Kiwi

Jeg kan da lige se det for mig – sidde dér i drivhuset i behagelig varme, ingen vind, duftbølger fra skiftevis krydderurter, tomater og jasmin, et glas iskoldt, hjemmelavet hyldeblomstsaft i hånden, og med et tag af frodighed over mig til at skygge for solen. Sådan!  Vinranker fra den ene side og passionsblomst og kiwi fra den anden. Skønt! Når dét er drømmen, og drivhuset er der, så er det jo bare om at komme i gang med planterne! Vinrankerne er allerede godt på vej (se mit indlæg om ‘Oldefars vin’), og tomater og passion begynder for alvor at tage fat. Kiwien er også på vej… MEN… bedst som jeg tænkte, at jeg havde styr på det, blev jeg pludselig lidt klogere. Èn ting er jo at drømme, en anden er at kunne føre det ud i livet! Kiwiplanten viser sig nemlig godt at kunne være lidt svær at danse med.images

For det første har jeg læst mig frem til, at kiwi faktisk overhovedet ikke kan stå i drivhus, da der bliver alt for varmt! Hmmm…. jeg troede, at en sådan eksotisk plante gerne ville have det rigtig varmt og solrigt – men tilsyneladende kan den i stedet tåle ned til 40 graders frost!! Derudover viser det sig, at erfarne kiwidyrkere kan berette om, at kiwi tilsyneladende er svær at få til at blomstre, og endnu sværere at få til at sætte frugt. Jeg skal nok regne med, at det vil tage 5-10 år før jeg kan forvente at få frugter! Derudover skal jeg sikre mig, at jeg har både en han- og en hunplante – og ikke alle sorter er selvbestøvende!

Næsten alle planter i mit drivhus er sået fra frø – og mange fra frugter eller grøntsager, vi selv har spist og taget frø fra. Det samme har jeg selvfølgelig gjort med kiwi, og nu har jeg små, fine kiwiplanter, med dunede blade på vej. Om det er han- eller hunplanter ved jeg ikke – men jeg finder formentlig ud af det i løbet af IMG_0435sæsonen. Jeg har plantet én af dem ned i jorden og håber, at den hurtigt vil vokse sig stor og fyldig, så den kan fungere som skyggenet i drivhuset.  (Og foreløbig ser de ud til at være glade nok for at bo i drivhuset, selv om der til tider er rigtig varmt! )

Når jeg tager frø fra frugter, er det fordi, jeg synes, det er sjovt. Det er også vel vidende, at sorten tit er ukendt og med risiko for, at den købte og spiste frugt måske er forædlet eller bearbejdet på en måde, så den ikke vil bære frugt. Og at det ind imellem kan vise sig at være lidt bøvlet at have taget frøene fra fx den kiwi, jeg købte i Netto, fordi alle IMG_6350de der nyttige oplysninger selvsagt ikke følger med, betyder ikke så meget. For uanset om der kommer frugter eller ej, så er begejstringen stor, når de første kimblade viser sig, når planten begynder at få sine karakteristiske blade, og når den har vokset sig så stor, at den skal have mere plads. Og når der er tale om de mere eksotiske planter, så er blomstring i sig selv til stor glæde og jubel :-).

I år er mit første eksperimenterende år i drivhuset – og jeg udstyrer mig med en stor portion spænding og væbner mig med god tålmodighed, og så må jeg jo se, hvordan mine planter udvikler sig. SucceskriteIMG_0373riet for min kiwi i år er, at den vil få fat, og at den vil kunne fungere som det skyggenet, som kunne være rigtig rart midt på dagen, hvor det bliver meget varmt i drivhuset. Drømmen om at sidde dér i svalende skygge under vinranker, passion og kiwi-taget lever stadig, kiwiplanten vokser sig stadig en lille bitte smule større og stærkere for hver dag – og årets hyldeblomstsaft er lavet:-).

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.