En af mine yndlings-sommer-snacks er friske, stegte salvieblade! De er lette at lave, smager herligt, ser flotte ud, og så er der den fordel, at de kan spises som snack inden maden uden at mætte for meget! 🙂
Pluk en håndfuld flotte, store salvieblade og læg dem på en pande med varm olie. Brug gerne rapsolie, da smagen herfra ikke er så gennemtrængende som fx olivenolie.
Lad dem stege indtil de er ved at være sprøde, og hæld så både olie og salvieblade over på en tallerken, hvor du forsigtigt trækker bladene op på kanten, så de danner en krans rundt om tallerkenen. Lad olien ligge midt i tallerkenen og drys nogle saltflager over bladene. Nyd synet, for når først de kommer på bordet, er de hurtigt væk! 🙂


Du kan også skære nogle små firkanter ost og lægge ved, eller stege nogle græskarkerner, fennikel eller artiskokker til.
Olien kan efterfølgende med fordel bruges til at stege i, og giver smagen et herligt twist af salvie.
Velbekomme!
Ja, – herlig sommer-vorspeise!
Yeshhh! Lyder skønt. Går i drivhuset og henter lidt af sommeren her på kanten til november.
Hej. Prøv at fritere dem i en øldej. Det er sagen. Salut.