Lækker krydderolie med rosmarin

Her på en af de sidste feriedage har jeg været i gang med at lave lidt lækkerier til køkkenet. Denne gang var det krydderolie, jeg kastede mig over. Jeg fik også lavet en lille krukkefuld løvstikkesalt – læs mere om at lave krydderurtesalt her.

Som resten af familien er jeg ret vild med smagen af rosmarin. IMG_1130Sommeren igennem har vi brugt rosmarin på alverdens forskellige måder – indbagt og som topping på hjemmebagte brød som fx foccacia, stegt eller friteret sammen med auberginer, eller blot som snack sammen med salvieblade (se mit tidligere indlæg om sprøde salvieblade som snack ). Jeg synes, det er så lækkert at have forskellige krydderolier til at pifte smagen op med, både ved stegning, til at dyppe brødet i, og når der fx laves dressing. Det var derfor oplagt at lade rosmarinen få lov til at være den første krydderurt, der blev hældt på min lille, fine olieflaske. 🙂

Jeg har flere rosmarinplanter i haven – primært oppe omkring drivhuset, hvor jeg håber, at nogle af dem vil overvintre. Desværre plejer mine rosmarin ikke at kunne klare vinterens kulde – heller ikke selv om de er udvalgt som hårdføre sorter og dækket til med gran i løbet af vinteren. Jeg køber derfor nye planter hvert år, og med det forbrug af rosmarin, som vi har i familien, når de ikke at blive rigtig store, som fx disse to buske, der prydede terrassen i det sommerhus, vi har lejet de seneste par år på Mallorca! IMG_0833Herhjemme må jeg klare mig med lidt mindre prangende buske – og det går faktisk også helt fint 🙂

Næste år tror jeg, at jeg vil satse primært på de tre krydderurter, jeg allerbedst kan li’, nemlig salvie, rosmarin og basilikum, og komme dem i nogle store potter i drivhuset. Samtidig har vi startet en krydderurtemur op bag ved drivhuset, hvor det er tanken, at krydderurterne med tiden skal dække den betonvæg, der fungerer som støttemur for drivhuset, så jorden ikke skrider. Her er der plantet både oregano, timian, mynte, citronmelisse og selvfølgelig salvie og rosmarin, og vi håber, at de får rigtig godt fat og overlever den første vinter.

Men tilbage til krydderolien. Her får du opskriften:

8-10 stilke rosmarin
1 dl solsikkeolie
Salt og peber

Start med at give krydderurtestilkene et hurtigt opkog – ca. et minut for at slå bakterier ned. IMG_1132Lad dem herefter tørre godt op. Jeg var heldig, at det var solskin, så jeg lagde dem ud på et rent viskestykke i solen og lod dem tørre.IMG_1133

Pil nålene af stilkene (gem et par kviste til pynt) og blend dem sammen med olien. Gerne længe – 5-10 minutter. IMG_1137Jo længere, jo mere smag trækkes der ud i olien. Lad krydderolieblandingen løbe gennem et tefilter for at si ‘grums’ fra. IMG_1140IMG_1139

Skold og skyl gerne flasken i Atamon, så du mindsker risikoen for bakterier.

Hæld den færdige olie på flaske,  stik de gemte kviste ned i flasken som pynt og luk med tætsluttende låg. Sæt en sød etikette på, hvis du laver flere forskellige olier – så kan du nemt kende forskel på dem.IMG_1144

Jeg valgte at bruge solsikkeolie for at give plads til rosmarinsmagen. Umiddelbart ville jeg nok have valgt en lækker olivenolie, men smagen herfra ville formentlig blive for gennemtrængende og overdøve smagen af rosmarin. Oliven og rosmarin står dog godt til hinanden og leder tankerne til Italien og middelhavskøkkenet, så måske vil det slet ikke gøre noget, hvis rosmarinolien også smagte af oliven… Farven ville måske også blive mere gylden. Det skal nok afprøves… 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.