælgeren ville gerne opbevare krydderurterne for os bag disken og i skyggen – herligt! Nu skulle vi bare huske at få dem med hjem igen, når den tid kom!

Jeg er på jagt efter nogle ganske særlige valmuer til haven – hvide eller i rosa nuancer, men de er ikke så nemme at finde. Jeg har i flere år forsøgt at så pæonvalmuer i haven fra frø. Det skulle efter sigende være meget nemt, men det er aldrig lykkedes. Valmuer trives bedst i veldrænet jord, så måske er jeg udfordret af den meget lerede jord, jeg har…

Valmue ‘Patty’s Plum’. Billedet er fra Paris, hvor jeg fandt eksemplaret på gåturen ‘Blomster i højden’ langs den gamle jernbane.

Næste skridt er derfor at købe færdige planter og sætte dem i haven. Særligt drømmer jeg om at kunne få staudevalmuen ‘Patty’s Plum’, fjervalmuen ‘Lilac Pompom’, opiumvalmuen ‘Claus’ og pæonvalmuen ‘Black Peony’ i haven.  

Jeg spottede en fin lille hvid valmueplante og den kom med mig hjem. At det så sidenhen viste sig at være en tilfældighed, at de blomster, jeg kunne se på planten, var hvide, var ugens overraskelse. Efter at være blevet plantet i jorden i min egen have, kom de næste blomster hurtigt – men de var rød-orange!!! Det var ikke meningen, og valmuen er nu kommet ud til min veninde at stå. 🙂

Ud over de mange stadeholdere var der også både tombola og planteauktion. Vi skulle selvfølgelig prøve begge dele. Og sandelig om vi ikke alle tre var heldige at vinde på et lod i tombolaen. Det blev til en flot spireabusk, en yndig lime-gul stolt kavaler og en sukkulent-agtig vækst, som ingen rigtig kunne fortælle os, hvad var. Det vil vise sig :-).

Duftsnebolle og roser kom i kurven efter budrunde på auktionen.

Efter en sandwich på tæppet i skyggen skulle vi med til planteauktion! Det er sjovt at være med til – og at følge det spil, der kører, når to budgivere bliver ved at byde hinanden op for at blive den heldige ejer af en ganske særlig og ønsket plante! Jeg vandt budrunden på en duftsnebolle (Virbunum Carlesii), to roser (Home and Garden og Artemis) og jeg var også så heldig at få et eksemplar af buketrosen Heidi Klum med hjem. Hovedattraktionen for mange var en flot koreakornel, med de smukkeste hvidrosa blomster. Sådan en kunne også være et ønske til haven engang 🙂 Tre kødædende planter og en kaktus kom også med hjem til min datters værelse, så bilen var fyldt godt op med spændende sager, da vi ved 16-tiden kørte hjemad igen efter en skøn dag i Geografisk Have. 

Og vi huskede vores krydderurter! 🙂

Related Images:

Jord under neglene igen!

Det har ladet vente på sig i år – foråret! Vejret har været koldt og blæsende, og jorden har været frossen og ikke spor indbydende til havesyslerier. Marts måned plejer at være ensbetydende med bakker fyldt med stiklinge og små kimplanter til den kommende havesæson overalt i huset. Min havedagbog plejer at blive fyldt godt ud med små optegnelser over, hvornår vintergækkerne tittede frem, hvornår havestuen fik sin forårsrengøring og hvornår de forskellige frø blev sået. Men i år har det været anderledes. Meget hænger sammen med, at jeg har været fuldt beskæftiget med at færdiggøre mit 6. album, Home Made, sammen med mit band, TheClowns. Men en stor del hænger også sammen med vejret og de udeblivende små fornemmelser for forår, som sædvanligvis præger marts måned.

Men nu kommer det snigende. Jeg kan mærke forventningens prikken både i fingre og mave, og der skal ikke mange solstråler til, før den velkendte gejst er tilbage og haveplanerne begynder at snurre i hovedet igen.

Et smut i havecenteret i påsken gav ekstra gødning til haveplanerne og lysten til at pynte op med små løgplanter i fine glas og forårsblomster i krukker. Og det lykkedes mig faktisk at tage derfra uden noget i hænderne, men til gengæld med en masse nye ideer i hovedet! Lidt ‘nyt’ blev det dog også til efter en tur på et lokalt loppemarked. Her fandt jeg en rustik lerkande, som passer rigtig godt til en fin krukke med hanke, som jeg fandt sidste år. Pga dens form egner krukken sig bedst til etårige planter, der ikke danner et stort og bredt rodnet. Jeg har derfor skiftet sukkulenten fra Mallorca, som blev plantet i krukken sidste år, men som er vokset eksplosivt, ud med basilikum, der alligevel skal skiftes ud efter sæsonen. Kanden er nok mest til pynt, når den ikke skal bruges til buketter.

Jeg har sået frø af tomat, basilikum, koriander, persille, rucola, aubergine og artiskok. Og jeg forsøger mig med frø fra lupiner fra ‘Farfars skov’ – også selv om de er nogle år gamle og dermed formentlig ikke voldsomt spiredygtige. Vi får se….det kunne være sjovt, hvis det lykkedes, da de har deres egen lille historie med.

Tomater og auberginer har vokset sig så store, at jeg nu har delt dem og sat dem over i hver deres lille tørvpotte – så lidt jord under neglene har jeg da fået. 🙂 Jeg har også kigget lidt til mine overvintrende pelargonier, nippet visne blade af og sat små stiklinge i glas. I går var det både fridag og godt vejr, så jeg tog en tur rundt i haven for at bese det hele. Det er sjovt at bemærke, hvor langt tilbage det hele er i forhold til sidste år. Både ude og inde i drivhuset.

Vintergækker og erantis blomstrer stadig – de plejer at have takket af, når vi når april. Krukker, der i efteråret blev sat om bag huset med små forårsløg i, er så småt ved at vise tegn på liv og skal renses for senegræs og andet ukrudt, så perlehyacinterne kan få lov at shine. Og inde i drivhuset stod ferskentræet i fuldt flor  sidste år ved denne tid. Lige nu er der blot ansats til knopper. Nu lover vejrguderne mildere vejr og tocifrede temperaturer. Det vil sikkert sætte godt gang i alt det grønne, der ligger og venter på at titte frem og springe ud. Jeg er klar til at tage imod! 🙂

Related Images:

Nytårsforsætter og nytte(løs)haver

Januar –  det er den tid på året, hvor mange af os får lyst til at starte på en frisk, trække en streg i sandet og sortere i det, vi vil mere af i det nye år og det, vi vil mindre af. Ofte handler det om at ville dyrke mere motion eller ændre lidt på mindre heldige vaner, med det udgangspunkt, at vi nok lige skal stramme os lidt an. Men det handler også om ønsker for det, der giver os glæde og energi, og som vi næsten ikke kan vente med at gøre mere af – eller komme i gang med igen, hvis vi midt i al jule-hurlumhejet har måttet nedprioritere netop de ting.

Dronningen sagde i sin nytårstale, at vi danskere skulle komme i gang med at gøre mere af det nytteløse, som giver os glæde – og det råd har jeg tænkt mig at følge i 2018. Faktisk synes jeg, at jeg allerede gør mange ting, bare fordi jeg har lyst og ikke kan lade være. Men da hverdagen ofte suser af sted med arbejde, praktiske gøremål, familieaftaler etc., bliver min tid til det ‘nytteløse’ prioriteret derefter. Groft sagt går efterår og den første del af vinteren med at lave musik, hvorimod min have får en stor del af min opmærksomhed i forårs- og sommermånederne. Januar,  februar og lidt af marts er ‘skifte-måneder’. Musikken  får konkurrence af den kriblende fornemmelse i fingrene og lysten til at tage hul på haveåret. Forspiring og tanker om, hvad der skal ske i haven i år rykker opad på den mentale hitliste.

Mine ønsker på musikfronten for 2018 er at kunne udgive endnu et album med mit band, TheClowns. Vi er i fuld gang med indspilning af 7-8 nye numre – det skal nok lykkes, og jeg glæder mig meget til at se og høre det endelige resultat!

Hvad der skal ske i min have og mit drivhus, har jeg endnu ikke helt besluttet mig for. Måske vil vi anlægge et aspargesbed. Måske vil vi lave en lidt størrekøkkenhave. Måske skal vi have høns. Måske vil vi prøve skoleagurker i år.

Måske vil jeg have flere Allium – og dyrke flere ingefær og rødløg… Når jeg tænker over det, er det vel egentlig altsammen ret nyttigt. Så helt nytteløst er det nok ikke, når jeg kaster min energi og glæde over haverelaterede sysler. Jeg tænker, at jeg nok skal få succes med at følge mit nytårsforsæt – og jeg glæder mig! 

Godt nytår!

/Mette

Related Images:

Efterår

I søndags var det fantastisk vejr! Det er langt fra en selvfølge på denne årstid – men det er måske også noget af det charmerende ved efteråret. De dage, hvor solen skinner fra en blå himmel, føler jeg mig ekstra heldig og fristet til en lang gåtur med mand, børn og hund – eller til at sætte mig ud i solen med en kop te og nyde de varmende stråler. Alle de andre dage, hvor alt er mere gråt og ruskende, kan jeg faktisk godt få et lille  forventningens sug i maven over den forestående årstid og de aktiviteter, den bringer med sig. Både ude og inde.

Svampeturen er selvskrevet i september og oktober. Det ‘kick’, det giver, når man finder en flot og ægte Karl Johan, er herlig! Ofte er vi ikke så heldige, men andre rørsvampe kan også udgøre en lækkerbidsken, og vi har ikke altid lov til at være voldsomt kræsne eller krævende. Krukkerne skal køres inden døre. (Og hvert år kommer overvejelserne om, hvorvidt vi vil fortsætte med de mange krukker – de er umådeligt tunge at flytte rundt på!!) Staudebedet skal klippes ned og nye forårsløg skal i jorden. Æbler skal samles sammen og bruges til tærter og gele, og en lille plasticpose tages med på traveturen for at samle brombær til marmelade. Uldsweatrene skal findes frem igen, og stearinlysene skal tændes. Enkelte krukker skal plantes om med husløg og lyng, og der skal indkøbes et stort og fint græskar, som i efterårsferien skal skæres ud til et (u)hyggeligt ansigt med lys i. Hækken skal nok også klippes en gang mere og græsplænen holdes forholdsvist kort (hvilket kan være svært med de mange regnvejrsdage!). Sankt Hansurt skal nydes i buketter – gerne sammen med de sidste dahlia. Tomat- og agurkeplanter skal ud af drivhuset, og middelhavsplanterne som oliven og nerie flyttes til et køligt, men frostfrit overvintringssted.  

Drivhuset skal rengøres og klargøres til vinteren og havehyndernes betræk skal vaskes. Terrassen skal have en tur med ukrudtsbrænderen og fejekosten, og lanternerne skal rengøres og tages i brug igen med fyldte olieglas eller nye langtidsbrændende bloklys.

Nætterne er ikke længere lange og lyse, så de mange aktiviteter skal helst foregå før spisetid om aftenen. Så er det til gengæld også årstiden for de mange indendørs aftenaktiviteter, som ikke får så meget tid og opmærksomhed i løbet af foråret og sommeren. Tid til at spille musik og lave nye numre, tid til at se aftenfilm med børnene eller spille skak, 500, Meier eller Partners. Tid til god mad og veltempereret rødvin efter en dejlig lang sommer med god mad og kølig hvidvin. Tid til at sidde lunt og godt inde og høre efteråret ruske udenfor. 

Forventningens sug er oftest kortvarigt. Det bliver hurtigt hverdag igen. Men efteråret er nu også en dejlig årstid 🙂

Dahlia – et farveorgie i sensommerhaven

Et kig til Dahliahaven igennem ‘vinduet’ i bøgehækken

I går var jeg så heldig at være en tur i Sofiero Slotspark. Noget af det, jeg glædede mig mest til på turen var at se dahliahaven. Sidst jeg besøgte parken var en maj måned, hvor dahliaerne stadig var grønne og i voksestadiet, så jeg var selvfølgelig super spændt på at se, hvordan de ville tage sig ud, når de var i blomst. Det er jo lige årstiden for disse fantastiske blomster, som både i farve og form er noget helt for sig selv – og jeg blev heldigvis lige så begejstret, som jeg havde håbet på!  Blodrøde, lilla, pink, orange, gule, hvide – de var der allesammen og i former som pom pomer, stjerner og mere klassiske blomster med støvdragere og kronblade.

Jeg er selv tilbageholdende med de skrappe farver i haven, da jeg godt kan lide den mere romantiske havestil med hvide, rosa og blå farver. Men jeg har fundet ud af, at man sagtens kan skabe et smukt, afstemt og mere farve-afdæmpet dahliabed, hvis det er det, man ønsker. De findes jo i alverdens nuancer!
Samtidig må jeg indrømme, at jeg bliver lidt draget af det festfyrværkeri, som de farvefyldte dahlia byder på, når haven ellers begynder at se lidt ‘brugt’ ud efter en lang sommer. De klare og lidt brændte farver passer på en eller anden måde også godt hen imod slutningen af sommeren, hvor haven er varmet godt op – og om nogle måneder følger træerne jo trop med deres farveskift i løvet.

Jeg har de seneste år forsøgt mig i det små med dahlia og har også fået fine blomster i hvide og rosa/pink/lilla nuancer. De er fantastiske i buketter, og jo flere blomster, man plukker, jo flere kommer der! Dyrkningen har dog ikke været helt problemfri, da sneglene er vældig glade for de spæde dahliaskud!! Faktisk har jeg i år valgt udelukkende at have mine dahlia i krukker, som først blev sat ud, da planterne havde fået en vis størrelse. Resultatet har været, at sneglene ikke har spist dem – til gengæld har de ikke vokset sig lige så store, som hvis de havde stået i jorden. Til gengæld er de nemme at flytte ind, når frosten banker på. Jeg flytter bare krukkerne inden døre – min erfaring er, at knoldene godt kan overleve, hvis bare krukkerne står frostfrit. De behøver ikke at blive gravet op.

Min tur rundt i Dahliahaven gav fornyet inspiration til næste år! 🙂

God søndag! 🙂

/Mette

Et nyt haveår venter…

I disse dage vrimler det med tilbageblik på det år, der netop er gået – hvad var hot, hvad var not, hvad husker vi bedst, hvad gjorde mest indtryk….  

Det er også på denne tid af året, at ideerne om det kommende haveår begynder at spire frem, og jeg gør nok den samme tilbagebliksøvelse, når jeg tænker på, hvordan og hvor jeg kunne tænke mig at lægge kræfterne i haven, når det om nogle måneder går løs.

2016 stod meget i drivhusets tegn hjemme hos os. Eller driverhuset, måske rettere. Fra marts til oktober blev stort set alle måltider indtaget i drivhuset – nok havde vi vidst, at vi ville bruge drivhuset flittigt, men at det skulle få en så central plads ved måltiderne, havde vi vist ikke troet. Størrelsen på vores drivhus (ca. 21 kvm) er super god, og gør, at der er luft og plads til både planter og spisearrangement. For ja, planter var der selvfølgelig også masser af. Årets ‘vinder’ i drivhuset bliver auberginen. Det var helt nyt for os at prøve kræfter med aubergineplanten, men vi fik høstet nogle flotte eksemplarer – store, skinnende, dyblilla og virkelig lækre, når først de havde fået en kærlig behandling på panden med olie, salt og peber!

Af krydderurterne blev vinderen salvie. En enkelt plante købt i foråret blev delt og voksede sig stor og gavmild inden døre i drivhuset, og udenfor havde vi både i potter og som ‘bunddække’ i støttemuren omkring drivhuset. Sprøde salvieblade let stegt i olie og drysset med salt udgør en fantastisk sommer snack!

Årets fejltagelse var uden tvivl den kinesiske slangeagurk, som faktisk lykkedes rigtig fint, men som ikke formåede at leve op til vores forventninger om lækre, sprøde, hjemmedyrkede agurker. Så har vi prøvet det! Om der kommer agurker i drivhuset igen i år er stadig uvist…

Forventningerne til det kommende år i drivhuset er store. Som storforbrugere af rosmarin vil vi forsøge at holde nallerne fra én af de planter, vi sætter i drivhuset. Måske den så kan vokse sig stor og fyldig uden hele tiden at skulle kæmpe for at holde sig kørende, fordi vi ribber den for blade.

Hvad angår tomater så havde vi mange – og mange forskellige – sidste år. Nogen ubetinget succes var det dog ikke, da de var meget længe om at modne, og sorterne var ikke alle lige gode. I år vil vi nøje udvælge de få, der skal pryde drivhuset og forhåbentlig kaste masser af lækre, solmodne tomater af sig. Det vil formentlig blive blomme- eller cherrytomater.

Vindruer og fersken har haft et år at finde sig til rette i – det bliver spændende at se, hvordan og hvor hurtigt de udvikler sig. Og så er der passionen. Den står stadig fin og grøn deroppe – hvis ikke vi får mere frost end det, vi har set indtil nu, er der håb for, at den klarer sig. Ellers må vi starte forfra. Også kiwien vil vi følge i spænding!

Udenfor i haven blev årets vinder artiskokken! Stor og flot som plante og blomst, imponerende og delikat som spise. Flere af dem i år! En skarp konkurrent var dog nok Discovery æblet, som virkelig var en lækkerbisken i 2016.
Og så fik vi for første gang smagt blommerne på det ‘Italiensk Sveske’ træ, jeg fik i fødselsdagsgave for 4 år siden. Det lovede godt for kommende år!

Skal jeg kåre en vinder blandt blomsterne, bliver det straks lidt sværere. Jeg er vild med roser og syrener – alligevel falder tankerne på Allium, når jeg tænker tilbage på 2016. Måske fordi jeg længe har ønsket mig Allium i haven, og sidste år var første år, jeg rent faktisk havde dem. De er så fine og statelige, og stadig lidt sjove og frække, og så har de en skøn farve, der passer godt ind i staudebedets creme, hvide og blå nuancer.

Jeg havde store forventninger til mine dahlia sidste år – men jeg blev udfordret af sneglene, som åd planterne, så snart de var flyttet fra de beskyttede potter ud i havejorden. Jeg prøver igen i år, men nedtoner nok mine forventninger.

I krukker må det være alle de mange pelargonier og geranier, der vinder i 2016. Den store variation i form, farve og duft gør dem helt specielle, og stiklinge forskellige steder fra giver dem tilmed en historie. De store krukker med citrustræer og sukkulenter hører til i vores have, men de bliver større og større og tungere og tungere at køre rundt med, så vi må tænke en lidt anden løsning for dem. Citrustræerne står i drivhuset vinteren over – vi håber på, at de overlever!!

Jeg kiggede i går i min havedagbog for at se, hvornår det nu lige er, at vi kan forvente at se de første vintergækker. Sidste år var det den 28. januar. Foråret må være lige på trapperne!

Godt nytår!

Glædelig jul!

Første juledag er noget helt særligt. Det er først for alvor her, at den berømte julefred rigtig sænker sig over familien og alle de gøremål, der har fyldt december frem mod gårsdagens fest.

Herhjeimg_1907mme er dagen godt nok startet med at 3/5 af familiens medlemmer tog på arbejde – de to er hjemme igen og nyder nu at have resten af dagen til, med god samvittighed, at kunne hygge sig med gaverne fra i går. Der er ikke noget, vi skal. Bare hygge. For de, der er på arbejde, er arbejdsdagen formentlig også lidt anderledes end vanligt, og alle forsøger nok at gøre dagen hyggelig i det omfang, arbejdet tillader. For de fleste herhjemme er 1. juledag dog en fridag, der holdes og nydes i ro og mag.

Tændte julelys på juletræet udstråler ro, og nu til morgen satte jeg nye lys i holderne og tændte træet igen, så vi kunne nyde synet og roen under morgenmaden. I aften vil vi tænde det igen, og en enkelt gang mere 2. juledag, inden vi takker pænt af og pakker julen nænsomt ned igen 3. juledag.

I år tror jeg, at jeg vil sende en særlig tak til vores træ, som vi traditionen tro fik fældet i selskab af alle vores bedsteforældre, med dertilhørende æbleskiver og varm kakao i skoven.img_7832

img_7834

 

 

 

Det var et nøje udvalgt træ, kæmpestort med velvoksne kogler på – den fineste julepynt i sig selv.

Vi kunne kun få toppen med hjem, for selv om træet skal nå til loftet, var det efterhånden et gammelt og megeimg_7801t højt træ, som på ingen måde kunne være i hverken bil eller stue i sin fulde længde.

img_7828

 

 

 

 

 

 

 

Normalt er det min mand, der sætter træet på fod – skærer og saver det til, så det passer. I år tog jeg teten og gik i gang. Det gik ikke så godt. For at få skåret stammen til, så den kunne passe ned i juletræsfoden, måtte jeg først save en del af stammen og dernæst klippe de nederste grene af. Det viste sig så desværre, at det var de grene, der gav fylde, og på den ene side af stammen var der så efterfølgende en meters penge (stamme) uden grene!! På dette tidspuimg_7842nkt havde julefreden endnu ikke sænket sig i det lille hjem!

Heldigvis kom kreativiteten i spil, da hele familien sidst på dagen var samlet om projektet, og med skruetrækker, skruer og en hel del snilde blev der skruet nogle grene på igen. Resultatet var imponerende, og man skulle næsten vide det, for at opdage, at der havde fundet en større reparation sted! Faktisk endte det med at blive et rigtig smukt træ – eller som familien udtrykte det, så havde træet hele tiden været smukt. Det var min ihærdige indsats, der satte det på en prøve…. Min respekt for god juletræ-på-fod-sætning er absolut intakt. ‘Gør det, du er god til’ – ja, næste år tror jeg bare, at jeg overlader den del til andre, der er bedre til det. Så holder jeg mig til dekorationerne og julepynten, indpakning af gaver, julebag, julemusik og alt det, jeg synes er så hyggeligt ved juletiden – og glæder mig over, at der forhåbentlig igen næste år kommer et smukt træ på fod i vores stue.

På svampejagt

Det er bare om at være der på det rigtige tidspunkt! Og helst også inden alle de andre entusiaster har været forbi med deres kurve, bøger og de samme hensigter som mig! De fleste holder kortene tæt ind til kroppen, når de har fundet et godt sted. Andre steder kan man glædes over, at man tilsyneladende er en af de få, der har spottet et område fyldt med herlighederne, da de står fuldt synlige for motionister på gåben, løbeben eller mountainbikes. Eller også er man bare så heldig, at der er mange af dem Det er naturligvis img_1650svampe, jeg tænker på – og årets jagt er gået ind!

Det der med det rigtige tidspunkt…. det er aldrig det samme fra år til år. September er et vejledende tidspunkt, men er det så helt tidligt eller sidst på måneden mon? Flere gange om ugen går jeg en tur i et fantastisk naturskønt område, hvor vi hvert år plejer at være heldige at finde de lækreste Karl Johan svampe. I år har jeg spejdet efter dem siden august, men har ikke rigtig haft heldet med mig. Det er typisk i weekenden, der lægges ekstra tid ind til svampe-kiggeri. img_1646Sidste weekend kom jeg dog ikke af sted, da jeg var med familien på en miniferie i Nordjylland – i øvrigt i det skønneste vejr. Da turen onsdag så gik derud igen, spottede jeg et væld af kæmpestore Karl Johan og andre rørsvampe! De havde formentlig nydt godt af varmen og havde vist haft et godt og frodigt liv! Og ja – jeg taler i før-datid! Desværre var jeg en postgang – eller en weekend – for sent ude. Svampene var så store, at de faktisk var ovre det – enten var de begyndt at rådne, eller også var der andre af skovens gæster, der havde mæsket sig i dem! Lettere frustreret, men med håb og ihærdighed gik jeg væk fra den gængse sti og ind i skovområdet for at se, om der mon ikke stadig var nogle tilbage, som var spiseegnede. img_1649Og jo, heldigvis! Der var en enkelt hist og her – ikke alle var Karl Johan, men så længe, det var rørsvampe, og de ikke blånede straks ved berøring, så røg de med ned i posen! Hurraa!

I dag var jeg af sted igen – og denne gang havde jeg helt anderledes heldet med mig. Det er som at finde en skat, når man pludselig får øje på de buede, brune hatte dér i skovbunden! img_1653

img_1654I denne weekend kommer bandet på besøg. De er også vældigt begejstrede for svampe, så hvad er mere oplagt end at servere smørristede svampe med flødesauce og et godt glas vin?

Jeg må i byen og købe fløde 🙂

 

Aubergine

IMG_7336For et par dage siden høstede jeg min første aubergine i drivhuset. Den var længe ventet, og jeg havde i mange dage dagligt kigget til den for at sikre mig, at alt nu også var, som det skulle være. Skinnende dybviolet og flot var den – ikke så lang som de, man køber i supermarkederne, men sorten var også mindre, så det så helt rigtigt ud.

Måske skal det siges, at jeg elsker auberginer – når de er tilberedt rigtigt og godt. En aubergine, der ikke er stegt længe nok er stort set uspiselig, hvorimod et fad med velstegte auberginer ikke er til at holde fingrene fra!IMG_7345

Jeg er så heldig at have en mand, der elsker at lave mad og som virkelig forstår at lave auberginerne som jeg kan li’ dem. Normalt steger han dem i olivenolie på panden, evt. vendt i lidt mel, og krydret med salt og peber. Gerne sammen med friske krydderurter som salvie og rosmarin.

Som noget nyt har han forsøgt sig ud i at fritere auberginerne i en lille gryde med planteolie.IMG_7349Også her er der lagt friske krydderurter i, og så har det stået og hygget sig til auberginerne var møre og lækre. Som en lille bonus kan man putte skiver af peberfrugt / snackpebre i,  og nogle af de helt små, nye kartofler – det gør bestemt ikke retten dårligere. Server det som tilbehør til fx laks – eller som en snack før middagen med et godt glas kold hvidvin til.

IMG_7350Det var sådan, min første aubergine blev tilberedt – og uhm, hvor det smagte godt. Derudover var det en fryd for øjet, inden fadet (ret hurtigt) var tømt! 🙂

Ahh! Hyldeblomstsaft!

IMG_6874Sommeren igennem er der nogle ting, der hører særlige tidspunkter til, og som jeg glæder mig ekstra meget til. Fx glæder jeg mig altid usigelig meget til maj måned. Det er her, det hele for alvor tager
fat og form, og vejret bliver typisk dejlig sommerligt. Det eneste, der hvert år kommer bag på mig er, hvor flygtigt maj måneds besøg er – for pludselig er rhododendron, syrener, og naturligvis alle forårsblomsterne blomstret af, bøgens lysegrønne farve er blevet mere ‘voksen-grøn’, og juni har indtaget sin plads. Heldigvis er juni også en skøn måned – her er der særligt tre ting, der får humørbaromeIMG_6865teret skruet yderligere op: det er den måned, hvor sommerferien banker på, det er nu, alle roserne springer ud, og det er nu, vi skal ud at plukke hyldeblomster til årets hyldeblomst-saft!

De seneste to år har jeg – grundet mangel på tid – måttet ty til min kære svigermor for at få den hjemmelavede version af saften. Hun laver en fantastisk hyldeblomstsaft, men i år har jeg haft bedre tid, og har derfor selv været i gang igen!

Tæt på hvor vi bor – for enden af en blind vej – står der en stor, flot busk med hyldeblomstklaser nok til, at mange af os i nabolaget kan plukke flotte, duftende klaser til både enkelt- og dobbeltportioner. IMG_0409Jeg tænker processen som noget, der sker henimod slutningen af juni – men i år gik jeg allerede i gang den 9. juni, og den 13. kunne vi tage årets første glas! Selv om vi nu skriver medio juli, er der heldigvis stadig et par poser levnet i fryseren – så de holder nok ferietiden ud 🙂

Den opskrift jeg bruger, er min svigermors – men da jeg sjældent er voldsom præcis med mængdeangivelserne, smager den lidt forskelligt fra år til år. Sommetider har jeg fået den for sød til min smag, så i år puttede jeg noget mindre sukker i, end opskriften lagde op til, ligesom jeg var grundig med at få presset citronerne rigtig godt, så al saftIMG_0345en kom med.

Eller dvs.
jeg havde god og hyggelig hjælp til citronpresseriet! 🙂 4 dage i køleskab med jævnlig omrøring og så var saften klar til at blive siet/presset gennem et viskestykke for at få al ‘saft og kraft’ med. IMG_0348IMG_0368

Resultatet blev super – lige tilpas frisk og syrlig, lige efter min smag! Uhmm… det er og bliver den ultimative sommerdrik – og så kan den med succes varieres ved at tilsætte hvidvin eller gin, ligesom en lille kvist mynte både pynter og giver den et ekstra lille pift.

Der findes et væld af opskrifter på den populære drik – her får du min (som jo så faktisk er min svigermors :-)). Hylden er afblomstret nu de fleste steder, men jeg har spottet nogle friske blomsterklaser rundt omkring – jeg tager dog først opskriften i brug igen til næste sommer…

Opskrift på hyldeblomstdrik:
20 blomsterklaser uden stilke
2 spsk citronsyre
Saft af 2 citroner
1 ekstra citron i skiver (brug økologisk)
500 g rørsukker
500 g stødt melis
1 liter kogende vand

Bland alle ingredienserne sammen og lad det stå 4-5 dage under låg i køleskabet. Rør dagligt i blandingen. Efter endt trækketid, hældes saften gennem et rent viskestykke. Vrid viskestykket medIMG_0369
blomsterklaserne og citroner i for at få det sidste med – det er her alt det gode sidder 🙂
Saften er nu meget koncentreret og skal fortyndes med vand inden servering. Kan fryses ned.

Drikkes helst iskold og i solskin og godt selskab 🙂 Skål!IMG_0373