Sprøde salvieblade – sommerens lækreste snack

En af mine yndlings-sommer-snacks er friske, stegte salvieblade! De er lette at lave, smager herligt, ser flotte ud, og så er der den fordel, at de kan spises som snack inden maden  uden at mætte for meget! 🙂

IMG_3899Pluk en håndfuld flotte, store salvieblade og læg dem på en pande med varm olie. Brug gerne rapsolie, da smagen herfra ikke er så gennemtrængende som fx olivenolie.

IMG_3904

Lad dem stege indtil de er ved at være sprøde, og hæld så både olie og salvieblade over på en tallerken, hvor du forsigtigt trækker bladene op på kanten, så de danner en krans rundt om tallerkenen. Lad olien ligge midt i tallerkenen og drys nogle saltflager over bladene. Nyd synet, for når først de kommer på bordet, er de hurtigt væk! 🙂

En fristende snack af salvieblade, stegte græskarkerner og små stykker ost.
En fristende snack af salvieblade, stegte græskarkerner og små stykker ost.
Her serveres friske, letstegte fennikelstykker sammen med salviebladene.
Her serveres friske, letstegte fennikelstykker sammen med salviebladene.

Du kan også skære nogle små firkanter ost og lægge ved, eller stege nogle græskarkerner, fennikel eller artiskokker til.

Olien kan efterfølgende med fordel bruges til at stege i, og giver smagen et herligt twist af salvie.

Velbekomme!

Related Images:

Så blev der gravet ud!!

Drømmen om drivhuset er nu kommet et stort skridt videre – nu har vi nemlig fået gravet ud til huset!! Ejner – vores gode entreprenør – har hjulpet os med gravearbejdet, og der er nu gravet en plads på ca. 5 x 6,5  meter. Drivhuset bliver på ca 20 kvm i målene 3,84 x 5,30 m.

Før udgravningen
Før udgravningen

 

Nu
Nu

Når man graver ud på en skrånende grund, er der rigtig (som i ‘virkelig!’) meget jord, der skal graves væk og placeres andre steder!

Vi vil gerne lave en naturlig overgang fra den nuværende terrasse til drivhuset. Det kræver, at der bliver flyttet en del rundt på den jord, der er blevet gravet ud, så niveauforskellene ikke bliver for voldsomme. Grunden skråner ned mod vest, så her er der blevet fyldt godt med jord på for at udligne.

Højdeforskellen er over en meter, som vi skal have sikret imod skred. Det bliver næste skridt.

IMG_4077

Gyngestativet har måttet lade livet – heldigvis har vi et gammelt pæretræ, som kan fungere som gyngestativ for edderkoppegyngen, som stadig bliver brugt. Den gamle vin fra oldefar, som voksede op ad gyngestativet, har vi forsøgt at redde over i en krukke – vi håber, den overlever!

Oldefars gamle vin

Sommerfuglebusken og træpæonen fik lov at stå – bålstedet røg og vores uægte jasmin og den fine, cremehvide Artemis rose skal finde nye steder at bo. Det bliver det hele værd! 🙂

Rose Artemis inden den blev flyttet.
Rose Artemis inden den blev flyttet.

Related Images:

Kender du ‘ærte-tricket’?

IMG_4057

I år har jeg ærter i haven – det er flere år siden, vi havde det sidst, så jeg havde vist glemt, hvor godt det egentlig er at kunne plukke sine egne! Når først man kaster sig over dem, så er sådan nogle lækre ærter jo hurtigt væk – men skrællen smager også super godt.

IMG_4058Tricket er bare at fjerne den hinde, der sidder mellem selve ærterne og den sprøde skræl. (Gør du ikke det, vil skrællen føles sej at tygge i, og så er det ikke nogen delikatesse.) Du fjerner hinden ved at knække skrællen forsigtigt indad i toppen, i retning væk fra yderskallen. Træk så stille og roligt nedad, så hinden trækkes af. Sæt tænderne i! 🙂

Related Images:

Heritage – en engelsk dronning i haven!

IMG_3552
Heritage

 

Den engelske rose, Heritage, er absolut blandt mine favoritter i haven! Den dufter fantastisk, har den fineste sarte rosa farve, og så er den remonterende, og blomstrer derfor velvilligt fra juni og helt frem til frosten sætter ind.

IMG_3949
Heritage. I baggrunden ses Digitalis.

Heritage bliver mellem 120-150 cm høj og egner sig godt både som solitærplante og i rosenbedet blandt fx lavendel og digitalis. Også rigtig fin i buketter, fx sammen med løvefod og/eller lavendel.

IMG_3946

De engelske roser er en fællesbetegnelse for de rosensorter, som den engelske rosenekspert, David Austin, begyndte at fremavle i 1950erne. Engelske roser er en krydsning mellem historiske roser, storblomstrede roser, og moderne roser, og de er kendetegnende ved, at de besidder de bedste egenskaber fra alle grupper. De engelske roser har både den form og fylde, som kendetegner de historiske roser, og så dufter de fleste sorter vidunderligt. Hvor de historiske roser kun blomstrer én gang, så har de engelske roser fået de moderne rosers evne til at remontere, dvs. at blomstre igen, så vi har glæde af dem hele sommeren igennem. Når ‘Heritage’ springer ud, er farven ren lyserød, men toner efterhånden over i en mere lys rosa. En virkelig skønhed i haven!

IMG_3947

Læs mere om David Austin og de engelske roser her.

 

 

Related Images:

Farmors rysteribs

IMG_3928I farmors have er der masser af ribs, og de seneste år har jeg fået lov til at komme ud og plukke løs, så jeg kan lave Farmors rysteribs! De er lette at lave og smager fantastisk – særligt som tilbehør til lam eller som det friske strejf til isdesserten.

 

 

 

Prøv selv:

Opskrift på RysteribsIMG_4027

Tag ca 200-250 g ribbede godt modne ribs og vend dem med 3-4 spiseskefulde sukker. Lad skålen stå nogle timer (ikke i køleskab) og rør i dem af og til, indtil sukkeret er opløst. Herefter er ribsene klar til servering. Ribs er også velegnede til frysning. Vent i så tilfælde med at tilsætte sukker, til du skal bruge dem, og de er tøet op igen.

Velbekomme! 🙂

 

Blomsterfrø og værtindegaver

Jeg elsker at finde søde værtindegaver, som har et personligt præg, og som viser, at den lille ting, jeg har med, er udvalgt specielt til den person, som får den. Hvis jeg skal besøge en veninde, som jeg ved også er glad for blomster og have, så kan jeg sagtens finde på at lave en stikling fra fx en af mine pelargonier eller duftgeranier og sætte i en lille potte og tage med.

Små stiklinge af pelargonie (th) og duftgeranie. Stiklingene tages af sunde skud, helst uden blomster.
Små stiklinge af pelargonie (th) og duftgeranie. Stiklingene tages af sunde skud, helst uden blomster.

 

En anden oplagt gaveide er at samle frø fra sommerens yndlingsblomster. Høst frøene når blomsterne er afblomstret, læg dem til tørre og sørg for, at de ligger tørt og køligt – så er de klar til at blive lagt i en lille kuvert med et sødt bånd om, eller en mere rustik udgave med hampsejlgarn, og vupti! Så har du en sød og personlig værtindegave, som har en lille historie med og som kan vare meget længere end en buket 🙂

Du kan købe små, romantiske papirsposer og sejlgarn her, eller blive inspireret til andre søde værtindegaver her.

Romantisk sommerdessert

Lækre hindbær fra naboens have.
Lækre hindbær fra naboens have.

Lige nu bugner mange haver af solmodne hindbær, solbær, ribs og stikkelsbær. Jeg var så heldig at få foræret en masse lækre bær i går, og gik fluks i gang med at kreere en herlig sommerdessert – marengsdrøm med blåbærcreme og friske bær. Den smager himmelsk og er en sand vitaminbombe (både på den ene og den anden måde!), og så ser den ualmindeligt fristende ud med den sommerrosa flødeskumscreme sammen med de røde og sorte bær. Et lille grønt nips mynte på toppen vil lige sætte prikken over i’et!

Marengsdrøm med blåbærcreme og friske bær
Marengsdrøm med blåbærcreme og friske bær

Normalt er jeg ikke til den alt for romantiske stil, men om sommeren i haven har den efter min opfattelse helt klart sin berettigelse. Jeg kan se for mig et flot bord med med en fin bomuldsdug i pastelfarver, roser og løvefod i vaser, søde, romantiske tallerkener og kopper og små sølvgafler dækket op i flimrende skygge – og så denne på én gang søde og syrlige sommerdessert serveret på et glasfad! Vejret var ikke helt til det i går, så vi nød desserten inden døre. Selv om jeg måtte nøjes med at drømme om det ideelle set-up for min dessert, var både selskabet og smagen i top 🙂

Prøv selv opskriften og lad dig inspirere til den romantiske stil her.

Mandelbund:
5 æggehvider
200 g økologisk rørsukker
200 g mandler med skal, blendet let groft

Blåbærcreme:
300 g blåbær (frosne kan bruges, hvis fuglene har spist dem fra haven)
150 g økologisk rørsukker
1 spsk kartoffelmel
1 vaniljestang
1/2 l piskefløde (det giver rigeligt, så brug evt. lidt mindre, eller frys det resterende ned til en sommer-is, når du har vendt blåbærmassen i).

Pynt:
400 g blandede friske bær, fx hindbær, jordbær og solbær

Sådan gør du:

Mandelbund:
Pisk æggehviderne og sukker til hviderne er stive. Vend de blendede mandler i æggehviderne. Fordel massen i et rundt tærtefad beklædt med bagepapir (26-28 cm i diameter). Bag mandelbunden ved 175 grader i 20-25 minutter. Lad den afkøle helt.

Blåbærcreme:
Læg bærrene i et smurt, ovnfast fad. Drys med sukker, kartoffelmel og vaniljekorn (læg gerne vaniljebælgen ved, da den giver god smag). Bag det hele i ovnen i 20 minutter ved 175 grader. Lad det afkøle helt og fjern vaniljebælgen. Rør bærrene sammen til en ensartet masse (gerne i blender). Pisk fløden til skum og vend blåbærmassen i. Fordel blåbærmassen over mandelbunden og læg de friske bær på toppen. Pynt gerne med et par grønne blade mynte.

Velbekomme og god sommer!

Hvor stort skal drivhuset være? – og hvad skal det bruges til?

Tanken om et drivhus i haven har været længe undervejs. Hvor ville det være dejligt at kunne høste sine egne tomater, at kunne plukke løs af søde, modne vindruer, der hænger i store klaser fra ‘oven’; at have et ferskentræ, der faktisk kan lykkes – for slet ikke at tale om det farveorgie, bougainvilleaerne vil give, og duften af citrusblomster i fuldt flor – og drømmen om et mandeltræ lige dér i hjørnet. Og så skal der selvfølgelig være masser af krydderurter og godt gang i såning og stiklingeformering. Og ja, der skal naturligvis også være plads til, at vi kan sidde der alle 5 + gerne en familie mere og spise, ligesom der skal være et par gode stole, når tiden er til afslapning med en god kop te og et haveblad, eller bare at nyde udsigten ud over haven og byen…

Vi lagde ud med de store planer om et orangeri, der kunne rumme alle vores drømme – og som tilmed var frostfrit. Vi har skridtet det udvalgte drivhusområde af mange gange og målt op og gjort ved.

Det er her, drivhuset skal stå. Jorden skal graves ud, så der bliver en plan flade, som huset skal monteres på.
Det er her, drivhuset skal stå. Jorden skal graves ud, så der bliver en plan flade, som huset skal monteres på.

Efter mange overvejelser og et besøg i Huset, Byggecentrum i Middelfart, hvor vi kunne se mange forskellige størrelser og typer drivhuse og orangerier udstillet, begyndte vi at indkredse vores vigtigste krav og ønsker til drivhuset. Overvejelser, der er værd at gøre i denne proces, er at blive afklarede på følgende spørgsmål:

  • hvad er drivhusets vigtigste formål?
  • hvad vil vi bruge det til i løbet af sæsonen?
  • hvor meget af det, vi drømmer om, tror vi er realistisk? (vores drivhus skal fx placeres helt oppe bagest i haven – vil vi mon gå hele turen derop i de mørke vintermåneder, gennem en våd og måske snesjappet have? Eller vil huset primært blive brugt fra februar/marts til oktober?)
  • skal huset være frostfrit?
  • skal vi have byggetilladelse?*
  • økonomi

Vi blev også pludselig mere klar på vores ønsker til selve drivhuskonstruktionerne – fx er det vigtigt for os, at der er god sidehøjde, ligesom vi meget gerne vil have en dobbelt skydedør, og så skal der helt uden tvivl være sikkerhedsglas.

Udsigten fra det sted, hvor drivhuset skal stå. Man har vel lov at drømme?
Udsigten fra det sted, hvor drivhuset skal stå. Man har vel lov at drømme?

Vi har nu fået afgrænset vores vigtigste ønsker og er nået frem til, at et drivhus på ca. 20 kvm vil kunne opfylde vores behov for et rum, der både kan fungere som voksested for grøntsager og krydderurter, men også mere eksotiske planter, samtidig med, at det kan blive en oase midt i haven, hvor vi vil kunne trække ind, når det danske sommervejr ikke er helt varmt nok til at kunne sidde ude – men stadig have fornemmelsen af at være ude midt i det grønne.

Vi er nu i gang med at sondere terrænet i forhold til at indhente priser og muligheder. Der er mange udbydere på markedet, fx:

www.classicahouse.com
www.drivadan.dk
www.hobbydrivhuse.dk
www.juliana.com
www.pavillondanmark.dk
www.vica.dk
www.viemose-driboga.dk
www.willabgarden.dk

Der er mange overvejelser at gøre, og vores tanker er stadig kun på tegnebrættet. Men vi bliver hele tiden klogere, og processen er sjov. En investering i et drivhus kan hurtigt blive en bekostelig affære, og derfor er det også vigtigt, at forarbejdet er gjort grundigt, for bedst muligt at sikre, at det endelige valg vil opfylde de ønsker og behov, man har til huset, ikke kun nu og her, men også på sigt.

 

 

*drivhuse er omfattet af bygningsreglementet for småhuse, hvori der bl.a. står:
“Når garager, carporte, udestuer og overdækkede terrasser ikke er over 50 m2, kan de nu opføres, uden at der først skal søges om byggetilladelse”.
Byggeriet skal dog anmeldes til bygningsmyndighederne, som har 14 dage til at reagere i. Hvis drivhuset skal monteres til dit hus ligesom en udestue, skal du søge byggetilladelse.

Haveliv – fra drøm til virkelighed – fra frø til plante

IMG_3561

Min interesse for blomster og have begyndte måske, da jeg som barn sad og bladrede i de små, tykke kupon-reklamehæfter, som kom ind ad døren hos mine forældre. Der var flere sider med billeder af de smukkeste blomster – formentlig blomsterfrø, som kunne bestilles pr. postordre. Vi børn fik en lille stribe jord, hvor vi kunne plante morgenfruer, jordbær og gulerødder. Inden døre gjorde jeg mig mine første erfaringer med såning af æble-, citron- og appelsinkerner, og jeg forsøgte mig også med avocado. Den helt store succes blev det vist aldrig, men spændingen omkring det at vente på et lille frø og se det spire, var stor! I teenageårene var det mest de grønne planter, der havde interesse, og på mine sparsomme kvadratmeter på børneværelset fik jeg plads til både en figen, en bananpalme, et kaffetræ og diverse kaktus! I studietiden, hvor min mand og jeg boede i lejlighed uden altan eller have, var vindueskarmene fyldt med alverdens potter, da vi eksperimenterede med såning af granatæble, passion, mango, citrus etc. Det var dog først, da vi flyttede i et gammelt hus med tilsvarende have, at interessen for haven bogstavelig talt fik lov at blomstre!

Havedrømme

Med udsigt til at kunne skabe en have med roser, syrener, æbletræer og sommerblomster i massevis, begyndte jeg at tegne skitser af, hvordan det hele skulle se ud. Jeg studerede havemagasiner og læste havebøger så snart tiden var til det (somme tider lidt svært, da det var på samme tid, hvor vores børn var helt små!) Jeg skrev ned, hvilke blomster der blomstrede på hvilke tidspunkter, hvor høje de ville blive, hvilke farvenuancer, der ville stå godt til hinanden – og jeg gik i gang med at forspire alle de mange fine sommerblomsterfrø, som jeg havde bestilt hjem i de fineste små papirsposer. Resultatet blev sjældent som jeg havde forestillet mig det. Jeg havde set for mig det skønneste blomsterflor og tænkt, at jeg ville kunne plukke løs til de flotteste buketter indendøre og som værtindegaver. Noget lykkedes – noget lykkedes ikke. Jeg fandt selvfølgelig ud af, at man må gøre sine erfaringer og hele tiden blive klogere på, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Jordforhold, sol/skygge, gødning, vand og kærlig pleje skal tilgodeses, og dræbersnegle og andre skadedyr skal helst holdes på afstand! Nu er vi flyttet i et andet hus, og har en dejlig gammel have, der både er godt opvokset, men som også giver mulighed for at lege og tænke nyt. Og for hvert år der går, bliver jeg mere og mere glad for min have, som efterhånden er ved at forme sig til det sanselige åndehul, jeg altid har ønsket mig. Der er stadig mange drømme på ønskelisten – fx er jeg lige nu meget optaget af drømmen om et drivhus – hvem ved, måske er det en af de drømme, der også bliver til virkelighed. Jeg har slugt Claus Dalbys fantastiske havebøger og elsker at blive inspireret på denne måde og se, hvordan jeg kan overføre de mange gode ideer til min egen have…

 

IMG_3554

Lær din have at kende – og læg en plan

En af de ting, jeg både synes er sjovt og som giver god mening, når man gerne vil i gang med at skabe sin egen have, er at lægge en plan og prioritere sine projekter. Hvilken stil vil man gerne have? Den romantiske have med roser, lavendler, pæoner, digitalis og stokroser i en umiddelbart tilfældig sammensætning? Eller sværger man mere til den japanske stil med formklippede træer, stier stensætninger og vandfald? Når man har besluttet sig for, hvordan man gerne vil have sin have, er det bare at gå i gang. Rom blev dog som bekendt ikke bygget på en enkelt dag – og det gør drømmehaven heller ikke. En del af det med haven er, at vi tvinges til at have tålmodighed – og det er netop en af de ting, jeg holder af ved min have – at jeg kan glæde mig som et lille barn til maj, hvor syrenerne vil blomstre, eller til juni, hvor mine roser, Constance Spry eller Jacques Cartier forhåbentlig vil blomstre overdådigt igen. Nogle glæder er ganske korte, andre varer ved i månedsvis – det er også noget af det, der skal med i overvejelserne, når haven skal planlægges, så man sikrer, at der hele tiden er noget, der blomstrer, og noget, man glæder sig til.

Måske har du en have, der allerede er velanlagt, og som kan bruges som botanisk legeplads, samtidig med at der stadig er masser af liv og frodighed uanset din succesrate i dine have-eksperimenter. Måske skal der noget mere til for at du opnår den forvandling, du ønsker i din have. Nogle gange skal der slås til med den store hammer, hvis der fx skal fældes nogle træer, eller man – som vi gjorde – vælger at fjerne en hel bøgehæk for at give luft og mulighed for noget nyt. Men der er også en stor charme i at tilføje lidt nyt år for år og så glæde sig til – og over – resultatet, når de stiklinge, man lavede tidligere på året, lykkes, eller de planter, man satte i efteråret folder sig ud. Ofte har man nogle yndlingsblomster og -planter, som man rigtig gerne vil have i sin egen have – det er dog ikke altid sikkert, at de vil trives, hvis ikke forholdene er optimale. Jeg kan fx godt lide astilber, som jeg husker fra min mormors have, og som vokser fantastisk i mine forældres have – men hos os er jorden lidt for tør og hård, så det bliver aldrig rigtig godt. Find ud af, hvordan jordforholdene er i din have – er jorden fx meget leret, skal du vælge planter, der trives godt i det.  Det er også en god ide at observere lysets gang i haven – hvilke områder er badet i sol hele dagen? Hvor er skyggepladserne? Og hvordan er vindforholdene? Mange planter har brug for at blive støttet og bundet op, og bor man fx i et nybyggerområde, hvor der endnu er en del år til, før haverne er vokset godt op, vil der være ekstra brug for at tage hensyn til vind. Det er afgørende, at planterne står i de rette omgivelser og får passende mængder vand og gødning for at kunne trives og gro. Og endelig skal de selvfølgelig forkæles med rigelige mængder god omsorg!

 

– om blomster, drømme og havelivets glæder