Drømmen om en rosenhave – og en blog

Jeg er vist lidt af en drømmer – nogle af mine mange drømme bliver ført ud i livet, andre lever og forbliver ønskebilleder på nethinden. Drømmen om en rosenhave – en hyggelig og romantisk have med et væld af velduftende, smukke roser i en palet af hvide og rosa farver, har altid været et ønske. Det er heldigvis en af de drømme, der allerede er blevet til virkelighed. Jeg er dog slet ikke færdig med den drøm, og synes bestemt, at jeg må kunne finde plads til mange flere roser i min have!

Jeg har længe gået og puslet med drømmen om at skrive om min begejstring for de glæder, som haven kan give – nu skal denne drøm også gøres til virkelighed! Jeg vil skrive om mine yndlingsblomster, komme med gode ideer og inspiration til havelivet, og krydre mine indlæg med flotte billeder, som kan løfte humøret selv på en solskinsdag 🙂

Jeg håber, at min passion for havelivet også kan blive til glæde og inspiration for andre haveelskere, og jeg vil blive rigtig glad, hvis du vil dele dine havedrømme med mig her på min blog.

Velkommen til!

IMG_3552

 

 

– om blomster, drømme og havelivets glæder