Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/metteshaveliv.dk/public_html/wp-includes/pomo/plural-forms.php on line 210
Mettes haveliv • Side 3 af 7 • - om blomster, drømme og havelivets glæder

Kiwi

Jeg kan da lige se det for mig – sidde dér i drivhuset i behagelig varme, ingen vind, duftbølger fra skiftevis krydderurter, tomater og jasmin, et glas iskoldt, hjemmelavet hyldeblomstsaft i hånden, og med et tag af frodighed over mig til at skygge for solen. Sådan!  Vinranker fra den ene side og passionsblomst og kiwi fra den anden. Skønt! Når dét er drømmen, og drivhuset er der, så er det jo bare om at komme i gang med planterne! Vinrankerne er allerede godt på vej (se mit indlæg om ‘Oldefars vin’), og tomater og passion begynder for alvor at tage fat. Kiwien er også på vej… MEN… bedst som jeg tænkte, at jeg havde styr på det, blev jeg pludselig lidt klogere. Èn ting er jo at drømme, en anden er at kunne føre det ud i livet! Kiwiplanten viser sig nemlig godt at kunne være lidt svær at danse med.images

For det første har jeg læst mig frem til, at kiwi faktisk overhovedet ikke kan stå i drivhus, da der bliver alt for varmt! Hmmm…. jeg troede, at en sådan eksotisk plante gerne ville have det rigtig varmt og solrigt – men tilsyneladende kan den i stedet tåle ned til 40 graders frost!! Derudover viser det sig, at erfarne kiwidyrkere kan berette om, at kiwi tilsyneladende er svær at få til at blomstre, og endnu sværere at få til at sætte frugt. Jeg skal nok regne med, at det vil tage 5-10 år før jeg kan forvente at få frugter! Derudover skal jeg sikre mig, at jeg har både en han- og en hunplante – og ikke alle sorter er selvbestøvende!

Næsten alle planter i mit drivhus er sået fra frø – og mange fra frugter eller grøntsager, vi selv har spist og taget frø fra. Det samme har jeg selvfølgelig gjort med kiwi, og nu har jeg små, fine kiwiplanter, med dunede blade på vej. Om det er han- eller hunplanter ved jeg ikke – men jeg finder formentlig ud af det i løbet af IMG_0435sæsonen. Jeg har plantet én af dem ned i jorden og håber, at den hurtigt vil vokse sig stor og fyldig, så den kan fungere som skyggenet i drivhuset.  (Og foreløbig ser de ud til at være glade nok for at bo i drivhuset, selv om der til tider er rigtig varmt! )

Når jeg tager frø fra frugter, er det fordi, jeg synes, det er sjovt. Det er også vel vidende, at sorten tit er ukendt og med risiko for, at den købte og spiste frugt måske er forædlet eller bearbejdet på en måde, så den ikke vil bære frugt. Og at det ind imellem kan vise sig at være lidt bøvlet at have taget frøene fra fx den kiwi, jeg købte i Netto, fordi alle IMG_6350de der nyttige oplysninger selvsagt ikke følger med, betyder ikke så meget. For uanset om der kommer frugter eller ej, så er begejstringen stor, når de første kimblade viser sig, når planten begynder at få sine karakteristiske blade, og når den har vokset sig så stor, at den skal have mere plads. Og når der er tale om de mere eksotiske planter, så er blomstring i sig selv til stor glæde og jubel :-).

I år er mit første eksperimenterende år i drivhuset – og jeg udstyrer mig med en stor portion spænding og væbner mig med god tålmodighed, og så må jeg jo se, hvordan mine planter udvikler sig. SucceskriteIMG_0373riet for min kiwi i år er, at den vil få fat, og at den vil kunne fungere som det skyggenet, som kunne være rigtig rart midt på dagen, hvor det bliver meget varmt i drivhuset. Drømmen om at sidde dér i svalende skygge under vinranker, passion og kiwi-taget lever stadig, kiwiplanten vokser sig stadig en lille bitte smule større og stærkere for hver dag – og årets hyldeblomstsaft er lavet:-).

 

 

Sommertur til Sofiero Slotspark

I går var en fantastisk dag! Datoen havde været i kalenderen længe – en fødselsdagstur for nogle gode venner skulle indfries, og vejret viste sig fra sin allerbedste side! Vi skulle til Sofiero Slotspark i Helsingborg – Dronning Ingrids barndomshjem, beliggende lige ned til Øresund.IMG_6816

Vores gode ven, som var fødselaren, er helt vild med have, og Sofiero Slotspark kunne i den grad begejstre! Den overdådige rhododendronhave med 10.000 rhododendron sang på sidste vers, men vi kunne alligevel sagtens forestille os, hvilket bombardement af farver og sanseindtryk vi ville have fået, hvisIMG_6853 vi var kommet et par uger tidligere! Det var helt eventyrligt at gå ned langs ‘Rhododendron Slinga’, i bakket terræn omgivet af kæmpestore (og gamle! – den første blev plantet i 1907) rhododendron, for at ende nede ved Øresund, hvor der er den flotteste udsigt over mod Helsingør og Kronborg.

Rosengangen var til gengæld i fuldt flor med de smukkeste og velduftende roser. IMG_6833Dahliahaven stod og samlede kræfter til sommerens blomsterflor, og som noget nyt var der netop åbnet en jubilæumshave i anledningen af parkens 150 års jubilæum i år. Kendetegnende for parken var blandingen af det meget veltrimmede og symmetriske og det mere vilde og romantiske udtryk. Små hemmelige gange, fine bænke og sjove, ofte diskrete detaljer gjordeIMG_6837 det til en stor oplevelse at gå på opdagelse i parken.
Vi fandt lidt tilfældigt en ‘troldeskov’ af bøgetræer, hvis grene var bøjet ned for at lukke stien inde, og hvis toppe var trimmede. Var man på den store plæne på den anden side, ville man ikke IMG_6857kunne se, at der gemte sig en eventyrlig troldeskov lige på den anden side – og skoven var ikke tegnet ind på det kort, vi fik udleveret over parken, mærkeligt nok. Men inde i troldeskoven gik tankerne til den Forbudte Skov fra Harry Potter – hvor må det have været sjovt at være barn og kunne lege eventyrlige lege i den skov!

Noget af det første vi mødte, var et kæmpe artiskokbed!IMG_6807
Artiskokkerne i min have er nu ved at være ca 30 cm høje – disse her var en meter eller halvanden og havde allerede sat an til blomster! Det var meget imponerende, og det må blive et fantastisk syn, når blomsterne springer ud – hvis de da ikke bliver plukket til et mere kulinarisk formål inden da… 🙂IMG_6808

Duftgeranier var der også mange af, plantet i de flotteste røde terracotta krukker. Jeg elsker mangfoldigheden af geraniernes duft – fra stærkt duftende pebermynte til cola eller eg.

Orangeriet var i jubilæumsåret forvandlet til en 1800-tals lounge, med velourmøbler, kunstværker og eksotiske planter. I vinhuset voksede stokkene tæt op ad væg og tag på drivhuset, og druerne hang allerede i store klaser ned fra taget! Der var også et melonhus, hvor melonerne var godt på vej – og smart indrettet, så man kunne åbne taget og plukke melonerne derfra!IMG_6810

Frokosten blev indtaget i Glasverandaen, hvor vi var heldige at få et bord i solen og med den skønneste udsigt ud over park og Øresund. Menuen stod på røget laks, nye kartofler og pestomarinerede grøntsager og et godt glas kold hvidvin til. Skønt skønt, og laksen smagte forrygende!!IMG_6828

Vi måtte naturligvis også en tur ind forbi plantemarkedet, hvor der både var planter og fristende krukker i massevis – lidt skulle der med hjem fra vores visit til parken IMG_6839– men primært tog vi en masse herlige indtryk og masser af inspiration med hjem til vores egne haver derhjemme, hvor drømmene fortsætter og nogle bliver til virkelighed 🙂

Et liv med passion

Sidste år skulle vi finde en gave til et ungt brudepar. Vi ville gerne finde på en sød og personlig gave ud fra devisen om, at man altid skal give noget, man selv kunne tænke sig.IMG_6752

Nogle af ingredienserne til livet, når det er bedst, er for mig at se masser af passion og iskold champagne! Vi tænkte derfor, at en passionsblomst og en god flaske champagne måtte være den helt rigtige gave til det unge par – og sådan blev det!

IMG_6282
Den ‘gamle’ passion, inden den bukkede under.
IMG_6478
Små nye spirer, der har fået deres første ompotning.
IMG_6743
Godt på vej med de karakteristiske blanke blade.

Ideen var nok lidt båret af, at vi tidligere på året havde plantet nogle frø fra en passionsfrugt, vi selv havde spist. Det havde givet tre sunde planter, som med imponerende fart voksede sig store. Den ene fik brudeparret, den anden gik til nogle gode venner, og den tredje stod i vores udestue og voksede sig kæmpestor og var fyldt med blomster, inden vi flyttede den op i drivhuset i efteråret. Hvordan det er gået med de planter, vi gav væk, vides ikke helt. Vores egen stod og så temmelig sølle og vissen ud oppe i drivhuset hen over vinteren, og i slutningen af februar besluttede vi os for at klippe den helt ned – selvfølgelig i håbet om og troen på, at den nok skal komme igen. Det lykkedes desværre ikke.  Vi måtte derfor i gang med at spise nogle flere passionsfrugter, så vi kunne få flere frø. Det er nemlig lidt sjovere at have planter, der har en lille historie med sig – og bare det, at vi selv har skrabet frøene  ud af frugten, lagt dem til tørre, plantet dem og ventet – passet og plejet de små spirer og ompottet dem, når de var store nok – det giver en anden glæde over planten, end hvis den var købt i et havecenter. De små frø er nu blevet til små fine planter – én af dem er sat ned i jorden i hjørnet af drivhuset som erstatning for den gamle. Spiringstiden har været temmelig lang, men nu er de godt på vej, og jeg håber meget, at jeg om nogle uger kan vise billeder af en passionsblomst i vækst, med masser af små nye skud og de flotteste blomster :-).

Forår i drivhuset

Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg har skrevet et indlæg her på bloggen. Der sker så meget derude lige nu, og tiden er derfor blevet lagt i haven – og i drivhuset!

Terrassen ude foran drivhuset er nu blevet lagt med de samme sten, som inde i huset. Det er blevet rigtig godt, og nu fejer vi dagligt lidt rundt på sandet deroppe for at ‘mætte’ terrassen godt. Det vil blive et super spise-/slappe-af-sted, når solen og varmen kommer, og vi går rundt og overvejer lidt, hvordan vi skal møblere den – med bIMG_6468åde møbler og planter. Dørene til drivhuset er nu også næsten færdige – de er blevet justeret, så de kører let, og dørhåndtagene er sat på den ene dobbeltdør. Vi har endnu ikke fået sat de automatiske vinduesåbnere i, hvilket betyder, at vi er begyndt at åbne dørene, inden vi tager af sted om morgenen, for at sikre, at det ikke bliver alt for varmt derinde – kan jo følge med på termometeret og se, at temperaturen let sniger sig op over de 30 grader! Vi har allerede sat mange planter derop, så temperaturen er vigtig.

IMG_6472
Dahlia, der venter på at titte frem

De dahlia, jeg satte for lidt over en måned siden, er i fuld gang med at spire, og der er sat mange krukker med krydderurter – salvie, oregano, mynte, timian, rosmarin, dild, persille, bredbladet persille… – nogle sået fra frø, andre fra planter, vi har købt. Vi har også sat krydderurter mellem stenene på den støttemur, vi har bygget, for både at få duft og nytte – fremfor fx at plante efeu. Vi krydser fingre for, at de får godt fat.

IMG_6421
Granatæblerne har fået hver deres lille potte at vokse videre i
IMG_6474
Bagerste række: snackpebre, to forreste rækker: passionsblomst

Små granatæbletræer står også i spirepotter, ligesom kiwi. Alle plantet fra frø, vi har taget fra frugter, vi selv har spist. Det er lidt sjovere – til gengæld er vi spændte på, om de vil bære frugt, eller om de er så forædlede eller på anden måde manipulerede, at de ikke giver frugter – det vil tiden vise. Passionsfrugterne har taget lidt over en måned at spire, men nu er også de i fuld gang. De blev i går plantet ud i lidt større potter, men står foreløbigt i udestuen, da der er melding om frost, og det tør vi ikke udsætte dem for endnu, hvor de er så små og skrøbelige.

IMG_6473
Artiskokkerne udplantes i haven til maj
IMG_6451
En pelargonie-gren er blevet til fem mindre

Artiskokkerne vokser også planmæssigt – dem sætter vi ud på friland, når vi kommer til maj måned, og det vil også være på det tidspunkt, vi begynder at sætte krukkerne med pelargonier, nerien, sukkulenterne, granatæblet, bougainvillea, eukalyptus, citrus
etc. ud.

 

 

Jeg har lavet nogle  små stiklinge af de pelargonier, vi har overvintret – både de fine Dronning Ingrid, men også af vores duftpelagonier eller duftgeranier, som er så spændende med deres vidt forskellig dufte og anderledes blade.

IMG_6471
Nerie-stiklingen har fået godt fat og har nu fået en større potte, som klæder den godt.
IMG_6470
Små tomatplanter, der lige er blevet pottet om. Ompotning er altid lidt hårdt for planterne lige umiddelbart efter, men de rejser sig hurtigt igen og er glade for mere plads.

Jeg har ompottet de små snackpeber- og tomatplanter, jeg såede i marts, og som nu er så store, at de har brug for lidt mere plads. Der er både små blommetomater og store bøftomater.

En mellemstørrelse klasetomat er forhåbentlig også på vej – frøene er sat, men har endnu ikke spiret, så her går jeg i daglig spænding og forventning og kigger efter, hvornår de små spirer viser sig.

Agurkerne står stadig i vindueskarmen på vores badeværelse, som er lyst og varmt. IMG_6485De har fået en lille pind at støtte sig op ad, da de er blevet så store, at de begynder at bøje sig – men da de kræver lidt mere varme, end nætterne i drivhuset kan tilbyde, må de vente lidt med at komme derop.

Vinplanterne, som vi har plantet i jorden i drivhuset, begynder nu at skyde, og vi er vældig spændte på, hvor hurtigt de vokser, når de først tager fat! I første omgang jubler vi over, at de alle tre har overlevet omflytningerne, som var lidt barske, og nu glæder vi os til forhåbentlig at kunne plukke druer fra ‘taget’ til sommer.

Endelig står mit lille fine ferskentræ – ‘Frost’ – med masser af fine små lyserøde blomster. Tænk, hvis vi får ferskener i drivhuset til sommer!

Størstedelen af havetiden er blevet brugt i drivhuset, men selve haven kalder også nu på både kræfter og opmærksomhed. Hvad der sker her, vil jeg skrive om meget snart. Tulipanerne er godt på vej – i ventetiden nyder jeg en stor, flot buket, som jeg har fået foræret! 🙂IMG_6477

 

 

Skal vi bytte glansbilleder? – eller stauder?

I går, mens jeg sad på knæ med en planteskovl i den ene hånd og en masse delte storkenæbsplanter fordelt rundt om mig, kom jeg til at tænke på den leg, som jeg meget ofte legede med mine veninder for efterhånden mange år siden: bytte glansbilleder – eller ordne glansbilleder! Jeg tror, at det fantastiske ved at ordne og bytte glansbilleder først og fremmest var dét at sidde og nørde med de glansbilleder, der virkelig bare var så flotte – nogle endda med glimmer – og som jeg kendte hvert og ét. IMG_6411Sortere dem, sætte dem pænt ind i de mapper med selvklæbende sider eller i telefonbøger efter et sindrigt arkivsystem, opdele dem efter kategorier (brude, babyer, ‘udlændinge’, blomster, børn, engle, hunde, katte, cirkus, etc.), tage dem ud og sidde med dem i hænderne, snakke om dem med min storesøster eller veninderne og vide, hvilke glansbilleder, jeg manglede for at få et komplet ‘ark’. Ved at bytte med hinanden fik vi mange forskellige, og heldigvis havde vi ofte flere af samme slags, hvilket gjorde det lidt lettere at skille sig af med et for at bytte sig til et nyt til samlingen. Og så var der de helt unikke og specielle yndlings-glansbilleder, som jeg på ingen måde kunne drømme om at bytte væk, da de måske stammede fra et ‘sjældent’ ark, som vi kaldte dem.

Når jeg fik de tanker i går, som jeg sad der med alle mine mange storkenæb omkring mig, var det måske fordi jeg pludselig kunne mærke samme tilgang til mine stauder som dengang til mine glansbilleder. Jeg elsker at snakke blomster og planter med ligesindede havenørder, jeg kan gIMG_6446odt lide at ‘sortere’ dem – måske flytte nogen, så de står i større grupper, inddelt efter farver, arter, blomstringstidspunkt, etc. Jeg ved præcist, hvilke jeg har (udover de, der sommetider pludselig bare er der) og har også ideer til, hvilke jeg ønsker mig. Så jeg så jo lige for mig, hvordan barndommens ‘bytte glansbilleder-leg’ med stor gevinst kunne overføres til havelivet.

IMG_6417

Det er jo ikke fordi, der er noget nyt i, at stauder kan deles, og at man på den måde kan få mange planter og endda ganske gratis – og bytteriet, som selvfølgelig også kan blive mere salgsorienteret, foregår jo i stor stil rundt omkring. Jeg legede lidt med tanken om, at det kunne være sjovt at samle en flok haveinteresserede venner og veninder til en hyggelig dag, hvor vi alle kunne bytte os til nye, ønskede planter og på den måde udvide vores plantesortiment på en måde, der både er meget billigere end at handle i havecentrene, og hvor hver enkelt plante pludselig får sin egen historie med sig! Hvem ved, måske gør jeg noget ved den tanke en dag 🙂

IMG_6419
Skråningen, hvor de små storkenæbsplanter er sat ud. De ser stadig lidt små og sårbare ud, men skal nok komme sig 🙂

Muligheden for – og roen til – tankespinderiet er én af de ting, jeg godt kan li’ ved at gå og pusle i haven – det giver rum til kreative tanker og ideer, samtidig med at jeg får en masse fra hånden. I går handlede det som sagt om vores mange storkenæb, som blev til mange flere. Det grove arbejde med at få dem alle gravet op og renset for efeu, senegræs og andet godt, havde min mand gjort, så der var kun ganske få ‘klumper’ tilbage, som skulle renses, deles og plantes ud igen. Ud over at vores ‘gamle’ storkenæbsbed er blevet genetableret, er der nu sat ca. 30-40 små planter op som bunddække på den skrånende jordside bag vores drivhus – både for at holde lidt på jorden, og for at pryde og pynte hele sommeren igennem! Endnu mere at glæde sig til – og sidenhen over 🙂

 

Forspiring af tomater

Jeg elsker caprese. Og langtidsstegte tomater. Og smagen af en saftig og solmoden tomat som tilbehør til frokosten, eller bare som en lækker snack i sig selv. Faktisk er jeg vild med tomater, men spiser alt for mange, der ikke smager af ret meget – og i øvrigt spiser jeg dem året rundt, med stor variation i smag og kvalitet til følge.

Nu har jeg fået mit drivhus – og nu vil jeg prøve selv at dyrke tomater. Jeg har tit hørtIMG_6407 drivhusejere sige, at de hjemmedyrkede grøntsager bare smager meget bedre end de, man køber i supermarkedet. Om det er fordi der ligger et engagement og et arbejde bag, inden man kan høste herlighederne, eller fordi man rent faktisk opnår en bedre smag ved at dyrke dem under varme og solrige forhold, høste dem, når de er fuldt røde og spise dem straks efter, at de er plukket, vil jeg i år forsøge at blive klogere på ved at gøre mine egne erfaringer.

Men hvilke sorter skal jeg så vælge? Jeg kan selvfølgelig vælge at studere frøkataloger for at finde de helt rigtige; jeg kan købe færdige planter på planteskolen – eller jeg kan vælge at tage frø fra nogle af de tomater, jeg har købt i supermarkedet, og som jeg godt kan li’. Det er sidstnævnte måde, jeg altid har leget med planterne på, så det bliver nok også udgangspunktet i år – det er så ikke sikkert, at successen bliver noget at skrive hjem om, men et eller andet sted synes jeg måske bare, at det er lidt sjovere. Det kan også bringe en del overraskelser og erfaring med sig – fx i form af læring om ‘nemhed’, højde, farve, udbytte, trivsel, høsttidspunkt, etc. Det må tiden vise 🙂IMG_6410

Renvaskede mælkekartoner med afklippede hjørner skulle være gode at forspire tomaterne i, da de med deres højde giver planterne gode muligheder for roddannelse. Jeg er dog startet med et lille minidrivhus til de små frø. Foreløbig har jeg taget frø af en rigtig god cherry-blomme tomat købt i Føtex, og en lille, sprød baby-blommetomat fra Netto. Jeg har læst mange steder, at man endelig skal huske at tørre frøene først – jeg har dog tit bare lagt frøene direkte i så-jorden og det har virket fint. Lige nu står de i spisestuens sydvendte vindueskarm. Når det bliver lidt lunere, vil jeg flytte dem op i drivhuset i løbet af dagen – jeg må jo prøve mig lidt frem. 🙂

Kamelia

IMG_6383I weekenden tog jeg en tur til Geografisk Have i Kolding for at besøge det store væksthus med Kamelia, der lige er åbnet for publikum. Det var bestemt et besøg værd – de mange, imponerende kamelia blomstrede overdådigt og var endda kun lige begyndt. Masser af store knopper varslede om hundredevis af kommende blomster i røde, hvide og rosa nuancer, på én gang eksotiske og elegante med deres flotte farver og mørkegrønne blade. De store blomsterhoveder mindede mig om pæoner, roser eller hibiscus. Jeg har sidenhIMG_6375en læst mig til, at kamelia findes i et utal af arter (ca. 30.000)og kan ligne både pæoner, roser, dahlia og åkander. De blomstrer meget tidligt – mellem februar og april – og det er måske derfor, jeg aldrig har fået købt en. Jeg har gået i den tro, at det ville kræve et drivhus at dyrke kamelia, men planten kan tilsyneladende godt klare at stå i haven, så længe det er de mere hårdføre og frostsikre sorter, der vælges – men ellers er et drivhus ideelt. Nu, hvor jeg har fået mit drivhus, tror jeg, at det må være tiden til, at kameliaen flytter ind 🙂

IMG_6379
Lady Campbell

Eftersom jeg ikke har nogen kamelia-erfaring at trække på, må jeg prøve mig frem og rette mig efter de råd, jeg kan læse mig til. Jeg vil gå efter at finde en froststærk sort, der kan stå i en flot krukke i mit drivhus, når det er blomstringstid. Jeg fandt min klare favorit i Kolding – en flot, ensartet mørkrosa, næsten rød blomst ved navn Lady Campbell. IMG_6371Lidt research har givet mig mod på at prøve den, da den tilsyneladende godt kan tåle lidt frost – mit drivhus er nemlig ikke frostfrit. Der var også en meget fin hvid kamelia, som også var blandt favoritterne – se bare billedet her til højre. Rhododendronmuld (ikke ren spagnum, som bliver for sur) er det bedste at plante i, sammen med lecakugler som dræn. Kamelia kræver godt med vand – helst regnvand eller kalkfrit vand – og skal vandes, når jorden er næsten tør. Rødderne risikerer at rådne, hvis de står i vand, så en krukke med hul i bunden uden underskål er at foretrække. Der skal gødes jævnligt hele vækstsæsonen, og her skal jeg gå efter en langtidsvirkende, organisk surbundsgødning for at sikre en konstant tilførsel af næringsstoffer. Når faren for frost er ovre, kan planten sættes udenfor – det vil jeg nok gøre i løbet af sommeren, og så tage den ind igen til efteråret for at minimere risiko for frostskader.  Kamelia-sorterne har forskellige tålegrænser mod frost – nogle tåler det slet ikke, andre kan klare ned til10-15 frostgrader.

IMG_6381Når man læser om kamelia, som oprindeligt stammer fra Kina, Japan og Korea, finder man ud af flere interessante ting om planten. Ud over at den har en smuk blomst, der med sine sommerlige farver er ekstra iøjnefaldende i det tidlige forår, bruger kineserne dens olie til madlavning. I Kinas køkkener er kameliaolie nemlig lige så almindelig som olivenolie er i Europa! Det er også en gammel plante – i Kina findes der Kamelia-træer, der er op til 900 år gamle!

Med mig på turen til Geografisk have havde jeg en god veninde. Hendes mor har i årevis haft en Kamelia stående i haven, som villigt har blomstret med fine, røde blomster. Hvis vi er heldige, får vi måske lov at tage en stikling, så vi kan prøve at få den fine plante til at sætte rødder og gro – og forhåbentlig hurtigt vokse sig stor og sund og fyldt med blomster. Det behøver ikke tage 900 år! 🙂

Og så må jeg på jagt efter en Lady Campbell…IMG_6385IMG_6380

Hyacinter

I januar og februar er der ikke noget, der frisker op i stuen som friske tulipaner eller duften og synet af hyacinter i fine glasvaser i vindueskarmen – jeg kan særligt godt li’ de hvide.  Faktisk synes jeg næsten, at det er med hyacinter som med tulipaner – de er allerflottest, når de er lige på nippet til at springe ud.
For hyacinternes vedkommende er duften dog på sit højeste, når de er fuldt udsprungne. Ulempen er bare, at de let kan blive så tunge, at de bøjer sig og kommer til at hænge skævt i vasen. Jeg har læst – men endnu ikke selv prøvet – at man kan stikke en tynd mad- eller blomsterpind forsigtigt ind i stilken, for på den måde at holde den rank og flot. Det er måske værd at prøve 🙂IMG_6263

I haven blomstrer hyacinten naturligt i april-maj måned, men den egner sig godt til drivning, og det nyder vi godt af i årets første måneder, hvor hyacinterne kan købes og drives i blomst. ‘Købe-løg’ er allerede drevet et langt stykke af vejen, og der vil ikke gå lang tid, før de vil blomstre og fylde stuen med deres fantastiske duft. Jeg har efterhånden lært, at når løget sættes i hyacintglasset, skal der fyldes så meget vand i, at rødderne kan finde ned og få næring – men ikke så meget, at løget er dækket af vand, da der så er stor risiko for, at det vil rådne. Når hyacinterne er afblomstrede, planter jeg dem ud i haven, hvor de med god sandsynlighed vil blomstre naturligt i april-maj måned året efter.

I april er en anden form for hyacint, nemlig perlehyacinterne nogle af mine yndlings-forårsblomster. Her er det de blå, jeg sværger til (de fås også i hvide). Perlehyacinten er ligesom den almindelige hyacint en løgplante, og den har et fint kegleformet hovede med mange små, blå blomster, der ligner perler på en snor. IMG_6271Den trives i både sol og halvskygge og kan vokse i stort set al slags jord. Ligesom almindelig hyacint har den en dejlig duft, og den er rigtig fin i forårskrukker udendørs – men også god at plukke ind i en lille forårsbuket, eller som bordpynt. Jeg fristes tit til at købe nogle stykker til de tidlige krukker, og så bliver de efterfølgende plantet ud i haven, hvor de med tiden vil brede sig flot og blåt ud i forårshaven. Lige for tiden holder jeg godt øje med den krukke, jeg satte op i drivhuset med små løgplanter i for et par uger siden – nu kan jeg nemlig se de små perlehyacinter, der er på vej.  🙂

 

 

Oldefars vin

I søndags tilbragte min mand og jeg nogle timer i drivhuset. Udenfor regnede det, og der var egentlig ikke meget, vi kunne gøre, idet vi stadig venter på lidt bedre vejr, inden huset kan gøres helt færdigt. Det er stadig også for koldt til at begynde at forspire deroppe. Men det var hyggeligt og rart at være i rummet og drømme sig hen til tider, hvor de vinplanter, der nu står som visne pinde, forhåbentlig vil blive frodige, grønne planter, der slynger sig op og danner et ‘tag’ og et skjold mod solen – og forhåbentlig giver masser af druer, som vi kan plukke ned i klasevis og mæske os i!

‘Oldefars vin’
I forbindelse med opførelsen af drivhuset flyttede vi to gamle vinstokke med ind i huset. Planen er, at de skal stå i hvert deres hjørne og vokse sig store og frodige og forsyne os med dejlige, grønne druer de næste mange år. Der er noget helt særligt over de to vinstokke – vi kalder dem ‘Oldefars vin’, da det er planter fra stiklinge, som vi for år tilbage har fået fIMG_6281ra en vinplante, der voksede i min mormor og morfars have i Hejlsminde. Vi håber, at de finder sig godt til rette i drivhuset og klarer både flytning og frost! Og midt i drømmeriet om Oldefars vin, fandt vi alligevel på noget at gøre.
Vi har nemlig endnu en vinplante, som vi fik af familien, da vi flyttede ind i vores første hus. Det er nu 14 år siden, og det var en af de planter, vi tog med os, da vi flyttede. Denne vin bærer røde druer, og det var egentlig meningen, at den skulle fortsætte sit liv udendørs – men vi skiftede mening og tog den med ind i drivhuset, hvor den fik sin plads lige til venstre for indgangspartiet mod vest. På lige fod med de to andre vinplanter, er den nu blevet gravet ned, så rødderne kan trække vand og næring fra havejorden. Og som de øvrige planter har IMG_6278den fået en hård medfart i forbindelse med flytning og byggeri af drivhus – men vinplanter er efter sigende temmelig hårdføre, så vi tror på, at de nok skal komme sig.

Blomstrende bougainvillea?
I efteråret arvede vi også en bougainvillea af min svigermor. Jeg kan lige se for mig, hvordan den i vores drivhus vil blomstre overdådigt som på de græske og italienske havemure – der er vi bare ikke lige helt endnu. Foreløbigt har vi delt den i to og plantet den ene ud i drivhuset og sat den anden IMG_6266inden døre for en sikkerheds skyld. Den, der står indenfor, har fine, grønne blade og varsler om, at den med fortsat god pleje nok skal indfri vores forventninger til blomsterfloret. Den anden har vi til gengæld ikke haft de store forventninger til, da den mildest talt har set temmelig tør og træt ud, som den har stået der i drivhuset som en lille vissenpind. Ikke lige indtil i går, hvor vi besluttede os for at grave den op og sætte den i en potte, for i stedet at gøre plads til en rød vindrueplante. IMG_6268Da vi begyndte at grave og klippe lidt til, kunne vi pludselig se liv under barken – og så gik der ikke længe, før vi havde fundet en ny plads til den i drivhuset! Vi klippede den til, så der nu kun er en enkelt stamme, den kan vokse videre på, godt gravet ned med rødderne i jorden og plads til begejstrinIMG_6274g lidt senere på året! Hvis den overlever, får den, der nu står inden døre, lov til at komme udendørs i en fin krukke, når temperaturerne tillader det – tænk at have to blomstrende bougainvillea i sin have! Det ville være stort! 🙂

 

Forsythia og forårsgrene i fine vaser

Vi har stort set kun lige taget hul på februar – alligevel er der dage, hvoIMG_6235r jeg synes, at det dufter og mærkes helt forårsagtigt udenfor. Om det er duften, fugtigheden, lyden af flere fuglestemmer, eller lyset, der langsomt, men sikkert vender tilbage, ved jeg ikke. Men det er på vej – og ved at ‘snyde’ lidt og klippe nogle nøgne grene ind til drivning, kan jeg fremskynde foråret lidt – i hvert fald inden døre.

Jeg hænger mine fuglefoderklokker op i den hvide syrenbusk, vi plantede ved vores terrasse, da vi flyttede ind i 2007. For hver gang jeg er ude for at skifte de sørgelige rester ud med nye forsyninger, synes jeg næsten, jeg kan se, hvordan knopperne på syrenen vokser og gør klar til at springe ud, og jeg får helt lyst til at klippe nogle grene af og tage med indenfor. Syrenen lader jeg dog stå, da jeg hellere vil nyde blomsterne til maj, hvor jeg får duften med. I stedet klipper jeg grene af forsythia eller fra havens pæretræ. Magnolien vil også være fin at klippe ind – vores er dog ikke så stor endnu, at jeg nænner at gøre det, men måske om nogle år…

Ude i vores redskabsskur har jeg en hel hylde fyldt med forskellige vaser og krukker. Alligevel er det på en eller anden måde altid de samme, der får lov at komme med ind og pryde i stuen.

IMG_6229
Den fine, gamle, hvide kande med et par grene fra pæretræet i.

Min klare favorit er et gammelt arvestykke – en hvid porcelænskande med en fin struktur og romantisk form. Glasvaser er også fine, og i de helt tidlige forårsmåneder får jeg gang i snapseglassene, når jeg plukker en lille buket vintergækker ind. For et par år siden fik jeg foræret en grå-meleret vase i en god størrelse til netop forårsgrenene – den har jeg sat forsythiagrenene i i år. Tænker, at det kan blive et fint farvespil med de lysende gule blomster mod den grå bund.

IMG_6237
Lige nu ser de ikke ud af meget – men om kort tid vil de stå og lyse op i entreen med deres gule blomster.

Min klasselærer i folkeskolen var meget planteinteresseret, og hendes entusiasme smittede ofte af på os, når hun fyldte vindueskarmene i klasseværelset med små stiklinge af de mange planter, hun dyrkede derhjemme. Hun forsøgte også at lære os huskeregler for nogle af planternes navne. Den jeg husker bedst, er netop forsythiaen. Huskereglen går på, at om FORåret er man ofte SYg, og så nyser man: THIA!! Måske vil  man hellere tænke på foråret som en dejlig tid uden sygdom og nysen, men navnet ‘Forsythia’ har jeg aldrig haft svært ved at huske 🙂

imgres.jpg

 

– om blomster, drømme og havelivets glæder