Kategoriarkiv: Inspiration og ideer

Sommertur til Sofiero Slotspark

I går var en fantastisk dag! Datoen havde været i kalenderen længe – en fødselsdagstur for nogle gode venner skulle indfries, og vejret viste sig fra sin allerbedste side! Vi skulle til Sofiero Slotspark i Helsingborg – Dronning Ingrids barndomshjem, beliggende lige ned til Øresund.IMG_6816

Vores gode ven, som var fødselaren, er helt vild med have, og Sofiero Slotspark kunne i den grad begejstre! Den overdådige rhododendronhave med 10.000 rhododendron sang på sidste vers, men vi kunne alligevel sagtens forestille os, hvilket bombardement af farver og sanseindtryk vi ville have fået, hvisIMG_6853 vi var kommet et par uger tidligere! Det var helt eventyrligt at gå ned langs ‘Rhododendron Slinga’, i bakket terræn omgivet af kæmpestore (og gamle! – den første blev plantet i 1907) rhododendron, for at ende nede ved Øresund, hvor der er den flotteste udsigt over mod Helsingør og Kronborg.

Rosengangen var til gengæld i fuldt flor med de smukkeste og velduftende roser. IMG_6833Dahliahaven stod og samlede kræfter til sommerens blomsterflor, og som noget nyt var der netop åbnet en jubilæumshave i anledningen af parkens 150 års jubilæum i år. Kendetegnende for parken var blandingen af det meget veltrimmede og symmetriske og det mere vilde og romantiske udtryk. Små hemmelige gange, fine bænke og sjove, ofte diskrete detaljer gjordeIMG_6837 det til en stor oplevelse at gå på opdagelse i parken.
Vi fandt lidt tilfældigt en ‘troldeskov’ af bøgetræer, hvis grene var bøjet ned for at lukke stien inde, og hvis toppe var trimmede. Var man på den store plæne på den anden side, ville man ikke IMG_6857kunne se, at der gemte sig en eventyrlig troldeskov lige på den anden side – og skoven var ikke tegnet ind på det kort, vi fik udleveret over parken, mærkeligt nok. Men inde i troldeskoven gik tankerne til den Forbudte Skov fra Harry Potter – hvor må det have været sjovt at være barn og kunne lege eventyrlige lege i den skov!

Noget af det første vi mødte, var et kæmpe artiskokbed!IMG_6807
Artiskokkerne i min have er nu ved at være ca 30 cm høje – disse her var en meter eller halvanden og havde allerede sat an til blomster! Det var meget imponerende, og det må blive et fantastisk syn, når blomsterne springer ud – hvis de da ikke bliver plukket til et mere kulinarisk formål inden da… 🙂IMG_6808

Duftgeranier var der også mange af, plantet i de flotteste røde terracotta krukker. Jeg elsker mangfoldigheden af geraniernes duft – fra stærkt duftende pebermynte til cola eller eg.

Orangeriet var i jubilæumsåret forvandlet til en 1800-tals lounge, med velourmøbler, kunstværker og eksotiske planter. I vinhuset voksede stokkene tæt op ad væg og tag på drivhuset, og druerne hang allerede i store klaser ned fra taget! Der var også et melonhus, hvor melonerne var godt på vej – og smart indrettet, så man kunne åbne taget og plukke melonerne derfra!IMG_6810

Frokosten blev indtaget i Glasverandaen, hvor vi var heldige at få et bord i solen og med den skønneste udsigt ud over park og Øresund. Menuen stod på røget laks, nye kartofler og pestomarinerede grøntsager og et godt glas kold hvidvin til. Skønt skønt, og laksen smagte forrygende!!IMG_6828

Vi måtte naturligvis også en tur ind forbi plantemarkedet, hvor der både var planter og fristende krukker i massevis – lidt skulle der med hjem fra vores visit til parken IMG_6839– men primært tog vi en masse herlige indtryk og masser af inspiration med hjem til vores egne haver derhjemme, hvor drømmene fortsætter og nogle bliver til virkelighed 🙂

Skal vi bytte glansbilleder? – eller stauder?

I går, mens jeg sad på knæ med en planteskovl i den ene hånd og en masse delte storkenæbsplanter fordelt rundt om mig, kom jeg til at tænke på den leg, som jeg meget ofte legede med mine veninder for efterhånden mange år siden: bytte glansbilleder – eller ordne glansbilleder! Jeg tror, at det fantastiske ved at ordne og bytte glansbilleder først og fremmest var dét at sidde og nørde med de glansbilleder, der virkelig bare var så flotte – nogle endda med glimmer – og som jeg kendte hvert og ét. IMG_6411Sortere dem, sætte dem pænt ind i de mapper med selvklæbende sider eller i telefonbøger efter et sindrigt arkivsystem, opdele dem efter kategorier (brude, babyer, ‘udlændinge’, blomster, børn, engle, hunde, katte, cirkus, etc.), tage dem ud og sidde med dem i hænderne, snakke om dem med min storesøster eller veninderne og vide, hvilke glansbilleder, jeg manglede for at få et komplet ‘ark’. Ved at bytte med hinanden fik vi mange forskellige, og heldigvis havde vi ofte flere af samme slags, hvilket gjorde det lidt lettere at skille sig af med et for at bytte sig til et nyt til samlingen. Og så var der de helt unikke og specielle yndlings-glansbilleder, som jeg på ingen måde kunne drømme om at bytte væk, da de måske stammede fra et ‘sjældent’ ark, som vi kaldte dem.

Når jeg fik de tanker i går, som jeg sad der med alle mine mange storkenæb omkring mig, var det måske fordi jeg pludselig kunne mærke samme tilgang til mine stauder som dengang til mine glansbilleder. Jeg elsker at snakke blomster og planter med ligesindede havenørder, jeg kan gIMG_6446odt lide at ‘sortere’ dem – måske flytte nogen, så de står i større grupper, inddelt efter farver, arter, blomstringstidspunkt, etc. Jeg ved præcist, hvilke jeg har (udover de, der sommetider pludselig bare er der) og har også ideer til, hvilke jeg ønsker mig. Så jeg så jo lige for mig, hvordan barndommens ‘bytte glansbilleder-leg’ med stor gevinst kunne overføres til havelivet.

IMG_6417

Det er jo ikke fordi, der er noget nyt i, at stauder kan deles, og at man på den måde kan få mange planter og endda ganske gratis – og bytteriet, som selvfølgelig også kan blive mere salgsorienteret, foregår jo i stor stil rundt omkring. Jeg legede lidt med tanken om, at det kunne være sjovt at samle en flok haveinteresserede venner og veninder til en hyggelig dag, hvor vi alle kunne bytte os til nye, ønskede planter og på den måde udvide vores plantesortiment på en måde, der både er meget billigere end at handle i havecentrene, og hvor hver enkelt plante pludselig får sin egen historie med sig! Hvem ved, måske gør jeg noget ved den tanke en dag 🙂

IMG_6419
Skråningen, hvor de små storkenæbsplanter er sat ud. De ser stadig lidt små og sårbare ud, men skal nok komme sig 🙂

Muligheden for – og roen til – tankespinderiet er én af de ting, jeg godt kan li’ ved at gå og pusle i haven – det giver rum til kreative tanker og ideer, samtidig med at jeg får en masse fra hånden. I går handlede det som sagt om vores mange storkenæb, som blev til mange flere. Det grove arbejde med at få dem alle gravet op og renset for efeu, senegræs og andet godt, havde min mand gjort, så der var kun ganske få ‘klumper’ tilbage, som skulle renses, deles og plantes ud igen. Ud over at vores ‘gamle’ storkenæbsbed er blevet genetableret, er der nu sat ca. 30-40 små planter op som bunddække på den skrånende jordside bag vores drivhus – både for at holde lidt på jorden, og for at pryde og pynte hele sommeren igennem! Endnu mere at glæde sig til – og sidenhen over 🙂

 

Kamelia

IMG_6383I weekenden tog jeg en tur til Geografisk Have i Kolding for at besøge det store væksthus med Kamelia, der lige er åbnet for publikum. Det var bestemt et besøg værd – de mange, imponerende kamelia blomstrede overdådigt og var endda kun lige begyndt. Masser af store knopper varslede om hundredevis af kommende blomster i røde, hvide og rosa nuancer, på én gang eksotiske og elegante med deres flotte farver og mørkegrønne blade. De store blomsterhoveder mindede mig om pæoner, roser eller hibiscus. Jeg har sidenhIMG_6375en læst mig til, at kamelia findes i et utal af arter (ca. 30.000)og kan ligne både pæoner, roser, dahlia og åkander. De blomstrer meget tidligt – mellem februar og april – og det er måske derfor, jeg aldrig har fået købt en. Jeg har gået i den tro, at det ville kræve et drivhus at dyrke kamelia, men planten kan tilsyneladende godt klare at stå i haven, så længe det er de mere hårdføre og frostsikre sorter, der vælges – men ellers er et drivhus ideelt. Nu, hvor jeg har fået mit drivhus, tror jeg, at det må være tiden til, at kameliaen flytter ind 🙂

IMG_6379
Lady Campbell

Eftersom jeg ikke har nogen kamelia-erfaring at trække på, må jeg prøve mig frem og rette mig efter de råd, jeg kan læse mig til. Jeg vil gå efter at finde en froststærk sort, der kan stå i en flot krukke i mit drivhus, når det er blomstringstid. Jeg fandt min klare favorit i Kolding – en flot, ensartet mørkrosa, næsten rød blomst ved navn Lady Campbell. IMG_6371Lidt research har givet mig mod på at prøve den, da den tilsyneladende godt kan tåle lidt frost – mit drivhus er nemlig ikke frostfrit. Der var også en meget fin hvid kamelia, som også var blandt favoritterne – se bare billedet her til højre. Rhododendronmuld (ikke ren spagnum, som bliver for sur) er det bedste at plante i, sammen med lecakugler som dræn. Kamelia kræver godt med vand – helst regnvand eller kalkfrit vand – og skal vandes, når jorden er næsten tør. Rødderne risikerer at rådne, hvis de står i vand, så en krukke med hul i bunden uden underskål er at foretrække. Der skal gødes jævnligt hele vækstsæsonen, og her skal jeg gå efter en langtidsvirkende, organisk surbundsgødning for at sikre en konstant tilførsel af næringsstoffer. Når faren for frost er ovre, kan planten sættes udenfor – det vil jeg nok gøre i løbet af sommeren, og så tage den ind igen til efteråret for at minimere risiko for frostskader.  Kamelia-sorterne har forskellige tålegrænser mod frost – nogle tåler det slet ikke, andre kan klare ned til10-15 frostgrader.

IMG_6381Når man læser om kamelia, som oprindeligt stammer fra Kina, Japan og Korea, finder man ud af flere interessante ting om planten. Ud over at den har en smuk blomst, der med sine sommerlige farver er ekstra iøjnefaldende i det tidlige forår, bruger kineserne dens olie til madlavning. I Kinas køkkener er kameliaolie nemlig lige så almindelig som olivenolie er i Europa! Det er også en gammel plante – i Kina findes der Kamelia-træer, der er op til 900 år gamle!

Med mig på turen til Geografisk have havde jeg en god veninde. Hendes mor har i årevis haft en Kamelia stående i haven, som villigt har blomstret med fine, røde blomster. Hvis vi er heldige, får vi måske lov at tage en stikling, så vi kan prøve at få den fine plante til at sætte rødder og gro – og forhåbentlig hurtigt vokse sig stor og sund og fyldt med blomster. Det behøver ikke tage 900 år! 🙂

Og så må jeg på jagt efter en Lady Campbell…IMG_6385IMG_6380

Forsythia og forårsgrene i fine vaser

Vi har stort set kun lige taget hul på februar – alligevel er der dage, hvoIMG_6235r jeg synes, at det dufter og mærkes helt forårsagtigt udenfor. Om det er duften, fugtigheden, lyden af flere fuglestemmer, eller lyset, der langsomt, men sikkert vender tilbage, ved jeg ikke. Men det er på vej – og ved at ‘snyde’ lidt og klippe nogle nøgne grene ind til drivning, kan jeg fremskynde foråret lidt – i hvert fald inden døre.

Jeg hænger mine fuglefoderklokker op i den hvide syrenbusk, vi plantede ved vores terrasse, da vi flyttede ind i 2007. For hver gang jeg er ude for at skifte de sørgelige rester ud med nye forsyninger, synes jeg næsten, jeg kan se, hvordan knopperne på syrenen vokser og gør klar til at springe ud, og jeg får helt lyst til at klippe nogle grene af og tage med indenfor. Syrenen lader jeg dog stå, da jeg hellere vil nyde blomsterne til maj, hvor jeg får duften med. I stedet klipper jeg grene af forsythia eller fra havens pæretræ. Magnolien vil også være fin at klippe ind – vores er dog ikke så stor endnu, at jeg nænner at gøre det, men måske om nogle år…

Ude i vores redskabsskur har jeg en hel hylde fyldt med forskellige vaser og krukker. Alligevel er det på en eller anden måde altid de samme, der får lov at komme med ind og pryde i stuen.

IMG_6229
Den fine, gamle, hvide kande med et par grene fra pæretræet i.

Min klare favorit er et gammelt arvestykke – en hvid porcelænskande med en fin struktur og romantisk form. Glasvaser er også fine, og i de helt tidlige forårsmåneder får jeg gang i snapseglassene, når jeg plukker en lille buket vintergækker ind. For et par år siden fik jeg foræret en grå-meleret vase i en god størrelse til netop forårsgrenene – den har jeg sat forsythiagrenene i i år. Tænker, at det kan blive et fint farvespil med de lysende gule blomster mod den grå bund.

IMG_6237
Lige nu ser de ikke ud af meget – men om kort tid vil de stå og lyse op i entreen med deres gule blomster.

Min klasselærer i folkeskolen var meget planteinteresseret, og hendes entusiasme smittede ofte af på os, når hun fyldte vindueskarmene i klasseværelset med små stiklinge af de mange planter, hun dyrkede derhjemme. Hun forsøgte også at lære os huskeregler for nogle af planternes navne. Den jeg husker bedst, er netop forsythiaen. Huskereglen går på, at om FORåret er man ofte SYg, og så nyser man: THIA!! Måske vil  man hellere tænke på foråret som en dejlig tid uden sygdom og nysen, men navnet ‘Forsythia’ har jeg aldrig haft svært ved at huske 🙂

imgres.jpg

 

Ventetid og haveblade

IMG_6198 Når jeg kigger på min stak af gamle haveblade, er der en tydelig tendens i forhold til, hvilke tidspunkter på året, jeg bliver mest fristet til at købe et indbydende blad med skønne billeder og masser af inspiration til havelivet. Der er rigtig mange havemagasiner på min hylde fra perioden april til juli/august. Så ebber det lidt ud i efterårs- og vintermånederne, og så stiger antallet igen fra februar og marts. Det er lidt sjovt at kunne følge denne dokumentation for, hvornår have-hormonerne er i særligt højt gear herhjemme.

I år synes jeg dog, at det har kriblet i fingrene et godt stykke tid nu – tænker måske, at det er på grund af vores nye drivhus, som jeg glæder mig så meget til at tage i brug. Så får jeg en ubændig trang til at fordybe mig i disse blade og drømme lidt, og måske køre en tur ud i et af byens havecentre – om ikke andet, så for at få lidt have- og forårsstemning, et helt naturligt boost til humørbarometeret 🙂 .

Èn ting er at inspireres til kommende projekter, jeg kan kaste mig over, fx en ny blomstersort i haven, særlige plantesammensætninger efter form, størrelse eller farve, et nyt frugttræ eller anlæggelse af køkkenhave. Noget andet er at læse om andre folks succes med haveprojekter, som jeg formentlig aldrig selv ville kunne lykkes med, men som jeg nyder at drømme med på. Og som med mode, indretning og make-up, så er der også altid de nyeste trends og masser af tilbehør, som er hyggeligt at holde sig orienteret om – og måske sætte på ønskelisten.

Havemagasinerne er rigtig gode til via deres billeder, emner, opsætning og ordlyd at tale til den del af mig, der påvirkes af drømme, ideer, skønhed og æstetik – og særligt, når det ikke er uopnåeligt, men rent faktisk noget, jeg tror på, at jeg kan videreføre i tilpasset stil til min egen lille oase.

IMG_6205For fire år siden fik jeg Claus Dalbys ‘Et haveår – min dagbog’, og har løbende skrevet små iagttagelser og aktiviteter ind. Samme mønster gør sig gældende her – der står rigtig meget i forårsmånederne – knapt så meget fra midt på sommeren, hvor jeg mest bare nyder haven, og mindst i årets sidste måneder, hvor have-ihærdigheden går lidt i vinterdvale. Det er sjovt at følge med i, hvor tidligt og hvor sent haven har været klar til de forskellige aktiviteter i de forskellige år. Hvornår klippede vi fx hækken ind mod naboen ned, gravede rhododendron op for at rense dem for senegræs, eller flyttede rundt på stauderne?

Den dag, jeg fik bogen – den 17. marts 2012, har jeg skrevet, at vintergækkerne sang på sidste vers for at blive afløst af de små tete-a-tete. I år vil jeg kunne skrive ind, at de første vintergækker dukkede op i min have den 28. januar.IMG_6210

 

Lav dit eget fuglefoder

IMG_6173
Billedet af den sultne mejse blev taget før de hjemmelavede foderklokker var klar!

Vintertid er tid til at tænke på fuglene i haven.

Jorden kan være frossen og dækket af sne, vandet måske frosset til is og frø og kerner fra efteråret forlængst spist op. Dagene er korte og giver kun fuglene få timer at finde deres føde i. Det er derfor nu, der skal fodres for havens små flyvende venner.

Der er efterhånden mange forskellige fuglearter, som anses for ‘almindelige havefugle’ – og ved at fodre og gerne variere sammensætningen af foderet, kan man tiltrække – og mætte – rigtig mange fugle. Placerer du fuglefoderet, så du kan se det inde fra dit vindue, er det en ekstra gevinst. Det er spændende at iagttage de mange fugle, der finder vej frem til foderet, og fra vinduet kan det gøres uden at forstyrre fuglene.

I dagligvarebutikkerne fås forskellige former for fuglefoder – de klassiske mejsebolde, poser med vildtfugleblanding og kornneg. Men vil du gøre lidt ekstra ud af det, så afsæt et par timer til at lave dit eget fuglefoder. Det er hyggeligt – og resultatet vil formentlig blive kønnere at se på, end mejseboldenes grønne plasticnet. Sørg for at der er et stort fedtindhold i foderet, fx dyrefedt, palmin eller kokosolie – og bland gerne rosiner, tranebær eller anden tørret frugt i. Nødder og rester fra tørre kager eller gammelt brød vil garanteret også falde i smag. Husk at fortsætte vinteren igennem med at fodre –  helt frem til det første kuld er af reden!

IMG_6188
Gang i gryden! En pose vildtfugleblanding er blandet op med gemte rester af julens småkager, der er blevet knust godt. Hele blandingen vendes grundigt i fedtstoffet.
IMG_6189
Foderbægrene sat på køl i udestuen

Opskrift på fuglefoder:
Smelt 500 g fedstof i en gryde. Bland ca. 1 kg frøblanding i og sørg for, at alle korn får fedtstof på sig, så det hele klæber sammen, når det nedkøles. Hæld blandingen i forme – og vær gerne kreativ, så du får forskellige foderformer. Jeg har brugt små bægre, som i omvendt form giver små klokker at hænge op. Prøv også med småkageformer som fx hjerter eller stjerner. Lad det køle helt af, enten udendørs eller i køleskabet.  Prik hul gennem fodermassen, bind en grov snor eller et stykke ståltråd igennem og hæng den op. Fuglene vil elske det!

Indtil nu har vi haft et foderbræt med løse frø og kerner og nogle mejsebolde hængende i syrenbusken tæt på vores køkkenvindue. Det er hyggeligt at følge med i fuglenes færd, når de flyvende middagsgæster tager for sig af retterne derude. Vi har flest mejser, men også rødhalsen er ofte på besøg. Solsorten og gråspurven har også fundet frem til restauranten, og store skovduer kigger ind imellem forbi.IMG_6157

I dag har jeg udvidet menukortet med disse foderklokker, som nu hænger klar til fortæring af de små, sultne fugle derude.IMG_6195

Imens fuglene mæsker sig, kan du lave dig en god kop varm te – og måske sende en lille hilsen til en god ven. Se de søde postkort med vinterens fugle lige her .

Velbekomme!

Pas på planterne, når du salter

Jeg synes, der er noget næsten magisk over naturen, når alt ude er klædt i hvidt og træer, grene og blade på de stedsegrønne planter står med et fint frostlag mod en klar, blå himmel. Jeg elsker også lyden af sne, der knager under støvlerne. Og jeg kan faktisk også godt lide, at vores hverdagsrutiner og alt det, vi plejer at gøre uden at tænke over det, pludselig kan blive forstyrret af naturen, og tvinge os til at gøre tingene lidt anderledes.IMG_6150

Vores forstyrrelser på denne årstid begrænser sig typisk til en snestorm med efterfølgende trafikale problemer – på den måde er vi stadig lidt forskånede i Danmark i forhold til så mange andre steder i verden. Men store mængder sne kan også vende op og ned på mange ting. Børnene elsker for det meste, når der endelig kommer sne, med alle de særlige lege, der så kan gå i gang – bygge snemænd, kælke, lave engle i sneen, bygge snelygter eller tage en rask sneboldkamp- det er fantastisk.

IMG_6142

Vi voksne ser ofte lidt anderledes på det – i hvert fald i hverdagene! Her er fokus mere på fortovet, der skal ryddes, bilruden der skal skrabes, glatte veje, saltrande på støvlerne, sne og sjap indendøre og udfordringer med at komme til og fra arbejde. Vores lille samfund kan nærmest gå i stå, og sneen og vejrudsigten vil være det store samtaleemne rundt omkring i hjemmene og på arbejdspladserne for de, der har fundet vej gennem snemasserne.

Heldigvis bor vi i et land, hvor der rykkes ud med sneplove og vejsaltere, når behovet er der – så hjulene og hverdagen kommer hurtigt op at køre igen. Vejsalt er godt mod glatte veje og fortove – men knapt så godt for fliser, hundepoter – eller de planter, der bliver ramt i processen. Værst for planterne er den salt, der trænger ned i jorden. Forårets regn vasker ofte en del af saltet ud igen, men om sommeren, hvor fordampningen fra jorden typisk er større end nedbøren, stiger koncentrationen af salt i jorden, og det er hårdt for planterødderne.  IMG_6133Saltstøv og saltdråber kan også trænge ind i planterne gennem nåle, blade og knopper og ødelægge planterne. Vær derfor varsom, hvis du salter terrassen eller flisebelægningen op mod huset – et godt alternativ hertil kan være at bruge sand eller grus. Det er både billigere og mere miljøvenligt – men kræver selvfølgelig en ny omgang, hvis der falder mere sne.

I morges viste termometeret -13 grader! Jeg vælger at nyde vinteren og frosten, mens den er her – for lige om lidt er den væk igen. Hvad sne og glatte fortove angår, har vi indtil nu kunnet klare os med en skovl og en kost, så jeg håber, mine lavendler ud mod vejen også klarer sig godt gennem vinteren!

Godt nytår!

Godt nytår! 2016 er skudt i gang, og årets første uge har været kold og vinterlig – efter et langt efterår med smukt og lunt vejr for årstiden. Selv om vinteren er lang endnu, glæder jeg mig allerede til foråret og det kommende have-år.

Jeg er sikker på, at 2016 vil blive et ganske særligt år, nu hvor vi har fået vores drivhus! Uanset udbytte, er jeg sikker på, at vores nye drivhus vil bringe mange, skønne timer med sig. Jeg glæder mig til forårsmånederne, hvor jeg har store forventninger til det, man siger om at forlænge sæsonen! Hvert år i februar/marts måned kribler det i fingrene for at komme i gang med forspiring – men det viser sig ofte at være for tidligt. Det regner jeg nu med at være en saga bloIMG_5954t – jeg glæder mig helt utroligt til at tage en kande varm te, et tæppe og et haveblad med mig op i drivhuset og suge forårets spæde solstråler til mig – og gå i gang med at forspire sommerens blomster!

Jeg hentede for nogle dage siden en krukke frem bag vores redskabsskur, som jeg plantede til med forårsløg i efteråret, inden drivhuset var bygget. Der er allerede små spirer på vej – krukken skal op i drivhuset, og så er jeg spændt på at se, hvornår de første små, fine forårsbebudere viser sig!

Inden døre har den første buket tulipaner prydet i stuen – det er en skøn energi-booster som start på et nyt år.

Godt nytår!

/Mette

Sensommer-rengøring i haven

Selv om det kan være svært at forstå, at sommeren allerede er ved at kunne kaldes sensommer, så fornægter det sig ikke i haven. Mange af de blomster, som stod  i pomp og pragt i juni og juli, er  nu ved at takke af. IMG_4420Blomster bliver erstattet af frøkapsler, roserne er endnu en gang blevet nippet og klippet af, så de forhåbentlig vil blomstre igen, hortensiaerne er falmet lidt i farverne, om end de stadig er smukke, og bærbuskene er blevet plyndret  – af os eller af fuglene.

IMG_4414Æblerne begynder at tage farve og se indbydende ud, dahlia og georginer lyser op med deres fine farver, og efterårsstauderne som skt. hans urt, asters og høstanemoner står på spring.IMG_4044

Måske hænger det sammen med, at ferietiden er slut og hverdagen begyndt igen – i hvert fald har jeg en fornemmelse af et skifte også i haven; at nu tager vi hul på lidt nyt. Så skal der nippes af, klippes til, ryddes op og fejes. Olielamperne skal vaskes og fyldes op, nogle krukker skal tømmes og måske fyldes med lidt nyt. Og græsset skal lige slås igen.  Og hold op, hvor det pynter! Lige som når vi piller pynten ned fra jul og nytår, lufter ud og gør rent og fylder stuerne med friske tulipaner og på den måde starter på et nyt år. På samme måde har jeg det i haven på denne årstid.  IMG_4410

Hvor meget jeg end elsker sommeren, så er der også noget fantastisk hyggeligt over efteråret, hvor de mere gyldne og brændte farver dominerer, og hvor vi begynder at tænke på kastanjer, pyntegræskar, lyng og lune sweatre. Og så er det jo også tiden, hvor der snart skal lægges løg og plantes nye planter til næste år. Jeg har allerede købt nogle tulipanløg, som jeg lige ved, hvor skal være. Det er dog stadig lidt for tidligt, så jeg nyder sensommerhaven i fulde drag lige nu.

IMG_3351Og særligt på de dage, hvor naturen flankeres af en blå, blå september himmel, så gør det slet ikke så meget at tænke på, at efteråret er på vej 🙂

Lavendler

IMG_4218

Jeg var bange for, at jeg havde slået alle mine lavendler ihjel i år!! Jeg var lidt hård med saksen i foråret, og vejen til det blåt-blomstrende hav har været noget længere i år end det plejer, synes jeg! Heldigvis gik det da ikke så galt, som jeg en overgang frygtede, og nu står de velduftende og svajer flot i vinden med  deres blå og lilla blomster.

IMG_4404

Jeg klippede lavendlerne godt ned i midten af april, men eftersom alting har været lidt senere undervejs i år pga vejrforholdene, så lod de vente på sig – eller også var de blevet lidt fornærmede over at blive klippet så korthårede, lige inden familien skulle holde konfirmation 🙂

Jeg vil prøve at lave stiklinge af lavendlerne i år – det er efter sigende ikke svært, og jeg kunne godt tænke mig at få en masse nye lavendelplanter, som jeg kan pryde omgivelserne med, når vi får drivhuset op at stå. Jeg har lavet masser af stiklinge fra andre planter tidligere, men har aldrig før prøvet med lavendel – så nu skal det være 🙂

Sådan kan du lave nye planter af dine lavendel:
Klip stiklinge på 6-10 cm af sunde og stærke moderplanter. Fjern evt. blomster, da de tager en masse energi, som i stedet skal bruges på at etablere rødder. Det er bedst at tage stiklinge, som ikke er for bløde i stænglerne. Fjern de nederste blade, så der er en lille ‘gren’ at stikke i jorden. Stik stiklingerne ned i en potte med sandet jord – lad stikkedybden være ca. 3-4 cm. Fordelen ved at bruge potter er, at det gør det nemt at plante de nye små planter ud senere hen, uden at risikere at ødelægge rødderne.

IMG_4406

Dæk potterne til med en hvid plasticpose – på den måde holder du på luftfugtigheden og forhindrer for meget sollys i at trænge igennem.

August måned er et godt tidspunkt at lave stiklingerne på. Her er planterne stærke og de enkelte skud har en kraftig stængel, som er hårdfør overfor svampeangreb.  Allerede efter ca. 3 uger kan stiklingerne have dannet et rodnet. For at være på den sikre side vil jeg dog vente til oktober med at plante de nye planter ud på det blivende voksested.

Hvis du vil vente med at formere dine lavendel til foråret, kan du også gøre det. I så fald er det bedste tidspunkt i marts/april, mens planterne stadig er i hvile.

Når de nye planter begynder at skyde med nye skud, skæres toppen af det første skud. På den måde vil du få en kraftig plante med god forgrening.

IMG_4401

Held og lykke med projektet! Jeg håber, at jeg selv om et par måneder kan vise billeder af mine nye lavendler, som har dannet rødder og er klar til at blive plantet ud! Skriv gerne til mig med dine erfaringer! Jeg har hørt, at man også bare kan stikke en stikling ned i sandet jord, direkte på voksestedet – så kommer der en ny plante. Det har jeg dog endnu ikke haft held til at gøre – måske mangler jeg lige det afgørende fif for at få det til at lykkes 🙂